Del : SMS
Berlingske Business

Kan du blive rig af at læse en aktiegraf?

26BUSDaytrader-Tom-Hougaard.jpg
Daytrader Tom Hougaard benytter sig af tekniske analyser, når han handler. Foto: Liselotte Sabroe

Flere private investorer er blevet tiltrukket af daytradermiljøet og kaster sig over kunsten at læse en aktiegraf ved hjælp af teknisk analyse. Men metoderne er omstridte, og investeringsbanker advarer om at lade sig tiltrække af grafernes kraft

Artiklen fortsætter under annoncen

»Flere af mine modeller, Bollinger, Momentum, RSI og Hausse er gået i køb for fem-seks dage siden, og den lavede en dobbelt bund sidst i august. Jeg har bare været lidt langsom på aftrækkeren!«

Sådan skriver en bruger, der kalder sig Søgaard på handelsplatformen Nordnets sociale netværk Shareville om aktien bag det norske selskab ThinFilm Electronic. I en dialog med en anden bruger, Treibbau, kommer han frem til, at aktiegrafens udvikling peger på, at det er et godt tidspunkt at købe.

Eksotiske begreber som Bollinger, Hausse og Fibonacci-tal er udtryk for såkaldt tekniske analyser, altså måder at aflæse en aktiegraf på. De tekniske analyser er blevet populære i forbindelse med en daytraderkultur, der er begyndt at pible frem i løbet af de seneste år. Det siger Erik Bork, én af forfatterne bag den nye bog Daytrader, der beskriver investormiljøet herhjemme.

»Der er slet ingen tvivl om, at det virkelig boomer. Hvis man for få år siden sagde, at man ville købe guld, ville folk tro, at det var noget med nogle ure eller smykker. Nu ved folk godt, at det er fordi, man spekulerer i prisen på guld,« siger han.

26busFlemmingKozok.jpg

Ud over Shareville, som på få år har fået 64.000 medlemmer i Norden, findes der en række andre platforme, hvor private investorer kan udveksle erfaringer, rygter og gode råd om investeringer. Det tæller eksempelvis Euroinvestor, facebook-grupper som Danish Daytraders og Saxo Banks sociale netværk Tradingfloor.

Hos Nordnet er antallet af kunder mere end fordoblet i løbet af de sidste tre år til i alt 50.000. Tendensen viser også, at investorerne handler hyppigere. Det gennemsnitlige antal handler per kunde om måneden er siden januar 2013 steget fra 15 til cirka 20. Det er dog stadig langt fra niveauet op til finanskrisen i 2008, da spekulationen var på sit højeste.

Filosofien bag tekniske analyser er kort sagt, at man ved at følge aktiegrafers krumspring og mønstre kan forudsige deres udvikling fremover. En af de mest synlige daytradere herhjemme er Tom Hougaard, der især blev kendt i den brede offentlighed i forbindelse med radioprogrammet Millionærklubben på Radio24syv.

Tom Hougaard »stoler på graferne« i stedet for at benytte sig af såkaldt fundamentale analyser, hvor man går ind og analyserer det enkelte selskabs indtjeningsevne, omsætning og andre nøgletal.

»Du kan ikke have et firma, der går opad i pris, hvis de fundamentale økonomiske faktorer i det firma ikke er i orden. Jeg venter så på, at de fundamentale investorer begynder at købe. Idet øjeblik, jeg kan se på trenden og graferne, at de begynder at være investeret, jamen, så hopper jeg ombord,« siger han.

Tom Hougaard holder sig dog som regel væk fra enkeltaktier og arbejder i højere grad med landeindeks som det tyske DAX.

Men tekniske analyser er ikke »comme il faut« alle steder. Bevæger man sig fra det pulserende daytradermiljø og ind i investeringsbankerne, falder anerkendelsen af graf-analyserne betragteligt.

»Det er vores erfaring, at det rent faktisk ikke virker,« siger Michael Borre, chefråd­giver i Nordea Markets.

Efter hans opfattelse er tiltroen til de tekniske analyser et led i et massivt selvbedrag i det spirende investormiljø. Et selvbedrag der altså går ud på at finde en smutvej udenom det benarbejde, der ligger i at lave en grundig analyse af de enkelte aktieselskaber.

»Vores statistikker viser, at de fleste tekniske analyser ikke har nogen forudsigelseskraft. Det er faktisk ret simpelt at lægge ind i et excelark,« siger han.

Daytrader Tom Hougaard har dog et andet bud på, hvorfor så mange har svært ved at få succes med tekniske analyser. Det handler om psyken. Mange hobby-investorer træder nemlig ind i investoruniverset med et regelsæt fra den virkelige verden, hvor det som regel betaler sig at være positiv. Det betyder, at de ikke accepterer et nederlag og skiller sig af med en aktie, når den begynder at falde i kurs.

»Den gode spekulant er meget mere negativt orienteret, fordi han ved, at han ikke kan løbe an på, at markedet vil vende, « siger Tom Hougaard og fortsætter:

»Jeg bliver jo ikke skilt fra min kæreste, fordi hun serverer noget dårligt mad en fredag aften. Men det at være en god spekulant er lidt ligesom at smide hele møget ud, bare fordi man har haft et skænderi. Statistisk set hjælper det dig til at tjene penge at være utroligt negativ i det øjeblik, tingene begynder at gå imod dig,« siger han.

Charlotte Lindholm ny direktør i Dansk aktionærforening.

Journalist Erik Bork er selv overbevist om, at enhver kan blive rig vha. tekniske analyser, hvis man har nok viden og er disciplineret. Han er dog – også i forbindelse med bogarbejdet – stødt på talrige investorer, der gerne ville fortælle om deres succeser, men som havde svært ved at fremlægge dokumentationen for deres gevinster.

»Når vi har bedt om en trackrekord for, at de har haft succes gennem en årrække, er det meget få, der har kunne leve op til det,« siger han og fortsætter:

»Det er jo en fuldstændig klassiker i den menneskelige psyke, at man praler, når man vinder. Men siger ingenting, når man taber.«

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere