Del : SMS
Berlingske Business

Facebook-fest ventes i front for små stigninger

pix-Facebook_business

Facebook-aktien lægger an til den suverænt bedste dag i dens korte tid på børsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Siden børsnoteringen 18. maj har det ellers oftest gået den forkerte vej, og fra en startkurs på 38 dollar har aktien været helt nede at vende i under 18 dollar.

Onsdag er der dog kommet noget bedre takter for det sociale medie efter et fremragende regnskab tirsdag aften med større end ventet vækst. Omsætningen steg 24 pct. til 1,26 mia. dollar, og i perioden rundede Facebook også 1 mia. aktive brugere - en stigning på omkring 26 pct.

Det får aktien til at stige 21 pct. i formarkedet til 23,62 dollar - den største endagsstigning hidtil var ellers kun på 6,5 pct. Der er dog fortsat langt op til det niveau, de første aktier blev købt til.

Derudover er der udsigt til en mild fremgang på de amerikanske aktiemarkeder. Futures-kontrakterne indikerer stigninger på omkring 0,3 til 0,4 pct. i de toneangivende indeks, Dow Jones, S&P 500 og Nasdaq.

Det er dagen derpå for Apple, der tirsdag faldt 3,3 pct. efter bred skuffelse over den nye generation af tabletcomputeren iPad og den samtidige lancering af en "mini"-udgave. Produkterne er for dyre, lød markedets dom.

Netflix præsenterede sit regnskab efter markedets lukketid, og det var langt fra, hvad investorerne havde forventet. Aktien ligger til at falde 16,7 pct. i formarkedet til 56,85 dollar efter at have nedjusteret forventningerne til mængden af nye kunder, og på grund af store omkostninger til den internationale ekspansion, der har bragt Netflix til blandt andet det danske marked for nylig.

Boeing ligger til at svæve 2,7 pct. højere til kurs 74,80 efter et flot kvartalsregnskab. Selskabet har opjusteret forventningerne til både omsætningen og bundlinjen i hele 2012, og kom også bedre ud af tredje kvartal end forudset.

Til gengæld må Tennant Corporation formentlig tage imod kurstæsk, efter at den amerikanske producent af rengøringsmaskiner nedjusterede sine forventninger mærkbart. Tennant, der konkurrer med danske Nilfisk-Advance, ejet af NKT Holding, ser nu en omsætning på 735-745 mio. dollar og en indtjening på 2,00-2,15 dollar per aktie mod en tidligere prognose om 770-785 mio. dollar på toplinjen og 2,30-2,45 dollar per aktie på bundlinjen. Udbyttet blev hævet til 18 cent per aktie mod 17 cent per aktie, men det var under markedets forventning om 19 cent.


0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere