28. marts 2007, 13:45 – opdateret 28. marts 2007, 13:49

Det har gjort dem søvnige og selvhøjtidelige, og derfor er det på høje tid, at en fremmed bankmatador som Mads Skjern kommer til byen og puster nyt liv med skarp konkurrence ind i den hidtil fredede småbank-idyl.

Konkurrencestyrelsen har efter et større granskningsarbejde sat syv lokalbanker i gabestokken, og måske ender det med en politianmeldelse. Anklagen lyder på, at disse banker har aftalt for meget i porten - til skade for bankkunderne. Præcis som det tidligere er sket forskellige steder i byggeriet blandt med el-selskaber, vvs-firmaer mv.

Nu er turen så - og på høje tid må man sige - kommet til underskoven i den danske banksektor. Og det er ikke et kønt syn, der møder os bankkunder. Den flæbende undskyldning fra de lokale bankdirektørers side er, at de er nødt til at indgå sådan aftaler og samarbejder for at kunne modstå konkurrencen og dermed kunne overleve.

Den forklaring lader vi lige stå et øjeblik.

Kunderne i disse syv banker skal altså betale lidt mere end godt er, så disse syv banker kan opretholde livet, de høje lønninger til bankdirektørerne, flotte facader og i det hele taget fastholde livet som lokal bankmatador i den lokale Rotary. Og tillader en bankkollega i området som i dette tilfælde Max Bank at sætte kartellet ud af kraft, så bliver denne bank smidt ud af samarbejdet. Umiddelbart kommer jeg til at tænke på tilstande på en italiensk ø ved navn Sicilien.

I den brede offentlighed er de små banker lykkedes med at profilere sig som de stakkels små, uskyldige ofre mod de store (læs: fæle storbanker som Dansk Bank, Nordea m.v.), som spiser en lille bank til frokost. Et image, som vi journalister i medierne velvilligt har kolporteret. I kampen mellem den lille og den store, holder vi i medierne altid med den lille. Næsten altid. Nu er det nemlig tiden at rette et kritisk søgelys på disse små og mellemstore banker og deres lyssky forretningsmetoder.

Som udenforstående - og som bankkunde - kunne man have forventet, at bankernes brancheorganisationer, Finansrådet og Lokale Pengeinstitutter mere klart havde taget afstand fra de metoder som Møns Bank, Skælskør Bank, Vordingborg Bank, Lokalbanken i Nordsjælland, Totalbanken, Lollands Bank og Diba Bank har gjort brug af. I stedet for får vi en valen holdning.

"Det er ikke ulovligt med sådan en aftale. Men det er heller ikke en praksis, vi bifalder," lyder det fra Finansrådets direktør Jørgen Horwitz.

Stort set samstemmende lyder det fra direktør i Lokale Pengeinstitutter Jan Kondrup, at han ikke "klapper i hænderne" over sådan en praksis.

Men begge direktører afviser Konkurrencestyrelsens afgørelse med henvisning til, at Danmark er ét stort marked for bankkunderne.

Hvor ville det være befriende, hvis branchen selv ville være med til at tale et klart sprog. Ja, vi lægger afstand til karteldannelse i banksektoren. Punktum.

Det er langt fra første gang, der dukker en sag op i offentligheden, som ikke pynter på de små bankers image. For et par år siden tabte Skælskær Bank således et betydeligt millionbeløb på højspekulative investeringer. En sag som direktøren i den vestsjællandske bank ikke mente vedkom offentligheden.

Man må spørge sig selv, jamen, er de lokale banker overhovedet dygtige nok til at forvalte vore penge og yde os de billigste lån?

Foreløbig har Konkurrencemyndighederne slået et helt afgørende og nødvendigt hul i de lokale bankers idyl. Om det er lignende aftaler rundt om i banklandet, ved vi ikke noget om. Forhåbentlig ikke.