Del : SMS
Berlingske Business

FLSmidth brød med aktiemarkedets stampe

Det danske aktiemarked var tirsdag præget af beherskede udsving blandt de største aktier.

Artiklen fortsætter under annoncen

FLSmidth steg dog pænt i kølvandet af en opjustering fra Danske Bank, og også Novo Nordisk gik frem, da meldinger fra den amerikanske rival Eli Lilly kunne tolkes positivt i relation til Novo.

Derimod var der fald i ni af de tyve største danske aktier, heriblandt Vestas og A.P. Møller - Mærsk. Uden for C20 faldt G4S efter tre kontrakter med britisk politi ser ud til at gå i vasken.

Selve C20-indekset steg 0,09 pct. til 539,49, mens C20 Cap-indekset, hvor Novo-aktien vægter mindre end halvt så meget, faldt 0,07 pct. til 558,87. Forskellen kan forklares med en lille stigning i Novo Nordisk på 0,4 pct. til 1014 kr. - 2 kr. fra dens hidtidige lukkekursrekord.

Novos store konkurrent på insulinmarkedet, amerikanske Eli Lilly, havde en skuffende udvikling i salget af diabetesmidler i fjerde kvartal, og det blev efter lidt betænkningstid taget positivt op af Novo-investorerne.

- Det virker, som om at Novo Nordisk tager markedsandele fra både Eli Lillys Humalog og Humulin, vurderer analytiker Søren Løntoft Hansen over for Ritzau Finans.

Novo Nordisk kommer selv med regnskab torsdag, men den danske regnskabssæson tager allerede fart onsdag, når Coloplast og Nordea gør status. Coloplast satte rekord efter en stigning på 0,2 pct. til 292,60, og Nordea steg 0,2 pct. til 57,35 kr. Forventningerne til regnskabssæsonen er gode, også fordi amerikanske selskaber indtil videre har leveret en stribe fornuftige regnskaber.

- Andelen af amerikanske regnskaber, der har slået forventningerne, er større end normalt. Da vores strateg senest gjorde det op, havde 128 S&P 500-selskaber rapporteret, svarende til 26 pct. Heraf havde 96 selskaber slået forventningerne målt på indtjeningen. Det er 75 pct., mens det historisk er cirka 63 pct. af selskaberne, der slår forventningerne. Så regnskabssæsonen er stærkere end normalt, siger handler i Jyske Bank Martin Munk til Ritzau Finans.

FLSmidth klarede sig bedst i tirsdagens handel med en stigning på 1,8 pct. til 357,3 kr. Danske Bank hævede sin anbefaling af FLS-aktien til "hold" fra tidligere "sælg". Samtidig løftede banken kursmålet til 355 kr, og pegede på, at FLSmidth siden august har underperformet sammenlignelige selskaber med omkring 20 pct.

Et regnskab fra svenske Sandvik, der ligesom FLSmidth leverer udstyr til mineindustrien, var umiddelbart en skuffelse, men det er svært at drage paralleller imellem de to.

I bunden af C20 faldt Vestas med 2,1 pct. til 37,51 kr. Også A.P. Møller - Mærsk lå i den tunge ende med et fald på 1,1 pct. til 45.320 kr. Der var umiddelbart ingen bagvedliggende nyheder. I relation til A.P. Møller - Mærsk vidnede et stort fald i den amerikanske forbrugertillid dog om en mulig opbremsning i det amerikanske opsving.

G4S faldt brat midt på eftermiddagen med over 2 pct., da BBC kunne berette, at tre kontrakter med britisk politi ser ud til at falde til jorden. Servicekoncernens aktie kom dog til hægterne igen og sluttede 0,7 pct. nede i 24,10 kr.

Imens blev Auriga belønnet for et frasalg af den schweiziske del af datterselskabets Stähler. Salget giver et regnskabsmæssigt provenu på 40 mio. kr. og reducerer selskabets gæld med 100 mio. kr. Samtidig bekræftede Auriga årsforventningerne. Aktien steg umiddelbart efter meddelelsen fra kurs 100 og sluttede i 103 kr. svarende til en stigning på 2 pct. over dagen.

Bang & Olufsen, der udvidede samarbejdet med sin kinesiske partner Sparkle Roll med åbning af en række butikker i Kina i 2013, steg 1,6 pct. til 64 kr.

SSBV-Rovsing lukkede faldt 26 pct. til 0,35 kr. Handelen med tegningsretter til den garanterede fortegningsemission på op til 26 mio. kr. blev indledt tirsdag, hvor aktionærerne fik to tegningsretter i depotet for hver aktie, der ejede. Tegningsretterne sluttede i 1 øre. Tegningskursen for de nye aktier er fastsat til 20 øre pr. styk.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere