Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Fionia måtte ikke gå ned

Meget tyder på, at Fionia Bank var for stor til, at den måtte gå ned. Derfor er den alternative løsning med afviklingsselskabet valgt.

Fionia Bank er insolvent, men har indgået en aftale med statens afviklingsselskab i håb om at overleve krisen. Forklaringen kan være, at det ville have haft for voldsomme konsekvenser, hvis Fionia Bank havde fået lov til at gå ned.

"Der kan være et element i, at Fionia Bank er en relativ stor bank i Danmark, så man kan ikke afvise, at det ligger til grund for den løsning, der er fundet," siger Torsten Bech, der er bankanalytiker hos LD Markets.

Hidtil har kun Roskilde Bank og EBH Bank fundet vej til "Afviklingsselskabet til Sikring af Finansiel Stabilitet", og de ligger der begge med henblik på afvikling. Det er dog ikke tilfældet med Fionia Bank:

"Det her er ikke en afvikling, men en styrkelse af vores muligheder for at drive bank, ikke en afvikling," understreger administrerende direktør i Fionia Bank, Jørgen Bast, i pressemedddelelsen.

Da Roskilde Bank gik ned i sommer, kom det bag på rigtig mange, at det havde så store konsekvenser for hele den danske banksektor. Derfor har der sidenhen været talt en del om, at det var nødvendigt at finde en løsning for landets regionale banker, der gjorde, at de ikke gik ned, selv om de var i alvorlige problemer. Det samme gjaldt derimod ikke en lille bank som EBH Bank.

Det kom ikke som den store overraskelse, at Fionia Bank blev den næste større bank, som måtte bukke under. Banken har udlånt enorme beløb til ejendomssektoren, og ledelsen har tidligere udtalt, at kapitalgrundlaget var knapt.

"Vi har længe talt om, at Fionia Banks udlånsprofil og finansielle styrke udgjorde en stor risiko for banken. Det har vi fået bekræftet i dag," siger Torsten Bech.

Aftalen, som Fionia Bank har indgået med statents afviklingsselskab, betyder, at alle bankens aktier pantsættes i afviklingsselskabet. Dermed mister aktionærerne kontrollen med selskabet, men beholder deres ejerskab. Staten giver banken en kapitalindsprøjtning på 1 milliard kroner, og først når eller hvis det lykkes at betale den tilbage, får aktionærerne kontrollen igen.

 




Markedet lige nu