AKTIESPIL: Alm. Brand og Berlingske Business er i gang med en ny runde i aktiespillet. Det er fortsat mange skattefri gevinster at vinde.
27. februar 2010, 07:30 – opdateret 27. februar 2010, 07:34
Selv om det er krisetider, er der fortsat flere og flere, der har lyst til at investere i aktier. Mange tusinde af business.dks læsere prøver sig imidlertid af som investorer helt uden at tage penge op af lommen.
Sammen med Alm. Brand er vi nemlig i gang med en ny omgang af det populære aktiespil, hvor der er præmier for mere end 400.000 kroner, samtidig med at vi løbende fortæller nyt om aktier og giver tips om investering for private.
Ganske gratis kan deltagerne i spillet investere for 500.000 fiktive kroner og dermed blive klogere på, hvordan aktiemarkedet fungerer. Der er ingen grund til at føle sig udenfor, blot fordi man ikke kan slynge om sig med udtryk som daytrading, futures, split, emissioner og corporate actions.
Vi stiler efter, at alle kan være med og få noget ud af det, også selv om der ikke skulle vanke præmier.
Mitsubishi som 1. præmie
Der er dog talrige muligheder for at få konkret udbytte.
1. præmien i aktiespillet er en bil – en Mitsubishi Lancer SportBack 1.8 Intense – til en værdi af 285.000 kroner. I alt er der mere end 300 præmier til en værdi af sammenlagt mere end 400.000 kroner.
2. præmien er to cykler af mærket Kildemoes, som koster i alt 10.000 kroner.
Som 3. præmie udloddes en Muuto reol til små 4.000 kroner, mens henholdsvis 4. og 5. præmien er Nespresso kaffemaskiner til cirka 1.900 kroner pr. styk.
Gevinster undervejs
Man behøver ikke vente, indtil spillet er afsluttet for at få gevinst. Vi sætter f.eks. ugepræmier på højkant til de deltagere, der har klaret sig bedst i ugens løb, og vælger man at deltage sammen med kolleger eller venner i gruppespillet, er der også mulighed for ekstra gevinst.
I den såkaldte gruppedyst skal man tilmelde sig en gruppe med mindst fem deltagere, som dermed får chancen for at vinde ekstra præmier. Der er også særlige præmier til »Ugens mest uheldige«, »Ugens mandlige og kvindelige højdespringer«, og undervejs vil vi bringe portrætter af såvel heldige som mindre heldige deltagere i aktiespillet.
Slutter 4. maj
Startskuddet lød mandag den 1. marts, og spillet varer i ni uger, og vinderne af hovedpræmierne får besked lige efter spillets afslutning tirsdag 4. maj.
Undervejs vil Berlingske Business hver lørdag fortælle, hvordan det går i spillet, og specialister fra Alm. Brand vil give gode råd om, hvordan man som spiller klarer sig bedst muligt undervejs.
På vores hjemmeside, www.business.dk vil der også løbende være historier om spillet.
Her er der i øvrigt god mulighed for at følge kursudviklingen for de forskellige selskaber tæt, idet business.dk for nylig har lanceret en forbedret service med kursdata.































