Den børsnoterede producent af gasbetonelementer, H+H International, må på grund af lavere salg nedjustere sine forventninger til 2009. N u venter selskabet et underskud på over 100 mio. kr.
14. juli 2009, 08:03 – opdateret 18. maj 2012, 10:01
"Efter gennemgang af de foreløbige resultater for juni 2009 må det konstateres,
at resultatet før skat for 2009 med stor sandsynlighed vil udgøre et større
underskud end senest udmeldte forventning for 2009 om et underskud før skat på
100 mio. kr.," siver ledelsen i en meddelelse til fondsbørsen.
Både H+Hs salg og salgspriserne har været lavere i samtlige geografiske
markeder end tidligere forventet for 1. halvår 2009, og der er ingen tegn på,
at markederne vil forbedres i 2. halvår 2009.
Ledelsen vil komme med mere præcise forventninger for 2009 senest i forbindelse
med halvårsrapporten i august.
"Som følge af den fortsat vigende indtjening har bestyrelsen besluttet at
igangsætte en proces med henblik på styrkelse af kapitalgrundlaget. Selskabet
har engageret SEB Enskilda Corporate Finance som rådgiver i denne proces," oplyser H+H.






























































