Del : SMS
Berlingske Business

December indledt med røde aktieindeks

De amerikanske aktier lukkede i rødt på december måneds første dag på Wall Street og Times Square.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kursfaldene kom sidst på dagen, efter at friske tal for detailhandlens omsætning på den traditionelt første store julehandelsdag - Black Friday - skuffede investorerne. Det satte gang i spekulationer om tilstanden hos de amerikanske forbrugere.

Dow Jones Industrial Average lukkede med et fald på 0,5 pct. i 16.0008,77. S&P 500-indekset sluttede 0,3 pct. lavere i 1800,90, mens teknologiaktierne i Nasdaq-indekset endte dagen med et drop på 0,4 pct. i 4045,26.

JAPAN-COMMERCE-TRADE

Der var ellers godt nyt til markedet i den indledende handel. De amerikanske indkøbschefers indeks over aktiviteten i fremstillingsindustrien, ISM, udviklede sig stærkere end ventet med en stigning til 57,3 i november fra 56,4 måneden før. Konsensus blandt økonomerne var et indeks på 55,2.

Også de amerikanske anlægsinvesteringer viste positive tegn med en plus på 0,8 pct. i oktober i forhold til måneden før. Ifølge en rundspørge foretaget af Bloomberg News var der ventet en stigning på 0,4 pct.

De økonomiske nøgletal gav støtte til markedet, men smilene stivnede, da National Retail Federation offentliggjorde, at forbrugerne i gennemsnit brugte 4 pct. mindre på den forlængede weekends juleindkøb. Det er det første fald i omsætningen siden 2009, og reaktionen var kursfald på 2-3 pct. i de store detailkæder som JC Penney, Coach og Urban Outfitters.

»Det virker som en noget søvnig dag efter Thanksgiving, intet spændende foregår. Investorerne forsøger at vurdere detailsalget, men venter formentlig på at se, om der er nogen nyheder fra Fed senere på måneden,« siger aktiestrateg Frank Ingarra fra Northcoast Asset Management i Connecticut til Bloomberg News.

Til gengæld var der mere positive toner over for internethandels-platformen Ebay. Flere og flere ventes at foretage gave-indkøbene via internettet, og samtidig fik selskabet løftet aktieanbefalingen til "køb" fra tidligere "neutral" hos Suntrust Robinson. Ebay-aktien lukkede med et plus på 1,6 pct.

it problems

December er traditionelt en af årets bedste måneder for aktiemarkedet. Ses der på de historiske afkast har måneden givet det næstbedste aktieafkast siden 1928, ifølge data indsamlet af Bloomberg. Det gennemsnitlige afkast i december er 1,5 pct. og dermed mere end det dobbelte af den samlede månedlige gennemsnitlige afkast, der lyder på 0,6 pct.

Tirsdag morgen handles futures på de tre amerikanske aktieindeks med udsving på 0,1 pct. rundt om nulpunktet.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere