18. marts 2010, 05:00

Finanstilsynet har allerede lavet et udkast til den nye risikomærkning, som skal diskuteres med repræsentanter for forbrugere og finansverdenen på næste fredag. Men det står allerede klart, at ordningen vil blive indført og at den vil blive obligatorisk.

»Vi har set et forløb siden finanskrisen i 2008, hvor mange kunder har tabt rigtigt mange penge, og det er kommet bag på en del af dem. Samtidig kan vi også se, at der er uenighed i branchen om, hvad der er lav og høj risiko. Derfor vil vi nu indføre bindende regler om risikomærkning,« siger kontorchef Annette Bjaaland Andersen fra Finanstilsynets kontor for forbrugerspørgsmål og finansielle formidlere.

Let at aflæse

Finanstilsynet lægger stor vægt på, at den nye risikomærkning bliver enkel og overskuelig. Derfor er planen at bruge et »trafiklys«, hvor alle typer af investeringer, som tilbydes private kunder, bliver placeret i en »grøn«, »gul« eller »rød« kategori.

»Vi vil have noget, der er i øjenhøjde og nemt forståeligt. Men det er vigtigt at understrege, at risikomærkningen ikke er noget, der kan eller skal træde i stedet for den individuelle rådgivning, som kunderne skal tilbydes, eller den øvrige information som man modtager som kunde,« siger hun.

Hun medgiver, at et »trafiklys« med blot tre kategorier ikke er specielt fintmas­ket, men meningen er, at kunderne med det samme skal kunne se, at en »grøn« investering er ukompliceret og har en meget lav risiko for, at man taber penge, mens en »rød« investering omvendt kan være meget kompleks, og/eller give risiko for store tab, endog tab, der overstiger den oprindelige investering.

Sidstnævnte kan eksempelvis gælde for investering i optioner og futures, der da også i Finanstilsynets udkast er placeret i den »røde« kategori sammen med blandt andet investeringer i hedgefonde, pantebreve, unoterede aktier og komplicerede finansielle instrumenter som renteswaps og fremtidige renteaftaler.

Omvendt vurderer Finans­tilsynet umiddelbart, at de mindst risikable investeringer er danske stats- og realkreditobligationer og statsobligationer fra eurolandene, herunder i praksis blandt andet Grækenland. Annette Bjaaland Andersen forklarer, at det skyldes, at eurolande i praksis må anses for sikre. Hun understreger samtidig, at et »grønt« risikostempel ikke er en garanti for, at man ikke taber penge, men mere en sikkerhed for, at risikoen for at tabe er meget lav.

I midterkategorien ligger de fleste investeringer, som danske husholdninger har såsom børsnoterede aktier, garantbeviser i sparekasser, erhvervsobligationer og investeringsforeningsbeviser.

Skal ikke stå alene

Flere investeringsforeninger har allerede indført forskellige former for risikomærkninger.

Annette Bjaaland Andersen påpeger da også, at den obligatoriske risikomærkning skal vurderes sammen med andet informationsmateriale, for at få et mere nuanceret billede af risikoen. Blandt andet er EU-Kommissionen i gang med at udarbejde regler for et »Key Information Document« som blandt andet skal indeholde en let forstålig risikovurdering af den enkelte investeringsafdeling.