13. september 2008, 19:30

»Er det Paris Hilton, der kommer,« spurgte en forbipasserende ved synet af presseopbuddet foran Forum i går eftermiddag. »Nej, det er Morten Lund,« svarede en af de mange reportere, selv om der til det sidste var tvivl om, hvorvidt Morten Lund nu ville dukke op eller ej.

Manden, som angiveligt har tabt 105 millioner kroner på Nyhedsavisen og risikerer at gå personligt konkurs, var programsat som den sidste taler på den stort anlagte Iværksættermesse. Det foregik under overskriften »Act, dont talk«, og rygterne var gået, at Morten Lund havde mistet lysten til at tale om sine iværksættereventyr.
Det havde Morten Lund ikke, men han sneg sig klogeligt ind ad bagdøren for at dukke op på scenen præcis til aftalt tid. Iført bare fødder i sandaler, graffiti-print på bagen og åbenstående skjorte. Og meget kan man sige om Morten Lund og hans noget uldne tale, men han tog straks tyren ved hornene og bad om at få journalisternes spørgsmål:

»Jeg har fået at vide af mine rådgivere, at jeg skulle blive væk og tie stille. Så nu er jeg her, selv om jeg eddermame ikke har lyst til det, og så kan I spørge til den der kageopskrift eller atombombe,« sagde han med henvisning til en kontroversiel aftale, som Morten Lunds egen advokat angiveligt skulle have udformet og sendt til Nyhedsavisens konkurrent, britiske Mecom, som også ejer Berlingske Tidende.
Ifølge aftalen, skulle et Morten Lund-relateret selskab ved navn Comet Media Limited få overført 139 millioner kroner, såfremt Nyhedsavisen ikke længere udkom.

En vej ud
Og spørgsmålene kom da også prompte fra de fremmødte journalister.
Kan du bekræfte, at det er din egen advokat, som har udarbejdet forslaget?
»Jeg har prøvet at lave en kontrakt, så jeg kunne slippe af med et lån på 100 millioner kroner. Jeg prøvede at finde en vej ud, så jeg kunne undgå, at Nyhedsavisen skulle blive insolvent, så alle kunne få de penge, de havde til gode. Kontakten til Montgomery har været der, og det har jeg ingen problemer med at stå ved,«

Fortryder intet
Morten Lund slog fast, at han ikke fortrød sit aviseventyr, selv om han nu stirrede ned i et sort hul.

»Jeg troede til det sidste på, at vi kunne vende udviklingen, fordi det var lykkedes at at vende et minus på 40 millioner i november til et minus på 17 millioner i maj. Hvis vi bare var kommet ned på minus ti millioner, ville det have været muligt. Derfor satsede jeg de sidste 40 millioner kroner, men jeg må jo konstatere, at selv om jeg ejer 80 forskellige virksomheder vidt omkring i verden – som jeg er meget stolt af – så har jeg bare ingen penge.«

Hvem skulle pengene gå til, hvis udkastet til kontrakten med Mecom var kommet i stand, spurgte B.T.s journalist.

»Det svarer nogenlunde til at spørge, hvordan man får hindbærrene ud af en smothie med syv forskellige slags frugt,« svarede Morten Lund. og understregede igen, at hele øvelsen fra hans side havde gået ud på at redde Nyhedsavisen fra at blive insolvent, så man kunne lukke den uden tab for medarbejderne, leverandører og andre med penge til gode i det kuldsejlede avisprojekt.

Morten Lund blev også spurgt om, hvad han havde lært af sit ambitiøse avisprojekt.
»Det er ikke så svært at svare på for en mand, der aldrig har gået i skole. Jeg har fået muligheden for at se en stor organisation indefra, og jeg har fået en på skallen. Hvis man ikke dør af det, bliver man stærker af det.«

Og så indledte Morten Lund sit foredrag om, hvordan man lykkes som iværksætter. Han understregede blandt andet, at man altid skal gå efter sin mavefornmmelse og ikke lytte for meget til alle mulige rådgivere.

»Det handler om at få et produkt solgt det er der ikke så meget raketvidenskab i,« sagde manden, som skabte Skype-eventyret, blev hovedrig og tabte hele badulje på et dansk avisprojekt. Men som han også sagde:

»Jeg skulle aldrig have lavet noget i Danmark.«