Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Følg Aktiespillet på Facebook

AKTIESPIL: Aktiespillet er nu på Facebook. Her kan du få tips til investeringer, diskutere med andre aktiehajer og følge nyhedsstrømmen.

Deltager du i Berlingske Business’ Aktiespillet, og bruger du flere timer om dagen på at surfe rundt på nettet for at blive klogere på den næste satsning? Så er det klogt lige at logge ind på Facebook og tilmelde dig Aktiespillets fan-side.

Her er det muligt at følge de daglige nyheder om spillet, få gode tips og tricks og diskutere med konkurrenter om markedets tilstand.

Ifølge Berlingske Tidendes community manager, Astrid Haug, kan det være en rigtig god idé at blive fan af Aktiespillet, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at vinde spillet.

”Nyheder fra Aktiespillet popper op direkte på folks startside på Facebook og gør det muligt at orientere sig om, hvad der sker på markedet. Det kan gøre, at man lige er et par skridt foran,” siger hun.

Facebook har efterhånden udviklet sig til stedet, hvor danskere mødes. Nye tal viser, at danskerne bruger det sociale medie 20.660.930 timer hver eneste måned. Det giver mulighed for, at knap så erfarne aktieinteresserede møder de helt hårde typer.

”Hvis man ikke har prøvet Aktiespillet før og ikke har erfaring med at handle med aktier, giver Facebook-fansiden tips til nybegynderen, og man kan måske få nogle råd fra den mere erfarne gambler. Og så er Aktiespillet jo en ganske risikofri måde at handle på. Hvornår er man sidst blevet tilbudt en halv million – helt gratis?," siger Astrid Haug.

Aktiespillet startede 1. marts og løber frem 4. maj, hvor vinderen af en Mitsubishi Lancer SportBack 1.8 Intense udpeges. 31. marts kåres en midtvejsvinder, og 7. maj afholdes præmieoverrækkelsen.

Bliv fan af Aktiespillet på Facebook

 




Markedet lige nu