Del : SMS
Berlingske Business

Kinesisk fremgang kan løfte shipping-aktier

Det danske aktiemarked ventes at åbne med uændrede eller let stigende kurser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den kinesiske fremstillingssektor er i fremgang. Det er i weekenden blevet bekræftet af den officielle opgørelse, der viser, at indekset for fremstillingssektoren steg til 50,6 i november, det højeste niveau i syv måneder.

Det tal kan meget vel smitte af på det danske aktiemarked, der ventes at åbne neutralt til let positivt.

- Det er sådan nogle tegn på forbedring af økonomien, der skulle få en aktie som A.P. Møller til at stige, siger senior aktierådgiver Jesper Bamberger fra Nordea.

Aktierne i A. P. Møller - Mærsks asiatiske konkurrenter har allerede reageret positivt på de kinesiske tal. Neptune Orient Line stiger 0,5 pct. på børsen i Singapore, Evergreen Marine stiger 0,9 pct. på børsen i Taiwan, mens sydkoreanske Hanjin Shipping stiger hele 3,8 pct.

Mærsks B-aktie sluttede fredag i 40.960 kr.

Også en anden af C20-indeksets tunge aktier kan få opmærksomhed. Novo Nordisk og andre medicinalselskaber med insulin i varesortimentet står over for solid vækst i diabetesforekomster, skriver Jyllands-Posten. Samtidig har Novo Nordisks insulinmix Ryzodeg fået en positiv anbefaling fra de japanske lægemiddelmyndigheder. Næste skridt i registreringsprocessen vil herefter være en officiel godkendelse fra sundhedsministeriet, som ventes på plads i løbet af få måneder.

Novo Nordisk fik i slutningen af september det japanske sundhedsministeriums officielle godkendelse af sit nye langtidsvirkende insulin, Tresiba, der indgår i insulinmikset sammen med Novorapid, Novos hurtigtvirkende insulin. Godkendelsen faldt dengang cirka 4 uger efter anbefalingen fra den medicinske komité.

Endnu er Tresiba dog ikke lanceret. Novo er stadig i færd med prisforhandlingerne om Tresiba med de japanske myndigheder. De ventes afsluttet i første kvartal, hvorefter det endelige lanceringstidspunkt vil blive besluttet.

Novo Nordisk-aktien sluttede sidste uges handel i kurs 911, efter at være faldet 0,7 pct. i fredagens handel.

Vestas, der har gjort det til en vane at slutte enten i top eller bund af C20-indekset, kan komme i søgelyset igen mandag. Den danske vindmølleproducent er nemlig blandt de selskaber, der kan få milliardordrer i Sydafrika, skriver dagbladet Børsen.

Vestas er blevet valgt som foretrukken leverandør på godt en tredjedel af de 1200 MW, som er i udbud.

Allerede i maj blev Vestas dog valgt som foretrukken leverandør på fem sydafrikanske projekter på samlet 297 megawatt, og i november kom en ordre på 67 megawatt til Hopefield Wind Farm, som var et af de projekter, som Vestas var foretrukken leverandør på.

Fredag blev Vestas-aktien C20-indeksets bundprop med et fald på 1,6 pct. til 27,53 kr.

Det samlede C20-indeks sluttede fredag med et beskedent plus. Dermed er det gået fremad otte ud af de seneste 10 handelsdage, hvor C20-indekset i alt er gået fra 475,70 til 490,93 - en stigning på samlet 3,2 pct.


0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere