Del : SMS
Berlingske Business

Deltaq gør klar til at forlade fondsbørsen

Deltaq, der investerer i mindre og mellemstore virksomheder, er på vej til at blive afnoteret fra fondsbørsen i København. Omkostningerne til at være børsnoteret er for høje, og derfor vil selskabet nu ikke længere lade sine aktier være i fri handel.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det fremgår af en indkaldelse til en ekstraordinær generalforsamling, hvor bestyrelsen i Deltaq samtidig foreslår at igangsætte et aktietilbagekøbsprogram på 12,3 mio. kr.


Det er 32 kr. per aktie, hvilket svarer til selskabets indre værdi. Deltaq-aktien koster mandag 28,40 kr., så der er en mindre præmie for de nuværende aktionærer.


Selskabet meddelte i sommeren 2015, at bestyrelsen overvejede en række strategiske muligheder, hvor en afnotering var en af mulighederne, og det ser nu ud til at blive en realitet.


Hele 89,3 pct. af aktionærerne bakker op om beslutningen og har samtidig forpligtet sig til ikke at deltage i aktietilbagekøbsprogrammet og at tvangsindløse de resterende aktier efter afnoteringen.

Deltaq ejer selskaberne Bollerup Jensen, der producerer rengøringsprodukter, samt Jeka Group, der i to forskellige selskaber forarbejder henholdsvis fiskeprodukter og producerer rejer og skaldyr. Det er planen, at de to selskaber skal sælges, men det kræver tid, før de er klar til salg.


- Bestyrelsen vurderer, at selskabets resterende porteføljeselskaber kræver yderligere udvikling og kommercialisering, før de er salgsmodne, og afhændelse af porteføljeselskaberne vurderes derfor ikke nært forestående.


- Selskabets løbende omkostninger, hvoraf langt størstedelen relaterer sig til noteringen af selskabets aktier og selskabets børsretlige forpligtelser, er væsentlige set i forhold til selskabets aktiver, skriver Deltaq, der på den baggrund har besluttet at blive afnoteret.

Tiden på fondsbørsen har ikke været en fest, hvis man har været aktionær fra starten. Aktien blev noteret i kurs 103,50 kr. i 2007, men koster mandag 28,40 kr. Seneste årsregnskab viste et minus på 61,7 mio. kr. I 2013 var underskuddet på 109,8 mio. kr.

I selskabets børsprospekt fra august 2007 fremgår det, at Deltaq er et investeringsselskab, der ventes afnoteret inden for 10-12 år, og den spådom ser nu ud til at holde nogenlunde vand.

Deltaq venter at indsende en ansøgning om afnotering til Nasdaq OMX - selskabet bag fondsbørsen - i forlængelse af selskabets ekstraordinære generalforsamling, som bliver afholdt 11. februar. Herefter skal fondsbørsen formelt godkende afnoteringen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere