Del : SMS
Berlingske Business

FLS og Carlsberg kan måske bryde fladt marked

Der vil onsdag morgen igen blive trådt vande på de europæiske aktiemarkeder, herunder i Danmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

FLSmidth kan blive sat i bevægelse af analytikerkommentarer i kølvandet af tirsdagens årsregnskab. Desuden kan aktiemarkedet hente inspiration i Heinekens årsregnskab og skubbe lidt til Carlsberg-aktien.

- Det ligner en stille og rolig åbning. Det amerikanske marked sluttede rimeligt fladt, mens Japan stikker lidt ud med et fald på 1 pct. på grund af profithjemtagning. Ellers er det nok ugens vigtigste dag, når det kommer til nøgletal. Der offentliggøres tal for det amerikanske detailsalg i eftermiddag, og man er lidt spændt på tallene, siger handler i Jyske Bank Martin Munk til Ritzau Finans.

Detailsalgstallene er de første, efter at de amerikanske politikere blev enige om midlertidige løsninger, så den amerikanske økonomi kunne styre uden om den såkaldte finanspolitiske kløft. Der ventes en stigning i detailsalget på 0,1 pct. ifølge Bloomberg News.

C20 Cap-indekset sluttede tirsdag 0,4 pct. højere på 556,42 efter et fald på 2,8 pct. mandag, da Novo Nordisks styrtdyk fik det danske marked til at gå sine egne veje i Europa. Tirsdag genvandt Novo 0,4 pct. til 932 kr.

Det var imidlertid FLSmidth, der løb med opmærksomheden tirsdag. Meget af formiddagen blev tilbragt i bunden af indekset, inden der under selskabets telekonference og i løbet af eftermiddagen blev købt så kraftigt ind i FLS-aktien, at den sluttede øverst i C20. Det satte skub i spekulationer om, at de professionelle investorer, der har spekuleret i kursfald i FLSmidth, er blevet nervøse for at brænde fingrene og derfor er begyndt at annullerer deres positioner, forklarer Martin Munk. FLSmidth-aktien sluttede med en stigning på 3,7 pct. til 361,5 kr.

Carlsberg, der leverer sit årsregnskab mandag, kan blive sat i bevægelse af regnskabet fra den hollandske rival Heineken.

Alm. Brand Markets noterer i relation til Carlsberg, at Heineken har oplevet en betydelig lageropbygning i Frankrig op mod den markante afgiftsstigning fra 1./1. Herudover bemærker analytikerne, at Heineken-ledelsen vurderer, at bryggeriet har vundet markedsandele i både UK og Rusland i 2012. Carlsberg, der faldt 0,9 pct. tirsdag til 586 kr., er stor på alle de tre nævnte markeder.

Vestas fik tirsdag en genrejsning og steg 3,4 pct. til 40,14 kr. oven på flere dage med fald. Vestas har i det seneste kvartal fået flere navnenoterede aktionærer, ikke mindst blandt danskerne, skriver Jyllands-Posten.

TDC vil have den tidligere Microsoft-mand Pieter Knook i bestyrelsen. Det fortalte selskabet sent tirsdag i sin indkaldelse til årets generalforsamling. TDC vil samtidig annullere 13 mio. aktier, svarende til 1,5 pct. af kapitalen. Desuden har norske Telenor onsdag morgen præsenteret sit regnskab, som viser et telemarked under fortsat pres. I Danmark nedskriver Telenor for hele 4 mia. nkr. TDC sluttede tirsdag næsten uændret på 40,79 kr.

Der kommer onsdag regnskab fra Salling Bank.

Hartmann kan muligvis komme i fokus, efter den finske konkurrent Huhtamäki har leveret tocifret vækst i fjerde kvartal.

Atlantic Airways er kommet med regnskab tirsdag aften. Tallene viste stigende omsætning, men et fald i overskuddet efter skat på knap 40 pct. til 14 mio. kr.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere