Del : SMS
Berlingske Business

Den mest upopulære mand i Vestas og Pandora er belgier

17BUSdeminor-Bomans-til-hoe.jpg
Erik Bomans (til højre) og Edouard Fremault fra det belgiske rådgivningsfirma Deminor på vej med en papkasse med vigtige dokumenter. Foto: Steven Achiam

Belgiske Erik Bomans rejste til Danmark og samlede over 100 tabsramte investorer til sagsanlæg mod ledende personer i Vestas og Pandora. Hans modstandere finder ham udspekuleret og grisk. Selv mener han, at metoderne er i orden, og at formålet er ædelt.

Artiklen fortsætter under annoncen
Ved første øjekast ligner Erik Bomans en venlig og ordentlig mand. Men bag de blå øjne og under det gråsprængte hår gemmer sig en udspekuleret, lidt for grisk advokat og forretningsmand, der med glubende appetit kaster sig over børsnoterede selskaber og deres topfigurer, når de allermindst har brug for det.

Det er det billede, der bliver tegnet i Danmark af Vestas- og Pandora-støtter, når samtalen falder på Erik Bomans, partner igennem 14 år i det belgiske rådgivningsfirma Deminor.

Man forstår godt, at de taler dårligt om ham i toppen af danske og europæiske virksomheder. For det er ubehagelige påstande og krav om mange millioner kroner, som Erik Bomans og hans kollega, Edouard Fremault, har med i deres attachemapper og papkasser, når de sætter et angreb ind mod en magtfuld ledelse i et børsnoteret selskab.

pandora-smykker

Den 18. august 2013 var det Vestas-dokumenter, som lå i de to herrers papkasse. Efter cirka to års arbejde var det lykkedes Erik Bomans at samle 87 tabsramte Vestas-aktionærer, der nu stævnede tre tidligere ledende Vestas-personer – den højt profilerede topchef Ditlev Engel, formanden Bent Erik Carlsen og finansdirektør Henrik Nørremark – for i alt 80 millioner kroner. Påstanden går på ulovlig vildledning af aktiemarkedet, da regnskabsprincipper blev ændret – og sagen er endnu ikke afgjort.

For få uger siden satte Erik Bomans angreb nummer to ind i Danmark. Denne gang var det et andet C20-selskab, Pandora, som stod for skud. 36 investorer stævnede smykkekoncernen og dets topchef Allan Leighton, og senere fortalte Bomans til Berlingske Business, at det samlede krav formentlig lander på 25 til 30 millioner euro svarende til 188 til 225 millioner kroner.

Det er, hvad sagsøgerne har tabt på at købe Pandora-aktier til kunstigt opskruede priser i sommeren 2011, fordi Pandora-ledelsen gemte på oplysninger om dårlige salgstal og dermed vildledte aktionærerne. Sådan lyder påstanden i hvert fald fra Deminor, og den er enslydende med påtaler fra Fondsbørsen og Finanstilsynet samt et anklageskrift fra Bagmandspolitiet, der har rejst straffesag mod Pandora om samme spørgsmål.

Stævningen er med hjælp fra en dansk advokat indgivet til retten i Glostrup, men Pandora-sagen er allerede nu blevet begæret flyttet fra byretten til landsretten, da sagen er den første af sin art i Danmark og ifølge sagsøgernes opfattelse indeholder en række principielle spørgsmål om investorernes retssikkerhed og reaktionsmuligheder, når selskabets øverste ledelse ikke overholder sine forpligtelser.

Både i søgsmålet mod Pandora og mod Vestas-topfolkene er listen over sagsøgerne hemmeligholdt, men blandt dem er pensionskasser og andre professionelle investorer. Deres samlede krav er i en størrelsesorden, så de bliver taget alvorligt hos både Pandoras og Vestas topfolk. Samtidig er erstatningskravene en påmindelse til andre danske topchefer om, at hvis de træder forkert, kan de forvente, at Erik Bomans tropper op med lignende ubehageligheder. Hvis der vel at mærke er penge at hente. For det handler ikke kun om principper. I en forretningsverden er det naturligvis kolde kontanter, der er målet.

»Det er ingen hemmelighed, at vi fører sagerne, fordi vi ønsker penge til vores klienter. Det handler om, at vi beskytter investorernes formuer,« siger Erik Bomans.

Paddora generalforsamling

Deminors historie går tilbage til år 1990, hvor firmaet oprindelig var et investeringsselskab. Siden begyndte det blandt andet at tilbyde rådgivning om god selskabsledelse og etablerede forskellige overvågningstjenester af børsnoterede virksomheder, som skulle gøre det nemmere for Deminors kunder at investere sine penge fordelagtigt. Deminor begyndte i 1990erne også at dyrke et andet gryende forretningsområde i Europa: Sagsanlæg mod virksomheder, som misbrugte sin magt, svigtede sine investorer og brød lovgivningen i deres respektive lande. Det forretningsområde voksede, da krisen ramte verdensøkonomien i 2008, og i dag har Deminor en række investorsager bag sig og har blandt andet været med til at forhandle forlig hjem i sager med Lehmann Brothers, Citibank og Deutsche Bank. I den stærkt omtalte Madoff-svindelsag har Deminor repræsenteret cirka 2.500 investorer og også hevet penge hjem til dem.

I 2011 rettede Deminors skarpe projektørlys sig så mod danske virksomheder. De to børsdarlinger Vestas og Pandora var faldet i egne aktionærers unåde efter alvorlige episoder, hvor aktiekurserne var styrtdykket, og aktieværdier for milliarder var gået op i røg. Erik Bomans fik nys om sagerne, og præcis den 20. september 2011 stod det klart for Vestas’ ledelse, at noget ubehageligt, potentielt dyrt og imageskadende var ved at ske.

Sammen med sin kollega Fremault havde Bomans taget opstilling bag et par borde i stueetagen på Scandic Hotel et stenkast fra Søerne i København. Den årlige aktiemesse blev afholdt med hundredvis af primært private investorer som publikummer, og en række af de største danske virksomheder gav præsentationer af deres virksomheder og fortalte om vækst-scenarier og glade dage med stigende aktiekurser. Men ikke alle steder var stemningen god.

Vestas’ daværende Investor Relations-chef, Peter Wenzel Kruse, blev stærkt pikeret, da han fandt ud af, at Dansk Aktionærforening havde inviteret de to herrer fra Deminor. Et par trojanske heste var lukket ind i det rolige danske investormiljø, og for en virksomhed som Vestas var det en krigserklæring af de større.

01BUSPandora-afholder-gener.jpg

Belgierne gav et oplæg om deres måde at drive forretning på og fortalte, at de havde undersøgt forhold om Vestas i Danmark, og at de så muligheder for at investorer kunne få godtgjort deres tab. Efter oplægget delte Bomans og Fremault foldere ud og kom i kontakt med en hel del aktionærer, som havde tabt penge. Som Erik Bomans husker det, var han blevet opmærksom på Vestas nogle måneder forinden og havde sat en undersøgelse i gang af ledelsens dispositioner og kommunikation til markedet.

»Pandora hørte jeg om i pressen kort før messen i Danmark. Som jeg husker det, havde jeg læst om aktiekursens usædvanlige dyk i medierne,« siger Bomans.

På Deminors interimistiske stand blev der talt om muligheder for sagsanlæg mod både Vestas og Pandora. Der blev udvekslet e-mail-adresser, og grobunden for det, der henholdsvis to og tre år senere skulle udmønte sig i civile erstatningskrav mod ledelserne i Danmark blev skabt, og Deminor fik foden ind på et nyt marked, det danske, og cementerede dermed sin position som markedsleder i Europa på sit felt.

»Det er godt for fornyelsen i branchen, når der kommer nogle udefra og tager fat på nye forretningsområder, som vi ikke selv har investeret i at udvikle,« siger direktør i Ret & Råd-kæden advokat Casper Hauberg Grønnegaard.

Han var umiddelbart skeptisk og tænkte »ambulancejægere«, da han så Deminor anlægge sag mod Pandora forleden.

sd

»Min umiddelbare reaktion var bare ikke fuldstændig rationel. Fordi nogen udefra fra Belgien kommer, så tror man bare helt automatisk, at det er lidt uldent i kanten. For sådan plejer vi ikke at gøre i Danmark. Men hvis man tænker det igennem, svarer Deminors formål vel meget godt til, hvad advokater er sat i verden for – nemlig at rådgive og hjælpe folk, som er kommet i problemer,« siger Casper Hauberg Grønnegaard, der dog fastholder, at der er en etisk grænse for, hvor langt advokater bør gå for et sagsanlæg.

»Vi skal ikke skabe sager, hvor folk ikke har et problem. Vi vil ikke finde personer, som ikke selv har lyst til, at der køres en sag. Det vil være absolut uetisk og er mest kendt fra USA og det, som vi kalder ambulancejægere. Men jeg har ikke umiddelbart set det problem i Deminors fremgangsmåde,« siger han.

Grønnegaard griner, da han ser logoet fra Deminor.

»Sådan et ville vi nok ikke bruge i Danmark, fortæller han, da han ser en rustning og Deminors blå skrifttype på sin computerskærm.«

Erik Bomans mener dog, at logoet er god og klar kommunikation:

»Nogle ser vores logo som aggressivt. Men vi ser det som et symbol på forsvar af rettigheder, hvilket jeg synes er ædelt. Vi ønsker at vise vores klienter, at vi er vedholdende, og at vi bliver involveret i hårde kampe, som vi er parate til at kæmpe til ende,« siger Erik Bomans.

Pandoras topchef Allan Leighton.

Etikken hos Deminor er i orden, og der er intet fordækt ved selskabets metoder, fastslår Bomans, der gerne fortæller om selskabets fremgangsmåde.

»Vi bruger forskellige kilder. En sag kan komme fra vores klienter, en journalist eller en whistleblower, men det kan også være en sag, som vi selv finder. Vi kigger i medierne og ser på udvikling i aktiepriserne. Når vi ser noget usædvanligt, undersøger vi, hvad der er sket, og hvem der har investeret. Hvis vi undersøger ti sager, vil to eller tre typisk blive undersøgt yderligere, og vi vil måske gå i gang med en enkelt sag i sidste ende. Mange faktorer kan spille ind,« siger Erik Bomans.

Selv om en stor del af de ansatte er tidligere advokater, må Deminor ikke kaldes et advokatkontor. For den licens har kontoret ikke. Derimod må man kalde det et »rådgivningsfirma«, forklarer Bomans.

Der har i Danmark verseret påstande om, at Deminor udelukkende går efter forlig, og at firmaet aldrig har vundet en sag i en retssal. Det afviser Bomans og giver eksempler på sager, som Deminor har vundet – i hvert fald ved en retsinstans – i både Belgien, Frankrig og Italien. Men mange af sagerne bliver forligt, og summerne kan være meget forskellige. Detaljerne kender vi ikke, for økonomien i Deminor er komplet mørkelagt.

Hvor god har jeres forretning været de seneste fem år?

»Det kan jeg desværre ikke give tal på. Måske om fem eller ti år, når forretningen er mere moden, men i dag ønsker vi ikke at gøre det – hverken på enkelte sager eller på årsbasis,« siger Erik Bomans og fortsætter:

»Men jeg vil gerne sige, at vi har haft et par succeser, og det har vi brug for. Vi har leveret nogle meget fine forlig på Lehmann og på Madoff og på andre ting. Så der er nok forlig til at holde os kørende. Men vi investerer meget i sagerne og tager stor risiko sammen med vores klienter, og derfor har vi brug for høje afkast,« siger Bomans.

I udgangspunktet er forretningsmodellen »no cure – no fee«, men der kan være undtagelser af flere forskellige slags, fortæller Bomans.

Han lægger ikke skjul på, at det er en forretning at lægge sag an. Når der er penge i kassen, er der råd til at indlede nye sager og vedligeholde de gamle sager. Nogle af Deminors sager har kørt i årevis, og det kan derfor ikke udelukkes, at både Vestas- og Pandora-sagen kan trække ud. Erik Bomans ønsker dog ikke at svare på, om der i øjeblikket forhandles om et forlig i de to sager.

Vestas måtte tidligere i år indgå forlig i en sag om samme spørgsmål i USA. Alligevel afviser Lars Villadsen, der siden 2012 har været Investor Relations-chef i Vestas, at der bliver forhandlet om forlig med Deminor her og nu.

»Nej, det peger ikke i retningen af et forlig. Vi mener ikke, at der er grundlag for en sag, og derfor forhandler vi ikke om forlig,« siger han.

Der er dog mange om at afgøre det spørgsmål. Det må formodes, at de tre tidligere ledende personer hos Vestas selv har et ord eller to at skulle have sagt, da det er dem, som er blevet stævnet. Dog er det ifølge Berlingskes oplysninger i langt overvejende grad Vestas’ forsikringsselskab, som bestemmer, om der skal åbnes for pengekassen til et eventuelt forlig.

I sager af denne slags handler det om cool cash og omdømme, fastslår Christoffer Carstens, der er CEO hos Board Assure.

»80 til 90 procent af denne type sager ender med en voldgift eller et forlig, og så bliver der indgået aftale om fuldstændig fortrolighed, så offentligheden ikke hører mere om det,« siger han.

Berlingske Business har forsøgt at få kommentarer fra Leighton, Engel og Carlsen om millionsøgsmålene mod dem og om deres syn på et muligt forlig. Ingen af de nævnte har dog ønsket at kommentere deres sag med Erik Bomans og Deminor offentligt.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere