Del : SMS
Berlingske Business

Finantilsynet melder Hellerup Finans til politiet

Torben Jensen, Hellerup Finans
Overskrift
Torben Jensen, Hellerup Finans Foto:
Torben Jensen, Hellerup Finans
Overskrift
Hellerup Finans' stifter Torben Jensen Foto:

Det omstridte investeringsselskab Hellerup Finans med finansmanden Torben Jensen i spidsen er blevet politianmeldt af Finanstilsynet for at overtræde prospektpligten og for at mangle tilladelse til at handle værdipapirer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Finanstilsynet har anmeldt det omstridte investeringsselskab Hellerup Finans til politiet. Samtidig har tilsynet også politianmeldt investeringsselskabets hovedperson Torben Jensens personlige selskab YVC Holding.

Begge selskaber er blevet anmeldt til politiet for at overtræde lov om værdipapirhandel.

»Hellerup Finans Holding A/S har udbudt aktier til offentligheden uden et godkendt prospekt,« skriver Finanstilsynet.

Udbuddet af aktier løb fra februar 2014 til februar 2015 og ifølge Hellerup Finans var der en mininumstegning af aktier på 1 mio. kr., og derfor skulle Hellerup Finans ikke udarbejde et dyrt og tidskrævende prospekt.

»Finanstilsynet vurderer, at der reelt ikke har været en mindstetegning på 1 mio. kr. i forbindelse med udbuddet. Det skyldes, at investorer, der ikke har ønsket at tegne for 1 mio. kr. er blevet henvist til at købe aktier i Hellerup Finans Holding A/S via selskabets storaktionær, YVC Holding ApS,« skriver Finanstilsynet og fortsætter:

»YVC Holding ApS har løbende købt aktier i Hellerup Finans Holding A/S for minimum 1 mio. kr., for at kunne honorere de henviste investorer. Finanstilsynet vurderer, at Hellerup Finans Holding A/S dermed med YVC Holding ApS som mellemmand har foretaget et udbud af aktier i selskabet uden en mindstetegning. Udbuddet er dermed ikke undtaget prospektpligt,« skriver Finanstilsynet og påpeger, at overtrædelse af prospektpligten kan straffes med bøde

Torben Jensen ejer sammen med hustruen Karin Jensen selskabet YVC Holding, der i det seneste regnskabsår bogførte en egenkapital på over 53 mio. kroner. Om YVC Holding skriver Finanstilsynet:

»YVC Holding ApS har udbudt aktier i Hellerup Finans Holding A/S uden et gyldigt prospekt, og videresolgt aktier i Hellerup Finans Holding A/S uden værdipapirhandlertilladelse,« skriver Finanstilsynet i en pressemeddelelse.

Begge dele kan straffes med bøde, påpeger Finanstilsynet.

»Vi tager Finanstilsynets vurdering til efterretning og vi har allerede sidste år styrket vores risikostyring og compliancefunktion betydeligt ved at ansætte en fuldtids risk manager, en chefjurist og ved at forøge de ressourcer vi bruger på ekstern compliance-bistand. Det betyder, at Hellerup Finans'  praksis i dag lever op til Finanstilsynets krav,« skriver Torben Jensen i en mail til Berlingske.

Hellerup Finans kom i december ud i et veritabelt mediestormvejr efter afsløringer i Berlingske og i Jyllands-Posten af en stribe uregelmæssigheder omkring selskabet og hovedpersonen Torben Jensen.

Landets fjerdestørste revisionsfirma BDO fyrede i december Hellerup Finans som kunde. Samtidig fyrede BDO revisoren Tonny Løbner, der var revisor for Hellerup Finans. Selskabet var udsat for massiv kritik fra eksperter og samarbejdspartnere. Kritikken var blandt andet centreret om vurderingsberetninger af fire porteføljeselskaber, som BDO ved Tonny Løbner havde udarbejdet for Hellerup Finans. Beretningerne mangedoblede værdien af fire selskaber, som Hellerup Finans havde formidlet til sine kunder.

Tidligere i denne uge kom det frem, at Hellerup Finans havde fået ny bestyrelse, og at revisionsfirmaet EY erstattede BDO som revisor for selskabet.

Læs Berlingskes store portræt af Torben Jensen: Torben Jensen har altid et godt - og risikabelt - tilbud

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere