Den nye permanente europæiske redningsfond, som skal godkendes af alle 27 EU-lande, er for løs og upræcis til, at den kan skabe ro på finansmarkedet, vurderer økonomer.
18. december 2010, 05:01
Uroen om euroen og de gældsplagede lande i Europa vil fortsætte med uformindsket styrke - længe endnu.
Sådan lyder vurderingen fra flere økonomer, efter at EUs 27 stats- og regeringschefer i går etablerede en ny permanent fond, som skal træde i kraft, når den nuværende redningspakke, som både Grækenland og Irland har trukket på, udløber i 2013.
»Indholdet af den nye plan er ukonkret og holdt i meget løse vendinger. Der er heller ikke kommet nye penge på bordet eller lavet aftaler, som binder nogen til noget som helst,« siger cheføkonom i Sydbank, Jacob Graven.
Løse signaler
I stedet sætter EU sin lid til løse signaler om »solidaritet« og »villighed til at handle.«
»Stats- og regeringscheferne er klar til at gøre, hvad der er nødvendigt for at sikre finansiel stabilitet i eurozonen som helhed,« udtalte EUs præsident, Herman Van Rompuy, i går.
Men den slags er næppe nok, og derfor vurderer Jacob Graven, at presset mod Portugal og måske også Spanien og andre lande med stor gæld fortsætter et godt stykke tid ind i 2011.
Samme vurdering har chef-analytiker Allan von Mehren i Danske Bank. Han siger, at det, der for alvor lægges mærke til på det europæiske obligationsmarked, er, om private investorer efter 2013 risikerer at få tab, hvis de ejer obligationer fra lande, der måtte indstille alle betalinger, eller om EU vil dække hele tabet.
»Så længe der ikke er en afklaring på det, vil der være uro og nervøsitet. Det står nemlig hen i det uvisse, om private investorer skal bære en del af tabet og i givet fald hvor meget,« siger Allan von Mehren.
Jacob Graven mener dog, at der kunne komme mere ro på finansmarkedet, hvis de 16 eurolande blev enige om at udstede fælles euroobligationer, så alle hæfter solidarisk for hinanden.
»Men det er Tyskland en stærk modstander af, eftersom landet så vil få en højere rente, mens de gældsplagede lande omvendt vil få en lavere rente,« siger Jacob Graven.
Der var også blevet spekuleret i, at den nuværende 750 milliarder euro store redningsfond, der blev etableret i maj i år, måske kunne få tilført flere penge. Men det har EUs ledere afvist, formentlig fordi det kunne sætte spekulationer i gang om, at et eller flere større lande var på vej mod et nyt uføre og har brug for flere penge, end der allerede er i fonden.
Det er dog lidt som om, alle venter på en mirakelkur, der ikke findes. Men dybest set handler det hele »blot« om, at EUs 16 eurolande skal skabe en bedre balance mellem indtægter og udgifter på de offentlige budgetter.
Den Europæiske Centralbank (ECB) oplyste også i går, at de løbende vil øge deres kapitalgrundlag over de kommende år, hvilket ses som en forberedelse på at kunne optrappe købet af obligationer fra gældsplagede lande med høje renter, hvis det bliver nødvendigt.
Med til at skabe lidt uro først på dagen i går var også en kraftig nedvurdering af Irlands kreditværdighed fra Moodys.
De seneste uger er også Spanien og Portugal blevet advaret om, at deres kreditvurdering kan blive sænket, hvilket vil sætte dem under yderligere pres.
