Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Demant leder den positive stemning

Markedsopdateringen fra William Demant giver aktien et godt rygstød i et positivt marked, hvor C20-indekset ligger fra land med fremgang.

Det danske eliteindeks stiger med 0,9 pct. til 334,60. D/S Norden fortsætter sin fremgang, og følger dermed tendens hos de asiatiske rederier.

William Demant stiger 4,1 pct. til kurs 384 efter sin markedsopdatering. Høreapparatproducenten har aflagt en markedsopdatering for tredje kvartal, hvor selskabet nu ser en større vækst i omsætning samt resultat af primær drift (EBIT) i andet halvår end i første halvår, men samtidig fastholder William Demant den tidligere prognose om en 2009-vækst, der skal overstige markedsvæksten med 2-4 pct. Topchef Niels Jacobsen udtaler til RB-Børsen at intervallet fastholdes trods de lidt bedre udsigter for omsætningen og indtjeningen.

- Overordnet fastholder William Demant forventningerne til en vækst på 2-4 pct. over markedsvæksten i 2009, mens William Demant opjusterer forventningerne til 2. halvår. Opjusteringen kommer dog ikke som den store overraskelse, og jeg venter ikke at ændre på mine estimater for koncernen, udtaler aktieanalytiker Morten Imsgaard fra Sydbank, som har en neutral-anbefaling på aktien.

Tørlastrederiet D/S Norden stiger 4,3 pct. til kurs 222,5, mens A.P. Møller - Mærsk stiger 1,1 pct. til kurs 36.000. Den sydkoreanske APM-konkurrent Hanjin Shipping stiger 2,8 pct., efter at rederiet fredag morgen aflagde regnskab. Hanjin Shipping får mandag hævet sin anbefaling til "køb" fra "hold" hos finanshuset KTB Securities. A.P. Møller - Mærsk lukkede fredag uændret i kurs 35.600. Handelsbanken har fredag hævet sit kursmål på APM-aktien til 50.000 kr. fra 49.000, efter at rederigiganten aflagde kvartalsregnskab i torsdags.

Genmab stiger 4,7 pct. til kurs 89,5 efter fredagens fald på 9,5 pct. Finanshusene har de seneste dage stået i kø for at sænke forventningerne til biotekaktien, og fredag sænkede Jyske Bank anbefalingen på Genmab til "sælg" fra "akkumuler" og gav aktien et kursmål på 70 kr.

IC Companys er ikke handlet i mandagens første halve time. Den svenske modetøjsdetailgigant Hennes & Mauritz skuffede markant med sine oktobersalgstal, som viste et organisk fald på 3 pct. mod ventet stigning på 5,1 pct. (år/år). Hennes & Mauritz falder knap 3 pct.

Neurosearch stiger 0,6 pct. til kurs 88,0, efter at koncernen har aflagt regnskab og fastholder forventningerne.

RB-Børsen

 




Markedet lige nu