13. februar 2012, 17:33

Det lugter af optimisme.

Det amerikanske Dow Jones-indeks er steget 20 pct. siden bunden i oktober, de europæiske aktier er oppe med 23 pct. i forhold til det seneste lavpunkt i september, og de 20 danske eliteaktier i C20 er samlet set blevet 32 procent mere værd siden slutningen af august

Morten Kongshaug, aktiestrateg i Danske Bank kalder stigningerne for en "risikonormalisering."

"I august-september begyndte markedet at forvente en global recession og frygte et sammenbrud af euroen, men siden er vi blevet bekræftet i, at 'systemet holder'. Den overskift har været gældende siden november, og derfor er aktierne begyndt at køre op," siger Morten Kongshaug.

Han er påpasselig, men ikke i tvivl om, at investorer stadig vil kunne få noget ud af at springe på aktiemarkedet på ryggen af de store stigninger.

Baggrunden er blandt andet udsigten til, at der kommer mere gang i kinesisk økonomi, og at det amerikanske vækstlokomotiv igen begynder at trække. Det vil komme virksomhederne - og dermed investorerne - til gode.

"Når vi siger, at der er der er mere upside i det her, så er det fordi, vi tror, at der kommer en bedre indtjening i 2012. Faktisk var der negativ indtjeningsvækst for danske selskaber i 2011, men nu kommer vi tilbage til positiv indtjeningsvækst igen. Når vi normaliserer risiko, skal vi også normalisere vores forventning til den fremtidige indtjening," siger Morten Kongshaug.

I Nordea mener chefstrateg Henrik Drusebjerg, at chancen for det helt store afkast er forpasset, men han er enig i, at der stadig er noget at hente.

"Vi har det bedste bag os, men der ligger stadig nogle pæne afkast i fremtiden, ikke mindst hvis man holder det op imod, at man ingenting får i afkast på en obligation," siger Henrik Drusebjerg, chefstrateg i Nordea.

Netop de ekstremt lave renter på statsobligationer er blandt de faktorer, der har forstærket opturen blandt aktierne.

"Folk har i så høj grad søgt sikker havn, at det er svært at få et afkast ved at investere i danske, tyske og amerikanske statsobligationer eller guld for den sags skyld. Dermed bliver investorer, der ønsker mere end værdibevarelse tvunget ud på aktiemarkedet, og det giver også brændstof til stigningerne," siger Morten Kongshaug.

Selv om det ligner en fest, er der langt til decideret feststemning blandt aktiestrategerne og investorer. Alle fik simpelthen en forskrækkelse i sensommeren, og det lægger en dæmper på begejstringen.

"I august-september så vi markederne tabe 20 procent, og det har gjort folk påpasselige med deres udmeldinger. Iagttagerne er delt i to blokke - dem der tror på, at det holder, og dem, der stadig ser en overhængende risiko for sammenbrud. Jeg hører selv til den første gruppe," siger Morten Kongshaug.

Han er ikke i tvivl om, at aktierne generelt er for billige lige nu, men den politisk-økonomiske situation i for eksempel Grækenland sætter en klar grænse for, hvor meget det kan stige.

Konkret vil det også spille ind, at en række europæiske lande slås med at inddæmme deres statsgældsproblemer.

"Vækstudsigterne er positive, men stadig ret begrænsede. I Europa bliver fremgangen hæmmet af, at rigtigt mange lande skal nedbringe deres gæld, og det er kun lige begyndt," siger Henrik Drusebjerg.

Hans forsigtige optimisme er krydret med en bekymring for de politikere, der skal sikre den spirende optur.

"Både USA og Frankrig afholder præsidentvalg i år, og situationen omkring Iran vil kunne få oliepriserne til at tordne i vejret. Det er ikke små ting, og det kræver, at der er nogle politikere, der træffer de rigtige valg," siger Henrik Drusebjerg.