Danskerne forventer at blive ramt hårdt i privatøkonomien af finanskrisen – også selv om de faktiske tal peger i den anden retning.
25. november 2008, 06:54 – opdateret 2. november 2010, 13:14
Finanskrisen har sendt sorte forventninger til fremtiden ind i de danske husholdninger. Halvdelen af os forventer ifølge en rundspørge fra TNS Gallup for Berlingske, at vores daglige økonomi bliver ramt af finanskrisen ved, at der bliver et mindre rådighedsbeløb.
Kvinder ser lidt mørkere på udsigterne end mænd – 52 procent af kvinderne mod 49 procent af mændene - ligesom flere af de ældre danskere i befolkningen end blandt de yngre forventer at få et mindre rådighedsbeløb på grund af krisen.
Men frygten for at blive ramt på pengepungen kan vise sig at være helt ubegrundet, vurderer flere økonomer. Udviklingen kan vise sig at gå den stik modsatte vej for mange af os – primært på grund af skattelettelser, der træder i kraft ved årsskiftet.
”Det er forkert, når så mange forventer et lavere rådighedsbeløb. De fleste vil få et større rådighedsbeløb, fordi lønnen stiger, skatten falder, og inflationen bliver meget lavere,” siger seniorøkonom i Danske Bank Las Olsen.
Flere penge til rådighed
Det præcise tal for fremgangen i en typisk families rådighedsbeløb svinger med bevægelige faktorer som oliepriser og prognoser for renten til næste år. Men lige nu står en typisk familie på fire i en villa og med bil til at få mellem 1.200 og 1.300 kroner mere på kontoen ved månedens udgang efter årsskiftet, viser Danske Banks beregninger.
”Men uanset hvordan vi vender og drejer regnestykket, kan vi ikke få det til at blive negativt, medmindre du mister jobbet. Og det tror folk jo ikke på,” siger Las Olsen med henvisning til, at kun syv procent af de adspurgte i undersøgelsen vurderer det som meget eller overvejende sandsynligt, at de mister deres arbejde i det kommende år.
Underligt at spare på opsparing
Som en del af spørgsmålet om hvordan finanskrisen rammer privatøkonomien i løbet af det kommende år svarer 21 procent, at den vil få dem til at reducere deres pensionsopsparing. Og i et andet spørgsmål om, hvilken effekt finanskrisen allerede har haft, svarer 19 procent, at de har skruet ned for deres opsparing.
”Det er underligt, at det ikke er gået op for folk, at de får flere penge til næste år. Det er også underligt, at de vil skære ned på opsparingen med udsigterne for den tid, vi går ind i. Så skal de netop overveje at polstre sig bedre økonomisk – også fordi der ikke er realøkonomiske følger af krisen endnu,” siger privatøkonomisk ekspert og direktør for Finanshuset i Fredensborg Kim Valentin.
