Del : SMS
Berlingske Business

Japanerne sætter minusrente efter dansk forbillede

JAPAN-ECONOMY/KURODA
Den japanske nationalbankdirektør Haruhiko Kuroda forklarede i går, hvorfor man har valgt at lade den toneangivende rente gå i minus. Foto: Yuya Shino/Reuters Foto:

Japan melder sig i rækken af lande med minusrente. Japanerne har lært af de danske erfaringer og fundet ud af, at man godt kan have en rente under nul, uden at det slår benene væk under bankerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når danskerne kan, kan vi også. Næsten sådan lyder det i den japanske centralbank. Fredag overskred japanerne for første gang tærsklen og satte renten ned til under nul. Mere præcist til minus 0,1 pct.

Sammen med Danmark, Sverige, Schweiz samt eurozonen melder japanerne sig dermed ind i gruppen aflande med negativ rente. Et fænomen man, før finanskrisen, ville mene var utænkeligt. Cheføkonom iSydbankJacob Graven fremhæver, at inflationen i Japan i mange år har været uhyre lav, og det vil en lavere rente kunne hjælpe på. Japanerne har bare ikke turdet at indføre negativ rente af frygt for, at det ville koste de japanske banker så mange penge, at de ville låne færre penge ud til skade for økonomien.

Villakvarter

Men japanerne kan se, at det ikke er dét, som er sket i Danmark, hvor Nationalbankens førende indlånsrente med enkelte afbrydelser siden juli 2012 har været negativ. Den negative rente koster bankerne penge, fordi de skal betale renter for at have penge stående i Nationalbanken.

»Herhjemme er renten ikke negativ for at få presset inflationen op, men derimod for at holde kronekursen, men i forhold til effekterne over for bankerne er det det samme. Det er noget bøvl og en udgift for bankerne med Nationalbankens negative rente. Den koster bankerne omkring én mia. kr. om året, men det har ikke presset bankerne så meget, at deres udlån er blevet bremset,« siger Jacob Graven, der fremhæver, at de negative renter også skal ses i lyset af en valutakrig, der i øjeblikket udkæmpes.

Når en centralbank sænker renten, bliver det pågældende lands valuta svækket, og det giver billigere eksport.

»Alle lande vil gerne have en svagere valuta, og ingen lande har lyst til at stå tilbage med aben og den valuta, der ikke er blevet svagere. Men alle lande kan ikke få en svagere valuta på samme tid. Hvis alle lande spiller med og bliver ved med at sætte renten ned, kan det gå galt. Der er vi ikke endnu, men det, som skete i Japan, kan ses i relation til den globale valutakrig, der ulmer,« siger Jacob Graven og påpeger, at den japanske yen faldt med knap to pct. efter rentenedsættelsen.

JAPAN-ECONOMY/KURODA

De fleste økonomer er enige om, at japanernes handling lægger pres på Den Europæiske Centralbank, ECB, for at sætte eurorenten ned på bankens næste møde i begyndelsenaf marts.

Eurorenten er for tiden på minus 0,3 pct., og alle forventer, at den får et yderligere nøk nedom lidt over en måned til minus 0,4 pct. Men efter rentedykket i Japan er det muligt, at ECBkommer med en endnu større rentenedsættelse eller øger opkøbet af obligationer, fremhæver Jacob Graven.

ECB køber i øjeblikket obligationer for omkring 450 mia. kr. om måneden. Det sker dels for at holde eurorenten nede, dels for at sprøjte så mange penge ud i eurolandene, at det kan presse inflationen op og svække euroen.

Det kunne ses fredag, da kurserne på de tyske statsobligationer faldt pænt. Renten på de danske boliglån faldt også.

FILE JAPAN BOJ NEGATIVE INTEREST

»Business as usual«

Berlingske Business har bedt Nationalbankdirektør Lars Rohde om en kommentar til, at den danske rentepolitik er blevet et slags forbillede for den japanske, og hvad de danske erfaringer er med minusrente.

Nationalbanken har ikke ønsket at kommentere, hvad der sker i Japan, og med hensyn til de danske erfaringer henviser Nationalbanken til en analyse fra sidste sommer.

Nationalbanken skriver, at hvor negative renter i begyndelsenblev opfattet som et kuriosum, bliver de i dag nærmest opfattet som »business as usual«. Minusrenterne har presset bankernes indtjening, men de har vænnet sig til den nye situation. Og bankerne har ikke ladet Nationalbankens negative rente gå ud over de private kunder i form af minusrenter på deres indlån.

»Pengeinstitutterne har ikke lagt de negative renter over på de private bankkunder. Det afspejler formentligt en frygt for, at negative renter kan få nogle husholdninger til at forlange deres indlån udbetalt i kontanter,« hedder det i Nationalbankens analyse.

JAPAN GOVERNMENT SCANDAL

Nationalbanken skriver videre, at hvis mange danskere begyndte at løbe storm på deres bank for at få hævet deres penge på grund af negative indlånsrenter, vil det give betydelige omkostninger for bankerne, da deres faciliteter ikke er indrettet til at håndtere så store mængder kontanter.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere