Del : SMS
Berlingske Business

Derfor står vi over for den vigtigste aktieuge i flere år

USA-STOCKS/
Foto:

Nu er det for alvor knald eller fald for aktiemarkederne, skriver aktieekspert Morten W. Langer om den kommende uge.

Artiklen fortsætter under annoncen

Denne uge bliver den vigtigste uge for aktiemarkederne i flere år. Vi står nemlig foran et helt centralt pejlemærke, hvor aktiemarkederne med meget stor sikkerhed enten vil finde en solid bund efter nedturen i januar, og herfra genstarte et nyt aktierally på 8-10 pct.

Modsat vil et fald ned gennem de centrale pejlemærker sandsynligvis genstarte en flermåneders aktienedtur på yderligere minus 10-20 pct.

Og hvorfor er det aktuelle kursleje så vigtigt? Den tyske DAX Future (som styrer de europæiske aktiemarkeder) brød fredag aften ned gennem de tidligere bundniveauer fra oktober 2014, oktober 2015 og senest januar 2016. Markedspsykologisk er det et ekstremt negativt signal, som mange investorer altså vil opfatte som et salgssignal. Men vi har stadig en enkelt vigtig livline:

Retningen på det tyske DAX indeks styres nemlig af det amerikanske S&P 500 indeks, og dette indeks har stadig lidt at give af, hvor de samme markedspsykologiske niveauer endnu ikke er faldet. S&P future lukkede i 1870 fredag aften, og det ultravigtige støtteområde ligger i 1815-1860. Falder 1815 ser det virkelig sort ud. Men dette interval kan også vise sig at blive en fremragende købsmulighed, fordi aktierne igen finder en bund her omkring.

Fundamentale signaler indikerer at aktiemarkederne skal op:

Vi er faktisk inden for de seneste uger blevet betydeligt mere positive på aktiemarkederne, end vi har været de seneste måneder. Vi ser en stribe vigtige positive drivkræfter for aktiemarkederne, som burde drive dem op de næste uger eller måneder. For det første er oliepriserne stabiliseret og viser endda tendens til stigninger. For det andet er metalråvarepriserne stigende blandt andet kobber og jernmalm, som er vigtige indikatorer for udviklingen i den globale økonomi. For det tredje ses nu markant mindre sandsynlighed for, at den amerikanske centralbank vil øge den korte rente på det kommende møde. USA’s økonomi udvikler sig simpelthen for svagt. For det fjerde har den europæiske centralbank varslet en QE3-stimulanspakke til marts. Og netop centralbankernes stimulanser har de seneste år været helt afgørende drivkræfter for aktiemarkederne. Endelig kom der i denne uge de første positive signaler fra kinesisk økonomi, idet servicesektoren nu viser tegn på ny fremgang. Samlet burde det kunne give fremgang på aktiemarkederne. Men det er altså ikke sket endnu.

Fortsat svaghed i aktiemarkederne er derfor dybt bekymrende:

Når markederne de seneste år har reageret hurtig og euforisk på centralbankudmeldinger om ny stimulanser, og det ikke sker denne gang, så er det dybt bekymrende. Risikoen er aftagende i kinesisk økonomi, og den finansielle usikkerhed fra faldende oliepriser- og metalråvarepriser er også reduceret. Det store spørgsmål er: Styres markederne nu af nye drivkræfter, som vi endnu ikke rigtig har erkendt vigtigheden af? Her ser vi to store risikofaktorer, som meget vel kan have taget over:

For det første, at den globale økonomi måske nu bremser så hårdt op, at det vil gå ud over de børsnoterede selskabers overskud i 2016. Det er en nærliggende risiko, når man ser på analytikernes justeringer af deres overskudsestimater for de kommende kvartaler, både i de europæiske og amerikanske aktier.

For det andet kan tilliden til centralbankernes planøkonomiske stimulanser være vigende. De pengepolitiske stimulanser har allerede ført en stor del af de globale renter under nul, hvilket afspejler, at der ikke er meget mere at hente der.

Centralbankernes vigtigste våben virker simpelthen ikke. Hvis det er disse to nye drivkræfter, som nu har taget over, så kan aktiemarkederne meget vel falde 10-20 % - eller meget mere.

Derfor: Nu bliver det for alvor vigtigt at holde øje med, hvad der sker på aktiemarkederne:

Det kan godt være, at bankrådgivernes evige råd om, at man som privatinvestor skal have ”is i maven” viser sig at være rigtigt, når vi kigger tilbage om to måneder.

Men det kan også vise sig, at rådet til den tid har kostet 20-30 % af formuen eller pensionsopsparingen i tab. Status er allerede nu, at danske aktier i år er faldet over 10 %. Og det kan gå meget, meget galt herfra. Så det er nu også altafgørende at tage stilling til, hvilken risikoprofil man har. Måske er det bedst at stille sig på sidelinjen nu, ved at sælge alle eller nogle af aktierne. Og hvis bankrådgiveren siger: du skal bare have is i maven. Så husk at spørge hvorfor?

PRØV AKTIEUGEBREVET 3 UGER GRATIS – TILMELD HER

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere