Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Finanshus blandt vinderne på USA-børserne

Det amerikanske Dow Jones-indeks endte tirsdagen i et lille plus med teleoperatøren AT&T, storbanken JPMorgan og medicinalgiganten Merck blandt vinderne.

Tirsdagen på de amerikanske børser afsluttede august måned, der var den værste for aktiemarkedet siden maj.

Det amerikanske Dow Jones Industrial-indeks lukkede 0,1 pct. højere i 10.015. Det teknologitunge Nasdaq-indeks tabte 0,3 pct. til 2114. S&P 500-indekset lukkede uændret i 1049.

De aktier bedste præsterende aktier i Dow Jones-regi var AT&T, der steg 1,5 pct. til 27,03 dollar, JPMorgan, der blev løftet 1,4 pct. til 36,36 dollar og Merck, som lukkede 1,2 pct. højere i 35,16 dollar.

Monsanto faldt 5,8 pct. til 52,65 dollar, efter at plantebeskyttelsesproducenten nedjusterede indtjeningsforventningerne for hele året til 2,4-2,45 dollar per aktie, hvor den tidligere prognose lød på 2,4-2,6 dollar per aktie. Analytikerne forventede 2,49 dollar per aktie.

Bristol-Myers Squibb steg 0,9 pct. til 26,08 dollar, og Pfizer lukkede 0,3 pct. højere i 15,91 dollar. En undersøgelse viste, at et eksperimentelt blodfortyndende medikament fra de to medicinalgiganter sænkede andelen af slagtilfælde blandt personer med unormal hjerterytme med mere end 50 pct. i forhold til aspirin, og det forårsagede ikke større blødninger. De positive resultater kan måske hjælpe med at styrke godkendelsen af apixaban, der et medikament, som analytikere tror, kan generere et årligt salg på mere end 3 mia. dollar.

Uldproducenten Fossil lukkede 1 pct. lavere i 47,49 dollar, hvilket er det højeste niveau, siden aktien blev børsintroduceret tilbage i 1993. Selskabet planlægger nu et aktietilbagekøb for 750 mio. dollar, hvilket er lig med 24 pct. af de udestående aktier.

Den amerikanske elproducent Exelon har udvidet sine aktiviteter inden for vedvarende energi, idet man har opkøbt vindenergiaktiviteterne fra det amerikanske landbrugsselskab Deere & Co. for 900 mio. dollar. Exelon får i forbindelse med opkøbet idriftsat vindenergi på 735 megawatt samt 230 megawatt under konstruktion. Exelon har endvidere mulighed for at købe vindenergiprojekter på samlet set 1468 megawatt, som er at finde i pipelinen hos Deere & Co. Aktierne i Exelon endte 0,5 pct. lavere i 40,72 dollar, mens aktierne i Deere & Co. steg 0,5 pct. til 63,27 dollar.

Luksusdetailgiganten Saks, som opererer både med tøj, sko, juveler og gaveideer, lukkede 19,7 pct. højere i 7,9 dollar. Ifølge den britiske avis the Daily Mail er et britisk/amerikansk konsortium klar til at byde 11 dollar eller 1,7 mia. dollar for selskabet. Selskabet har lidt over 100 butikker fordelt udover USA, men har også en stor del af sit salg online.

 




Markedet lige nu