Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Genmab-analytiker om kræftmiddel: Salget starter rigtig flot i 2017

Søren
Arkivfoto: Søren Løntoft Hansen. Foto:

Genmab har fået en rigtig flot start på 2017 med et godt salg af kræftmidlet Darzalex på det amerikanske marked.

Fremgangen afspejler sandsynligvis, at midlet for nylig er blevet skubbet længere frem i køen af behandlingstilbud for kræftpatienter i USA.

Sådan lyder vurderingen fra Søren Løntoft Hansen, der følger det danske biotekselskab som aktieanalytiker i Sydbank.

Salget af Darzalex på det amerikanske marked steg 10,5 pct. i januar til 60,95 mio. dollar.

»Det er en rigtig god start på året for Darzalex, og det overgår faktisk mine forventninger en anelse. Det højere salg afspejler formentlig, at Darzalex nu er blevet godkendt som andenlinjebehandling i USA og dermed har en bredere patientgruppe,« siger Søren Løntoft Hansen.

FLERE PATIENTER I SPIL

Darzalex blev i første omgang godkendt til patienter med knoglemarvskræft, som allerede havde været gennem tre behandlingsforløb - og var altså det fjerde tilbud til patienterne.

Men i november sagde den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, god for, at patienter, der havde været gennem bare et enkelt forløb, også kunne få tilbudt Darzalex.

Verdens bedste aktie er dansk

Dermed er gruppen af patienter markant større, og mulighederne for at øge salget er bedre.

Salgstallene for januar kan efter Søren Løntoft Hansens vurdering give medvind til Genmab på aktiemarkedet onsdag morgen, selv om aktien steg knap 2 pct. til 1422 kr. tirsdag.

»Det kan sagtens være, at man belønner de her salgstal med en kursstigning i dag, for det ser ganske pænt ud,« siger Søren Løntoft Hansen, der har en købsanbefaling på aktien.

Genmab logo PR-foto Genmab A/S

Salgstallene stammer fra det amerikanske analysehus Symphony Health, som dækker over salget via institutionelle salgskanaler til blandt andet hospitaler og lægeklinikker.

De er ikke et billede på al omsætning, men kan bruges som et pejlemærke.

REGNSKAB I FOKUS

Senere onsdag kommer Genmab med regnskab for 2016.

Der er dog ikke særlig meget spænding om selve tallene, da Genmabs amerikanske partner, Johnson & Johnson, der står for salget af Darzalex, tidligere har offentliggjort salgstal for 2016.

Sidste år solgte Darzalex for 672 mio. dollar, og fokus op til regnskabet går derfor i stedet på, hvilke forventninger til 2017 Genmab vil spille ud med.

Genmab logo PR-foto Genmab A/S

Søren Løntoft Hansen regner med, at Darzalex når et salg på 1235 mio. dollar i 2017. Det vil i så fald betyde, at kræftmidlet får blockbuster-status, som er et salg over 1 mia. dollar.

»Det bliver spændende at se, hvad Genmab tør melde ud på forventningerne til markedssalget. I 2016 var Genmab forsigtige og opjusterede forventningerne i løbet af året.«

»Så vi må se, om det også bliver billedet i 2017. Der er god grund til at formode, at det også bliver tilfældet i år,« siger Søren Løntoft Hansen.

Genmab får royalties af salget fra Johnson & Johnson startende på 12 pct. og stigende til 20 pct., hvis salget krydser 3 mia. dollar.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen