Olie og finans-virksomheder dominerer Top 10-listen – men et par selskaber fra andre brancher har også sneget sig ind på listen over de selskaber i verden, der tjener flest penge.
11. juli 2010, 18:21 – opdateret 11. juli 2010, 18:32
Når A.P. Møller-Mærsk er i topform, kan selskabet presse sit overskud op i nærheden af de 20 mia. kr. Så mange penge tjente den danske rederi, detail- og olievirksomhed i årene inden krisen satte ind. Men Mærsk kan ikke helt være med, når man kigger på de selskaber i verden, der laver de største overskud.
I front finder man det statsejede russiske Gazprom, en global producent af gas og olie. Selskabet kunne i 2009 fremvise et overskud på 145 mia. kr. Efter dem følger en anden af olieindustriens tunge drenge i skikkelse af Exxon Mobil – de lavede i 2009 et overskud på 113 mia. kr.
Her kommer, hvad de resterende selskaber kunne fremvise af overskud i 2009:
3. Industrial & Commercial Bank of China – 111 mia. kr
4. BP – 98 mia. kr.
5. China Construction Bank – 92 mia. kr.
6. Petrobas – 91 mia. kr.
7. Barclays – 86 mia. kr.
8. Microsoft – 85 mia. kr.
9. Wal Mart Stores – 84 mia. kr.
10. Vodafone – 80 mia. kr.






























































