Del : SMS
Berlingske Business

Godt humør på Europas børser

Der er grønt over hele linjen blandt de europæiske aktier tirsdag over middag, hvor de toneangivende indeks dermed klarer sig bedre end tilfældet var i både USA mandag og Asien tirsdag.

Artiklen fortsætter under annoncen

De toneangivende indeks ligger med stigninger på mellem 0,2 pct. og 0,9 pct., mens det paneuropæiske Stoxx 600-indeks løftes med 0,3 pct.

Den tyske vindmølleproducent Nordex, der konkurrerer med blandt andre danske Vestas, stjæler fokus, efter at selskabet har vundet sin største ordre i Rumænien hidtil. Nordex skal levere og installere vindmøller med en samlet kapacitet på 80 megawatt, som skal anvendes til vindmølleparken Chirnogeni i Rumænien.

Kunden er Iberdrola Engineering & Construction, men ejeren af Chirnogeni vil i sidste ende være EP Wind Project, der er ejet af tre forskellige investorer, fortæller Nordex i en pressemeddelelse. Leveringen af de 32 vindmøller af typen N90/2500 ventes indledt til sommer næste år med forventet idriftsættelse i slutningen af samme år.

Nordex-aktien stiger med 2,3 pct. til 2,91 euro.

Finske Metso tror på en bedring i driftsindtjeningen 2013 i divisionen "Mining and Construction", som konkurrerer med danske FLSmidth. Det fortæller selskabet i en meddelelse tirsdag forud for en kapitalmarkedsdag.

Oplysningerne fra Metso er sparsomme, men hele koncernens nettoomsætning og driftsindtjening (EBITA) før særlige poster ventes i 2013 at holde sig på samme niveau som i år. Ud over "Mining and Construction" ventes også divisionen "Automation" at vise bedring i indtjeningen, mens "Pulp, Paper and Power" vil være svagere, forudser Metso. Meldingerne går i første omgang alene på divisionernes EBITA-resultat før særlige poster og dermed ikke på markedet som helhed.

Metso stiger med 1,7 pct. til 30,59 euro.

Den britiske storbank HSBC må betale 1,92 mia. dollar, eller lidt over 11 mia. kr., i bod for sine ulovlige aktiviteter med hvidvask af penge for kunder i blandt andet Iran og Sudan. Det er resultatet af et forlig mellem den britisk-baserede bank og det amerikanske justitsministerium, fortæller banken i en meddelelse ifølge Bloomberg News.

Alligevel formår aktien dog at holde snuden oven vande, og over middag stiger bankpapiret med 0,4 pct. til 643,90 pence på børsen i London.

Tyske Lufthansa er også i fokus tirsdag. Mandag måtte Lufthansa aflyse 90 flyvninger som følge af strejke blandt sikkerhedspersonalet i lufthavnene i Frankfurt, Berlin og Düsseldorf, og tirsdag serverer Lufthansa så en opdatering over selskabets trafik i november. Lufthansa-aktien stiger med 1 pct. til 13,27 euro tirsdag middag, efter at papiret faldt med 1,8 pct. i mandagens handel.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere