Berlingske Business

Fredagens aktier: Nets endte som bundprop i ellers grønt marked

Nets skal på Børsen.
Foto:

Det danske aktiemarked udviklede sig stille og roligt i fredagens handel, hvor Vestas og Nets endte i hver sin ende af C20-indekset, der steg 0,3 pct. til indeks 1041,73.

Artiklen fortsætter under annoncen

- Der har ikke været den store bevægelse, siger Mikkel Duus-Hansen, der er aktieanalytiker i Spar Nord, til Ritzau Finans og peger på, at dagens mest interessante nyhed kom fra vindmølleproducenten Vestas, der opjusterer sine forventninger til frit cash flow for 2016, efter at have oplevet en stærk ordreindgang.

- Opjusteringen var ventet, efter at selskabet har fået mange ordrer i december, men størrelsen af opjusteringen var til gengæld større, end de fleste havde regnet med, forklarer Mikkel Duus-Hansen.

Nu ser Vestas et frit cash flow på 1500-1600 mio. euro i 2016 mod de tidligere forventninger på minimum 1000 mio. euro.

Forventningsnyheden udløste en positiv markedsreaktion med en stigning på knap 1 pct. til 470,40 kr., og aktieanalytiker Klaus Kehl fra Nykredit Markets forventer da også, at selskabets opjustering vil betyde godt nyt for aktionærerne.

- Jeg tror, at man som aktionær kan føle sig sikker på, at der kommer et fornuftigt udbytte og et fornuftigt aktietilbagekøb før eller siden i Vestas igen, siger han til Ritzau Finans.

Til at gøre Vestas selskab i topregionen af eliteindekset endte transportaktierne Mærsk og DSV, der steg henholdsvis 2,5 pct. til 11.540 kr. og 1,7 pct. til 323,80 kr.

- Det er de cykliske sektorer, der stadig er i fokus hos investorerne, og det tegner der sig et klart billede af i C20-indekset i dag, forklarer Mikkel Duus-Hansen.

NETS OG ISS I BUNDEN

I bunden af indekset endte Nets og ISS, der begge fik skåret i deres anbefalinger.

Analytikerne hos Danske Bank har sænket anbefalingen af aktien i Nets til "sælg" fra tidligere "hold", og kursmålet bliver samtidig barberet til 110 kr. fra 130 kr.

- Fra senere i 2017 ser vi et nedadrettet pres på selskabets indtjening, begrunder Danske Bank i et notat og tilføjer, at banken har sænket sine estimater for Nets' indtjening i både 2017 og 2018

Nets-aktien faldt med 3,10 pct. til 119,30 kr.

Aktien i ISS, der faldt 2,2 pct. til 239,40 kr., har fået sænket anbefalingen til "hold" fra "køb", mens kursmålet reduceres til 265 kr. fra 275 kr., efter at Deutsche Bank ikke ser helt så optimistisk på aktien længere.

Uden for C20-indekset var der nyt fra SP Group, der køber selskabet LM Skumplast for en samlet købssum på 6,6 mio. kr.

Købet kommer til at bidrage med flere kunder og en ny produktionsteknologi, fortalte SP Groups administrerende direktør, Frank Gad, til Ritzau Finans.

Markedet tog godt imod nyheden, og aktien steg 1,2 pct. til 682 kr.

Ugens store højdepunkt, den amerikanske jobrapport, udløste kun en moderat markedsreaktion fredag.

- Overordnet set var tallene ikke langt fra det ventede, og de giver ikke anledning til, at folk forventer ændringer i rentestigningerne, uddyber Mikkel Duus-Hansen.

Beskæftigelsen uden for landbruget voksede med 156.000 personer i december, mens økonomerne havde ventet en stigning på 175.000 personer ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg news.

 

 

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Afkastene i Sampensions markedsrenteprodukt 3 i 1 Livspension har været ganske pæne og landede i 2016 på 8,4 % for en 45-årig kunde med moderat risiko. Dermed placerer Sampension sig foran mange konkurrenter på årets afkast.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen