29. juni 2011, 05:00

En nation af millionærer, der gemmer på ufattelige formuer, og som er stenrige efter udenlandsk målestok.

Velkommen til Danmark 2011.

Her er den gennemsnitlige private formue nu oppe på 1.050.000 kr. – pr. indbygger. Altså lidt mere end én million kroner. Det er både pensioner, friværdier i boliger, værdi af biler, værdipapirer og indskud på bankbøger, der er talt sammen. Herfra er alle former for gæld til bank, realkredit eller andre så trukket fra.

Facit er, skriver Danmarks Statistik ordret i en ny publikation, at »danskernes finansielle nettoformue ved udgangen af 2010 udgjorde 5.705 milliarder kroner, hvilket svarer til tre gange størrelsen af bruttonationalproduktet (BNP).«

Den store formue, som er syv procent større end i 2009, og som gør Danmark til et af verdens absolut mest formuende folkefærd, dækker over nogle meget store aktiver og passiver, altså gælds- og formueposter.

Opgjort i nettoformue

Den samlede gæld blandt private borgere er således oppe på 2.474 milliarder kroner, eller 446.000 kroner per dansker, hvilket er det højeste niveau nogensinde. Men når de store formuer, aktiverne, værdipapirer, pensioner, boliger med videre lægges til, så kommer nettoformuen op på de voldsomme 5.705 milliarder kroner, hvilket i snit er mere end én million kroner per indbygger, eller på fire millioner kroner i en dansk kernefamilie med far, mor og to børn.

»Samlet er danskerne ganske godt polstret på det økonomiske område. Ofte er der alene fokus på danskernes gæld, som er stor, og som giver anledning til stor bekymring. Men ses der også på formuerne, er billedet helt anderledes. Så har danskerne ganske mange penge sparet op,« siger Frederik I. Pedersen, der er chefkonsulent i AE-rådet.

Økonom i Danske Bank Las Olsen siger tilmed, at formuerne for tiden er i kraftig vækst, fordi den aktuelle opsparing, som finder sted ved både at afvikle gæld og lægge penge til side på bankbøger og andre steder, er oppe på noget af det højeste, der nogensinde er set.

»Efter vores opgørelse er opsparingen for tiden på 20.000 kroner per voksen dansker om året,« siger Las Olsen.

Det betyder, at der er god plads til at øge forbruget, også uden at der bruges løs af opsparingen. Det kræver blot, at husholdningerne propper en lidt mindre del af deres indkomst ned i den i forvejen superfede sparegris.

Hvor mange der er millionærer i Danmark, laves der ikke længere opgørelser over, men forleden vidste en udenlandsk opgørelse, at 44.500 herhjemme er dollarmillionærer og har en fri formue ved siden af boligen til investeringer i værdipapirer på 5,5 millioner kroner.

De fleste sparer op på lønkontoen

Seniorøkonom i BRFkredit Mikkel Høegh vurderer også, at opsparingen blandt private for tiden er oppe på det højeste niveau – nogensinde.

»Den samlede private opsparing er steget med 100 milliarder kroner, siden finanskrisen toppede. Den markante stigning skyldes, at krisen har forskrækket danskerne og gjort dem interesseret i at have penge på kistebunden. Men danskerne sparer lige nu op i så betydeligt omfang, at det langt overstiger de mest almindelige privatøkonomiske bump, man møder på vejen,« siger Mikkel Høegh.

Han råder også folk til at overveje, om de sparer op på rette vis.

Langt de fleste danskere lader således deres penge stå på en almindelige lønkonto, som ingen rente giver. Blev pengene flyttet til en risikofri højrentekonto, kunne danskerne tilsammen og uden videre få en årlig ekstra indtægt på over seks milliarder kroner, fremhæver han.

Det er så penge, som bankerne i dag modtager, fordi danskerne ikke gider flytte deres mange penge til de steder, hvor renten er optimal.