Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Dom for kursfusk vil vække opsigt

Fængselsdommen for kursmanipulation til den tidligere redaktør for Penge & Privatøkonomi er en af de første i Europa og vil vække opsigt, mener ekspert.

1 Kommentar

Dommen på fire måneders fængsel til den tidligere redaktør for magasinet Penge & Privatøkonomi Claus Forrai for kursmanipulation vil vække opsigt i Europa. Det vurderer Jesper Lau Hansen, professor i børsret ved Københavns Universitet.

- Mig bekendt er det en af de første sager i Europa, hvor vi ser en redaktør blive dømt for kursmanipulation. Derfor vil den vække opsigt, siger han.

Jesper Lau Hansen forklarer, at sagen især er interessant, fordi den ligger i krydsfeltet mellem ytringsfrihed, fordi der er tale om en redaktør, og kursmanipulation.

- Journalister har en særskilt beskyttelse, når de skriver mere eller mindre dokumenterede oplysninger. Men dommeren har altså vurderet, at det er blevet bevist, at han er gået over grænsen og ikke har leveret saglige rapporter, men i stedet bevidst påvirket aktiekurserne for egen vinding, siger Jesper Lau Hansen.

Claus Forrai bliver dømt for i flere tilfælde at have købt aktier for et stort beløb i et bestemt selskab, og herefter give selskabet rosende omtale i sin aktiekommentar i månedsmagasinet Penge & Privatøkonomi. Det fik kurserne til at stige, og Forrai kunne herefter ofte sælge sin aktiebeholdning med betydelig gevinst.

Selv om anklagemyndigheden gik efter ni måneders fængsel, mener Jesper Lau Hansen, at de kan være godt tilfredse.

- Det er en forholdsvis hård straf, som er på niveau med de forholdsvis grove insiderforbrydelser, der minder om kursmanipulation, vi kender, siger han.

/ritzau/

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Kan maaske betyde sagligere finansjounalistisk helt generelt

Jeg tror der er mange laesere , der efterlyser en bedre daekning af erhvervsstoffet. Det er til at faa ondt i oejene af, at jounalisterne om mandagen taler om at aktieejerne "jubler over kurstigninger", for saa om onsdagen at tale om "bundloese taesk til aktiemarkedet".
Enhver kan laese den slags. Det der er brug for er en bedre og dybere analyse- selvfoelgelig leveret paa et uhildet grundlag.
Skulle der maaske indfoeres generelle regler om, at journalister, der skriver om aktiemarkedet eller andre kursfoelsomme omraader skal erklaere i deres artikle om de selv eller deres naermeste har en finansiel interesse i det, de omtaler ?




Markedet lige nu