Carlsberg har klaret sig godt i Asien, hvor Kina viser de bedste resultater. Der bliver dog ikke tale om yderligere opkøb.
18. februar 2009, 08:51 – opdateret 18. februar 2009, 09:07
Selvom der har været en vis opbremsning i de asiatiske økonomier, har regionen været præget af en stærk vækst året igennem.
I Asien steg Carlsbergs omsætning til 3.5 mia, hvilket svarer til en stigning på 23 procent i 2008 sammenlignet med 2007. Udviklingen i Asien ser lovende ud, mener analytiker.
”Jeg hæfter mig i, at 4. kvartal - på linie med resten af året - har vist fint vækst. Kina er stadig den store vækstmotor, og der bliver ikke meldt noget ud om, at finanskrisen præger salget”, analytiker Morten Imsgard fra Sydbank.
Selvom den største vækst er i Kina, har 2008 har også budt på vækst i Cambodja og Laos. På trods af væksten i det asiastiske marked, bliver der dog ikke tale om yderligere opkøb. Carlsberg Group træder nemlig på investeringsbremsen i 2009. I regskabet skriver de bl.a., at der i hele gruppen vil ”ske en væsentlig reduktion i investeringsniveauet”.
































