Der er for alvor kommet gang i handlerne i dette års Aktiespil. Den gennemsnitlige formue ligger omkring en halv million kroner, men for nogle spillere er det op ad bakke.
10. marts 2010, 16:00
Man må håbe for 15.329 af årets spillere i Aktiespillet, at de har held i kærlighed. Indtil videre har de nemlig ikke det store held i spil, og må se sig placeret i den del af statistikken, der har negative formuer.
Omvendt kan 9.712 spillere glæde sig over at formuerne er i plus. Noget tyder da også på at det endda er store plusser, for den gennemsnitlige fomrue per spiller er knapt en halv million kroner, nærmere bestemt 499.179 kroner.
Samlet set er det pt. 30.349 aktive spillere, der kæmper om titlen, æren og præmien i dette års Aktiespil.

































