Berlingske Business
LIVE
17:58 På gensyn i morgen

Don Ø og Glistrups forsvarere: Anklager var inhabil

30BUSPix2-Jan-Henrik-Hansen.jpg
Forsvarernes ønske om at få Jan Henrik Hansen erklæret inhabil blev onsdag afsløret af Radio24/7. Foto: Søren Bidstrup

Østre Landsret har afvist, at anklageren i sagen mod de to tidligere Parken-topfolk, Flemming Østergaard og Jørgen Glistrup, var inhabil. Forsvarerne vil nu bringe spørgsmålet op, når de forsøger at få Parken-dommen for Højesteret.

Parken-sagen om kursmanipulation tog onsdag en uventet drejning, da det kom frem, at tre af forsvarerne kort før domsafsigelsen forsøgte at få Bagmandspolitets anklager erklæret inhabil.

Dagen før domsafsigelsen afviste Østre Landsret imidlertid, at senioranklager Jan Henrik Hansen var inhabil.

Tirsdag - Sag om kursmanipulation mod Don Ø afgøres

Forsvarer Sysette Vinding Kruse, der repræsenterer tidligere Parken-formand Flemming Østergaard, er så uenig i landsrettens afgørelse, at hun vil bringe spørgsmålet om anklagerens habilitet på bane over for Procesbevillingsnævnet, som skal beslutte, om sagen kan indbringes for Højesteret, som et af argumenterne for en tilladelse.

Forsvarernes førsteprioritet er at få sagen for Højesteret, fordi de mener, at Østre Landsret har fortolket værdipapirhandelsloven forkert. Skulle det ikke lykkes, vil forsvarerne forsøge at få sagen sendt tilbage til fornyet behandling i Østre Landsret, blandt andet med henvisning til anklagerens inhabilitet.

»I den her proces vil vi tage landsrettens kendelse (om, at anklageren ikke er inhabil, red.) med som argument for hjemvisning af sagen til landsretten. Vi synes, at kendelsen er betænkelig, og hvis Højesteret synes, at den her sag trænger til en ny gennemgang, er det et yderligere argument for, at man måske skal se på sagen én gang til i landsretten,« siger Sysette Vinding Kruse.

Nu starter ankesagen om kursfup i Parken Domsafsigelsen i Parken

Hun bakkes op af Jørgen Glistrups forsvarer, Andro Vrlic. Også forsvarsadvokat Karoly Németh, der repræsenterede Jørgen Glistrup under Parken-sagen i byretten og nu også i den verserende erstatningssag anlagt af rederiet Clipper, mener, at anklageren var »klart inhabil«.

Vicestatsadvokat Niels Vejlby Hansen fra SØIK hæfter sig ved landsrettens afgørelse.

»Det er vigtigt at holde fast i, at Østre Landsret har afgjort, at senioranklageren ikke var inhabil i Parken-sagen. Dermed er landsretten helt enig i, at vi traf den rigtige beslutning om at fortsætte med samme anklager. Nu følger straffesagen sin naturlige gang, hvor forsvarerne kan anmode Procesbevillingsnævnet om en særlig tilladelse til at få sagen prøvet ved Højesteret,« skriver han i en mail.

Forsvarernes ønske om at få senioranklager Jan Henrik Hansen erklæret inhabil blev onsdag afsløret af Radio24/7.

Don Ø får sin dom i landsretten om seks uger

Jobansøgningen

Kort fortalt er mistanken, at anklageren tjente to herrer under Parken-sagen, fordi han med den ene hånd krævede, at Østergaard og Glistrup blev idømt fængselsstraffe for at manipulere med Parken-kursen, mens han med den anden hånd skrev under på en ansættelseskontrakt med advokatfirmaet Gorrissen Federspiel, som repræsenterer Clipper i en erstatningssag om tab på handel med Parken-aktier.

Det var Flemming Østergaards forsvarer, Sysette Vinding Kruse, som for en måneds tid siden tilfældigt hørte, at Jan Henrik Hansen var på vej til et nyt job hos Gorrissen Federspiel. For hende var der tale om åbenlys inhabilitet, og derfor bragte hun og to af de øvrige forsvarere spørgsmålet op for Bagmandspolitiet.

»Vi bad om at få en forklaring for en måneds tid siden, og da vi ikke kunne få et ordentligt svar, indbragte vi spørgsmålet for landsretten et par uger inden afgørelsen,« siger Sysette Vinding Kruse.

Don Ø får sin dom i landsretten om seks uger

Sysette Vinding Kruse mener, at anklageren skulle have trukket sig fra sagen i det øjeblik, han indledte forhandlinger om job hos Gorrissen Federspiel. Hun finder det stødende, at Jan Henrik Hansen har virket som anklager i sagen uden at oplyse retten og sagens øvrige parter om det kommende ansættelsesforhold.

»Anklageren kan jo undertrykke beviser eller give sagen nogle drejninger. Det er meget vigtigt, at offentligheden kan have tillid til retssystemet og føler respekt for, at det går ordentligt til,« siger Sysette Vinding Kruse.

Jan Henrik Hansen skulle være tiltrådt sin nye stilling hos Gorrissen Federspiel 1. april, men ansættelsen blev ikke til noget. Han nåede aldrig at indlevere sin opsigelse og er fortsat ansat i Bagmandspolitiet.

Onsdag kunne Berlingske Business så fortælle, at selvsamme anklager i en anden sag om kursmanipulation mod Ringkjøbing Landbo­bank trak sig for to måneder siden på grund af netop inhabilitet, idet Gorrissen Federspiel er advokat for banken i sagen.

Viceadvokat Niels Vejlby Hansen fra SØIK afviser, at de to sager kan sammenlignes.

»Problemstillingen i straffesagen mod Ringkøbing Landbobank var en helt anden, da de tiltalte var repræsenteret ved et advokatfirma (Gorrissen Federspiel, red.), som der på daværende tidspunkt kunne være en mulig inhabilitetskonflikt i forhold til. Derfor valgte vi på eget initiativ at finde en anden anklager. Dermed viser begge sager, at vi hos SØIK har håndteret dem helt korrekt,« skriver han i en mail.

Don Ø får sin dom i landsretten om seks uger

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen