27. februar 2008, 05:00 – opdateret 14. maj 2012, 05:47

Politisk modstand. Finansuro og faldende aktiemarkeder. Stigende renter og nervøse banker.

Kapitalfonde verden over er om ikke tvunget i knæ, så i hvert fald kommet under voldsomt pres.

Specielt finansuroen og den stigende rente gør ondt, og den vanskelige situation får nu flere eksperter til at forudsige et decideret udskilningsløb mellem alverdens kapitalfonde.

Professor Steen Thomsen fra Center for Corporate Governance på Copenhagen Business School, fremhæver, at kapitalfondene ofte opererer med en meget høj gældsætning. Det betyder, at en del af de kapitalfondsejede virksomheder er meget finansielt sårbare over for en konjunkturnedgang.

Samtidig gør den langstrakte uro på børs- og finansmarkederne det svært for kapitalfondene at sælge virksomheder fra igen.

»Kapitalfonde får det generelt sværere, og en del vil have færre muligheder for nye opkøb. Samtidig er rentemarginalerne steget, hvilket skaber problemer for især de mindre dygtige fonde,« siger Steen Thomsen.

Han forventer omvendt, at mange fonde med en god trackrecord fortsat vil have gode muligheder for at agere på de nuværende vanskelige markeder.

»Jeg forventer et udskilningsløb de kommende år. Nogle fonde vil gå ud af markedet, mens andre fortsat vil have gode muligheder for at tiltrække kapital,« siger Steen Thomsen.

Ekstreme eksempler
Præcist hvor barske tiderne er blevet, stod klart, da den mægtige amerikanske kapitalfond Kohlberg Kravis Roberts (KKR) i sidste uge måtte bede om udsættelse af tilbagebetalingen af milliarder af dollar i lån.

KKR er stadig et af de mere ekstreme eksempler, men overalt er tendensen den samme:

Bankerne og investorerne bliver stadigt mere nervøse for, om kapitalfondene kan holde sammen på finanserne.

Peter Korsholm, partner i EQT, siger, at kapitalfondenes rammevilkår har ændret sig betydeligt på grund af den aktuelle uro på finansmarkederne.

»Man kan nemt forestille sig, at der vil komme et udskilningsløb, fordi investorerne bliver mere påpasselige med, hvor de vil placere deres penge,« siger han.

Hvad afgør, hvem der skilles ud?

»Det er jo et spørgsmål om, hvem pensionskasserne vil investere i, og det afhænger i høj grad af fondenes trackrecord. Hvis man ser på det historiske afkast, har de bedste kapitalfonde konsistent været i stand til at give attraktive afkast. Men der er også mange, der ikke har gjort det så godt, og de kan få problemer nu,« siger Peter Korsholm.

Opkøb toppede i 2006
Kapitalfondenes opkøb toppede i 2006, hvor de i Europa opkøbte virksomheder for 364 mia. kr. I 2007 og begyndelsen af 2008 har fondene droslet aktivitetsniveauet ned.

Det skyldes bl.a., at kapitalfondene har erfaret, at det er blevet sværere at afhænde virksomheder i den nuværende situation på finansmarkederne.

Frasalg – eller exits – via børsnoteringer er stort set dømt ude på grund af de faldende aktiekurser, og salg til andre kapitalfonde besværes af, at fondene har svært ved at finde finansiering som konsekvens af den internationale kreditkrise.

Tilbage er som sidste mulighed salg til strategiske købere, der kan hente synergier ud af et køb.

At finanskrisen indsnævrer fondenes exit-muligheder har bl.a. kapitalfonden EQT måttet sande. Fonden havde lagt op til en spektakulær gennotering af servicegiganten ISS kun et par år efter, at man have købt selskabet af børsen. De planer måtte lægges i skuffen, da børsmarkederne begyndte at falde.

Desuden strandede en aftale om at sælge ISS videre til to kapitalfonde i sommeren 2007 på, at køberne ikke kunne få bankfinansiering.

Også på den politiske front er kapitalfondene under pres.

Herhjemme indførte danske politikere sidste år en omfattende skattepakke, der – formentlig med rette – blev opfattet som et forsøg på at dæmme op for de fem fonde, der overtog TDC.

Lovgivning strammes
Flere andre europæiske lande arbejder på at stramme lovgivningen og dermed begrænse kapitalfondenes manøvrerum.

Senest har tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) i Europa-Parlamentet bebudet en ny rapport, som skal opstille konkrete retningslinjer for, hvordan kapitalfonde skal opføre sig. Ifølge Nyrup er det tanken, at rapporten skal bane vej for egentlig lovgivning om fondene.

Selv om kapitalfondene altså står over for store udfordringer, er billedet dog ikke entydigt sort.

Finanskrisen har nemlig også betydet, at fondene ikke længere skal lægge store præmier oven i børskursen, når de vil overtage f.eks. et børsnoteret selskab.

Sælgerne har gennem de seneste fire år accepteret stadigt lavere præmier ved opkøb, og niveauet for de gennemsnitlige præmier var sidste år det laveste i 10 år, viser en undersøgelse, som den internationale konsulentkoncern McKinsey & Co. offentliggjorde for nylig.

Samtidig har finanskrisen tæret så hårdt på de finansielle reserver i selv velrenommerede finanshuse, at der er gode og frem for alt billige køb at gøre.

Ifølge Steen Thomsen er det alt for tidligt at afskrive kapitalfondene, selv om de går hårdere tider i møde.

»Europæiske og amerikanske pensionsselskaber investerer nu ofte 10 procent af porteføljen i kapitalfonde. Alene det faktum betyder, at der fortsat er en voldsom tilstrømning af kapital til fondene,« siger Steen Thomsen.