Del : SMS
Berlingske Business

Icopal skyder børsproces i gang

09BUSIcopal-Malmoe-20141015.jpg
Jens Villadsens patent på »tag-pixtjære« fra 1884 lægger stadig til grund for Icopals produktion af tagpap. Foto: Simon Skipper

Midt i indkøring af en ny finansdirektør, uro på aktiemarkederne og en truende konkurrence­sag vover gældstyngede Icopal pelsen og sætter en længe ventet børsproces i gang.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter lange overvejelser og utallige bump på vejen skyder tagpapproducenten Icopal nu en proces i gang, der skal ende med, at selskabet er børsnoteret inden årets udgang. Det vil give Icopal et comeback på fondsbørsen i København efter 15 år med kapitalfondsejerskab.

Det erfarer Berlingske Business fra flere centrale kilder i det finansielle miljø.

Det vil være første gang, at en kapitalfondsejet virksomhed går efter en børsnotering i Danmark, siden skandaleselskabet OW Bunker i november sidste år gik konkurs efter bare syv måneder på børsen med rasende investorer til følge.

Icopal ejes af den Bahrain-baserede kapitalfond Investcorp, som længe har puslet med en børsintroduktion af Icopal. Men efter et langt tilløb mod fondsbørsen er Icopal endelig klar.

Berlingske kunne allerede i maj sidste år afsløre, at rådgivere fra Nordea og Goldman Sachs var hyret til at hjælpe Icopal, ligesom Investcorp havde hevet rådgivningshuset Lazard ind til at være koordinator i processen.

Nu har Investcorp taget næste skridt og har hyret resten af de banker, der skal stå for børsintroduktionen. Og det kommer ikke ligefrem til at skorte på rådgivere i processen. Berlingske erfarer, at Bank of America, Deutsche Bank, Danske Bank og Carnegie er hyret af Investcorp – udover altså Nordea og Goldman Sachs, der længe har haft mandatet.

»Det er planen, at Icopal skal være noteret på fondsbørsen i november. De sætter skub i arbejdet nu, og så skal det gå stærkt,« siger en kilde med kendskab til processen.

20BUSIcopal-indeni.jpg

Møde inden månedens udgang

Icopal sætter processen i gang trods store bølgeskvulp på aktiemarkederne, som kan dæmpe investorernes lyst til at investere i nye aktier. Samtidig står selskabet umiddelbart svagere over for investorerne, da selskabets koncernfinansdirektør Christian Schmidt-Jacobsen er på vej ud for at sætte sig som leder af kapitalfonden Axcel. En ny mand på så central en post kan blive set som et problem. Og for at det ikke skulle være nok, så har flere mindre konkurrenter for nylig angrebet Icopal og rivalen Phønix Tag, fordi de mener, at de to kontrollerer markedet og holder mindre konkurrenter ude.

Trods det er de første analytikermøder planlagt om allerede to-tre uger. Ifølge flere kilder finder det første møde sted 30. september.

På møderne skal selskabets ledelse med topdirektør Miguel Kohlmann i spidsen redegøre for selskabet og dets resultater, så de kan udarbejde analyserapporter som investorerne kan bruge til at tage stilling til, om de vil købe aktier i Icopal eller ej.

q

Ingen ville betale kapitalfondens pris

Icopal udviklede sig under finanskrisen til at blive et af de mest forgældede industriselskaber herhjemme med en gæld, der var næsten ti gange så stor som driftsindtjeningen. Gælden er stadig en stor byrde i selskabet, og børsprocessen er da også tilrettelagt sådan, at alle de penge, der kommer ind skal gå til at nedbringe gælden, hvoraf en væsentlig del er lånt i Nordea.

Ifølge Berlingskes oplysninger går Invest-corp og bankkonsortiet efter en samlet markedsværdi på Icopal, målt som enterprise value (EV) i omegnen af en mia. euro (ca. 7,5 mia. kr.). Ifølge Berlingske oplysninger er planen, at Investcorp i første omgang sælger aktier for godt to mia. kr., svarende til cirka 30 pct. Men pris og antal aktier vil afhænge af tilbagemeldingerne fra investorerne.

Tagpapkoncernen blev i 2000 købt af et konsortium med blandt andre den danske kapitalfond Axcel og legopengetanken Kirkbi. I 2007 – kort inden finanskrisen – blev Icopal solgt videre til kapitalfonden Investcorp.

I årene efter blev Icopal hårdt ramt af byggekrisen. Omsætningen faldt, og forholdet mellem gælden og indtjeningen udviklede sig faretruende. Icopal var flere gange tæt på at bryde låneaftalerne med bankerne, og Investcorp har over flere gange været tvunget til at købe gæld tilbage fra den danske virksomhed.

pix-tagpap

Herefter har Investcorp flere gange forsøgt at komme af med Icopal, men ingen har villet betale, hvad fonden vil have, så en børsnotering er sidste udvej. Allerede sidste efterår var planen, at virksomheden skulle på børsen, men den dramatiske konkurs i nynoterede OW Bunker kom i vejen.

Icopals korte kommentar til processen er det traditionelle standardsvar om, at der ikke er truffet en endelig beslutning, hvilket først sker aftenen inden, aktierne bliver sendt i handel på børsen.

»Som følge af, at Icopal er ejet af en kapitalfond, er en børsnotering en af flere exit-muligheder for vores ejere. Men der er endnu ikke taget nogen beslutning, hverken med hensyn til timing eller form for exit«, fremgår det af en mail fra Miguel Kohlmann, adm. direktør i Icopal.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere