Det var der fra Roskilde bank, lige efter den kollapsede. Nu ses lidt af det samme fra Amagerbanken, som i disse dage kæmper for livet. Men behøver kunderne flytte væk fra nødlidende banker? Det har vi bedt Forbrugerrådet komme med et bud på.
17. september 2009, 06:00 – opdateret 19. maj 2012, 17:54
Gode kunder i nødlidende banker skal tage den med ro og ikke nødvendigvis flytte til andre og mere sikre banker. Er man derimod en dårlig kunde med store risikable projekter i en lukningstruet bank, bør man overveje enten at finde en ny bank, eller drosle ens engagementer hurtigt ned.
Det er økonom i Forbrugerrådet, Carsten Holdum, der kommer med denne vurdering. Han siger, at forbrugerne som udgangspunkt er godt beskyttet i danske banker. Inden for de senere år er der vedtaget stribevis af regler, som ene og alene har til formål at beskytte forbrugerne bedre end før.
Eksempelvis dækkes alle indskud i banker, uanset hvor store de måtte være, af Indskydergarantifonden, hvis en bank tvinges i knæ. Fra og med 1. oktober 2010 er det dog kun indskud over 750.000 kroner, der er dækket. Men det gælder per person og per bank, man har penge i. Så har man 1,5 millioner kroner på en bankbog, skal de efter næste efterår, spredes på to banker, hvis man frygter et bankkrak.
Derimod er indskud på pensioner altid dækket - uanset størrelse. Der er tilmed lige kommet nye regler, som slår fast, at alle skal have penge udbetalt fra Indskydergarantifonden senest efter 20 dage og ikke efter tre måneder som før.
Mavefornemmelse
Men om man så er en god eller dårlig kunde for en bank, kan være svært at afgøre.
»Men de fleste skal lytte til deres mavefornemmelse. Inderst inde ved de fleste godt, om de er en god eller dårlig kunde. Dårlige kunder er typisk personer, der er ude i meget risikofyldte projekter, og eksempelvis har lånt stort til investering i aktier eller andre værdipapirer. Folk med fast indkomst og et bil- og boliglån er derimod som udgangspunkt gode kunder, som banken tjener godt på,« siger Carsten Holdum.
Har folk tabt stort på aktier, investeringer i ejendomme eller andre ting, skal de efter Carsten Holdums opfattelse gennem en hård mental opgave.
»De er nødt til at erkende tabet. Ingen kan jo på kort tid trylle hverken aktiekurser eller boligpriser op. Så man må acceptere tabet og derefter gå gennem en meget hård periode, hvor der bruges betydeligt mindre, end der tjenes, så gælden kan blive bragt ned og komme under kontrol. Det er den eneste vej frem,« siger Carsten Holdum.
Udpinte kunder
Hele 6.000 af de dårligste private kunder i Roskilde Bank havnede i Finansiel Stabilitet, hvor de siden hen er blevet udpint yderligere med høje og stigende renter. De goder kunder blev derimod overtaget af Nordea, Spar Nord og Arbejdernes Landsbank.
Finansiel Stabilitet er et statsligt afviklingsselskab, som ikke må konkurrere med de kommercielle banker, og som derfor er nødt til at tage højere priser.
Men Carsten Holdum siger, at private ved eventuelt kommende bankkrak næppe behøver at være bange for at ende som kunde i Finansiel Stabilitet.
»For sagen om Roskilde Bank var speciel, eftersom den gik helt ned, og ingen ville overtage den. Så man skal både være en dårlig kunde med store risikable projekter, være i en bank, som krakker, og som ingen vil overtage, før det ender så galt,« siger Carsten Holdum.
