Del : SMS
Berlingske Business

Her er aktiemarkedets svar på dating-appen Tinder

Stonder
Ligesom på dating-appen Tinder, vender brugerne blot tomlen op eller ned, afhængigt af om man som investor kan lide, hvad man ser. Foto:

På Stockmarket Tinder – eller Stonder – er det ikke potentielle datingpartnere, der står for skud, når app-brugerne skal vurdere, om de kan lide, hvad de ser på mobilskærmen. Det er de store børsnoterede selskaber.

Artiklen fortsætter under annoncen

En ny gratis-app giver børsentusiaster mulighed for at vurdere investeringsperspektiverne i hundredvis af danske og udenlandske selskaber. Ligesom på dating-appen Tinder, vender brugerne blot tomlen op eller ned, afhængigt af om man som investor kan lide, hvad man ser. Men hvor Tinder først og fremmest handler om at vurdere menneskers udseende og umiddelbare tiltrækningskraft, så har Stonder et noget andet fokus. Her handler det nemlig om at bedømme aktier.

»I stedet for at bladre gennem personlige profiler, som du gør på Tinder, så swiper du i stedet gennem selskabsprofiler og vurderer investeringspotentialet,« forklarer Stonders finske direktør,  Martti Larjo.

»På baggrund af dine vurderinger opbygger du så en personlig portefølje med de selskaber, du har tiltro til som gode investeringer. Vores system udregner så, hvor godt din portefølje klarer sig i forhold til, og så sammenligner vi dine fremskridt med andre brugere,« lyder det fra finnen.

Den finske app, der netop er blevet rullet ud i hele Norden, giver brugerne mulighed at vise tiltro eller mistillid til mere end 730 internationale selskaber, heriblandt 135 danske børsdarlings, forklarer Martti Larjo.

drinkster

Mere end 40.000 private investorer og andre aktieinteresserede har allerede downloadet Stonder, der blev lanceret i Finland tilbage i november. Og selvom det er begrænset, hvor mange danskere, der endnu har fået øjnene op for appen, er direktøren fortrøstningsfuld.

»Langt størstedelen af vores brugere kommer fra Finland. Nu rykker vi ud i resten af de nordiske lande, og så vil servicen også blive udvidet til flere nye markeder i de kommende år,« siger han.

Novo Nordisk hitter
Når man som bruger bladrer gennem de danske, svenske eller norske fondsbørsprofiler, vælger man enten 'køb', 'sælg' eller 'ingen mening', afhængigt af om man tror på aktien eller ej.  På baggrund af den faktiske kursudvikling, udregner systemet ens fremskridt, som herefter bliver plottet ind i en samlet oversigt over Stonders dygtigste investorer.

»Det giver dig mulighed for at lære af de dygtige brugere, der ligger øverst på vores pointtavle, fordi du kan se, hvilke aktier de har satset på,« forklarer Martti Larjo.

13BUSHeini-Zachariassen-200.jpg

Derudover har app’en også en funktion, der hedder 'Company Ranking'. Den viser børsentusiasternes akkumulerede syn på de forskellige selskabsaktier og tydeliggør, hvilke firmaer brugerne samlet set anser for at være de bedste eller dårligste investeringsobjekter.

Her ligger Novo Nordisk i skrivende stund på en klar førsteplads blandt de danske aktier i systemet, skarpt efterfulgt af Carlsberg og Vestas. I den anden ende af skalaen finder vi TDC, der har den dårligste placering af de danske C20-virksomheder på listen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere