Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

FLSmidth-kollega overrasker positivt og opjusterer

Det amerikanske industriselskab Caterpillar, der blandt andet sælger udstyr til minebranchen ligesom FLSmidth, overraskede aktiemarkedet positivt i regnskabet for andet kvartal og opjusterer forventningerne til 2017.

Det amerikanske industriselskab Caterpillar, der blandt andet sælger udstyr til minebranchen ligesom FLSmidth, overraskede aktiemarkedet positivt i regnskabet for andet kvartal og opjusterer forventningerne til 2017.

Caterpillar landede et overskud på 1,49 dollar per aktie, mens analytikerne ifølge Bloomberg havde ventet en indtjening på 1,25 dollar per aktie. Det er en fremgang på 37 pct. i forhold til andet kvartal 2016.

Resultaterne kommer i mål på baggrund af en omsætning på 11,33 mia. dollar mod en forventning om en toplinje på 10,89 mia. dollar. Caterpillar-aktien stiger 5,3 pct. i formarkedet i forlængelse af regnskabet.

I forretningsdivisionen Resource Industries, der sælger udstyr til mineindustrien, steg omsætningen 21 pct. til 1,76 mia. dollar i kvartalet, hvilket primært forklares med et godt salg i eftermarkedet.

- Prisstigninger inden for visse råvarer har sammen med et stigende forbrug af råvarer medført øget aktivitet i minebranchen, hvilket giver behov for vedligeholdelse og ombygning.

- Selskabet vurderer, at råvarepriserne skal stabilisere sig på disse højere niveauer for at sikre stærk aktivitet og længerevarende efterspørgsel på udstyr, skriver Caterpillar.

Det amerikanske selskab opjusterer forventningerne og venter nu en justeret indtjening per aktie på 5 dollar for 2017, mens den tidligere forventning var et plus på 3,75 dollar.

Samtidig er forventningerne til omsætningen løftet til 42-44 mia. dollar fra 38-41 mia. dollar. Hvis den spådom holder, vil det ifølge Bloomberg News være første gang med vækst på toplinjen siden 2012.

- De mine- og olierelaterede aktiviteter er kommet ud af den seneste nedtur, og vi ser stigende efterspørgsel for byggeri i de fleste regioner, siger administrerende direktør Jim Umpleby i en kommentar til regnskabet.

Det amerikanske selskab har hovedsæde i Peoria i staten Illinois og har knap 100.000 ansatte på verdensplan. Caterpillars markedsværdi er på omkring 67 mia. dollar.

/ritzau/FINANS

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen