Berlingske Business
LIVE
09:38 Totalbanken skruer op for forventningerne

Gevinster til låntagere med Tilpasningslån

Lån for cirka 175 mia. danske kroner kommer på auktion i december. Den overvejende del af disse lån har årlig rentetilpasning,

men der er også låntagere, der skal have fastlagt rente i både 3 og 5 år.



Hvis man har et lån med

en et-årig renteperiode, er det muligt at gå over til eksempelvis 3 og 5 år for et mindre gebyr på 200 kr.,

men det skal ske inden udgangen af november.



Da det er meget store mængder af lån, der skal rentetilpasses, kræver

det rent praktisk nogle dage at gøre de mange lån klar, og i den periode kan man ikke samtidig håndtere ændringer

af lånene.



Hvis man ønsker at forlænge renteperioden skal man oven i gebyret for forlængelsen regne

med, at de obligationer, der har længere løbetider, også har højere renter.

Renter

Her kort før

auktionen er renten på en et-årig tilpasningsperiode på 3,38 pct., mens det koster 3,98 pct. i rente, hvis den næste

periode i stedet skal gælde i tre år. Det er med andre ord næsten lige så billigt at få renten lagt

fast i en tre årig periode, som det sidste år var få fastlagt renten i et år.



I december sidste år

endte renten på rentetilpasningslån med årlig rentetilpasning på 3,95 pct.



En et-årig renteperiode

giver den største besparelse og den største frihed til at ændre låntype. Det kan være en fordel, hvis

renten falder. Ulempen er dog, at renten kan stige ganske hurtigt, og kommer man for sent med omlægningen forsvinder fordelen.



En

tre-årig renteperiode koster ikke meget ekstra for tiden, og den giver tryghed i en periode. Det man dog skal være klar

over, når man vælger at låse renten fast i tre år er, at usikkerheden omkring renteniveauet om tre år

er noget større end usikkerheden omkring renteniveauet om eksempelvis ét år.

Usikkerhed

Nykredits økonomer

forventer, at renten på sigt vil komme noget højere op, end den er lige nu, og i den nuværende økonomiske

situation er der stor usikkerhed om, hvordan økonomien og dermed renten udvikler sig.



I den situation vil mange overveje

at sikre deres rente i en længere periode. Den løsning, der ubetinget giver den største sikkerhed er at vælge

et fastforrentet konverterbart obligationslån. Ulempen er, at det er 563 kr. dyrere om måneden i forhold til et F3 lån,

med et lån på kr. 1 mio. Hertil kommer et kurstab på 5 pct. lånet, der får restgælden til at vokse.



Det

koster også et lidt højere gebyr, fordi der er tale om en egentlig lånomlægning. Til gengæld har man

fast ydelse i 30 år og ved en rentestigning kan restgælden blive mindre gennem en ny konvertering.



- Man skal ikke

undervurdere den formueeffekt, der med et fastforrentet lån kan opnåes ved en senere rentestigning. Hertil kommer, at

det fastforrentede obligationslån giver fuld sikkerhed for den månedlige ydelse 30 år frem, siger kommunikationschef

i Nykredit Henrik Hougaard.



- Det er forholdsvist billigt at sikre sig i tre år, men boligejeren må stille sig selv

det spørgsmål, om en periode på tre år reelt giver den sikkerhed, der ønskes, siger Henrik Hougaard.



Han

mener, at boligejerne gør klogt i at lægge en individuel strategi for belåningen af deres huse og opfordrer til,

at man søger rådgivning, hvis man er i tvivl.



Alene Nykredit har Tilpasningslån for cirka 60 mia. kr. og her

kan kunderne vælge mellem to forskellige metoder til at få rentetilpasset deres lån. Den ene tilpasser renten i

den kommende periode som en gennemsnitskurs over 10 dage, mens den anden metoder fastsætter rente og kurs på auktion onsdag

den 18. december.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen