Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

John Yde forudså krisen: Nu skal aktierne op

AKTIESPILDer blev rystet på hovedet af analysechef John Yde, da han i efteråret forudså, at aktierne stod foran et megastyrt. Han fik ret i sin dystre spådom – nu går han igen imod de fleste analytikere: Aktien stiger snart.

Ikke siden århundredeskiftet har tendensen på aktiemarkedet været så nedadgående.

Det er med til at få teknisk analysechef fra Alm. Brands Markets, John Yde, til at gå i mod de analytikere, der spår en lang og opslidende aktienedtur. Og han har tidligere fået ret i sine kontroversielle fremtidsudsigter: I december 2007 forudså han 2008’s aktienedtur, og i september 2008 forudså han ifølge Business.dk en lang og dyster bevægelse nedad. I dag vurderer han, at vi er ved at nå bunden i denne omgang.

”Jeg tror ikke på, at den situation, vi har nu, lægger op til en ny nedtur, tværtimod befinder vi os i en situation, hvor vi kan se en positiv tendens i en periode. Vi kan få en pæn, positiv reaktion inden for et par måneder og senest om seks måneder”, vurderer den tekniske analytiker. Ifølge ham har markedet allerede indstillet sig på det værste, og derfor vil de negative kurver snart vende.

”Markedet er ekstremt negativt. Mange siger, at man skal have positive nyheder, før markedet vil stige, men det er en fejl. Markedet har allerede taget højde for ’the worst case’. De fleste aktier ligger i nedtrend, og hvis man ser det ud fra et teknisk syn, betyder det, at vi er ved nå bunden. Stort set alle aktier ligger under snittet”, lyder vurderingen fra John Yde.

Pænt over 300
Ifølge John Yde har vi i dag en situation, som er vendt 180 grader i forhold til dengang, aktiekurserne var tårnhøje. Dengang troede man ikke, at kurserne ville falde, men det skete. Og i dag vil vi se præcis den omvendte situation, siger John Yde. Han kan ikke sige med sikkerhed, hvor meget de vil stige, men potentialet er stort.

”Hvis vi ser på C20, så vil jeg sige, at vi kan have en stigning til gode, der ligger på den pæne side af 300- niveauet”, vurderer han.

I øjeblikket ligger C20 i kurs 226, og ender aktierne omkring de 300, som John Yde spår, betyder det en stigning på omkring 30 pct.

Han håber på en uge, hvor aktierne endnu engang falder og for derefter at stige. Det vil ifølge John Yde være et ”perfekt signal” i forhold til den optur, som han forventer.

Historisk aktieanalyse
John Ydes aktieanalyser er tekniske analyser, som blandt andet baserer sig på kursdata set i et historisk perspektiv. Og ser vi tilbage i tiden, har det ikke siden århundredeskiftet set så slemt ud, som det gør nu. På den måde, kan man spå om aktieudviklingen, uden at kigge på årsregnskaber, bestyrelsesrokader osv.

”Markedet har reageret på de negative nyheder. Kurserne rammer bunden, hvor de negative nyheder er allerstærkest. De negative nyheder skal blive værre, og det tror jeg ikke”, siger John Yde.

 




Markedet lige nu