7. december 2009, 05:00

Flere end 50 danske virksomheder står i kø for at få godkendt deres whistleblower-ordning, så de i tide kan opdage korruption, bestikkelse, miljøforurening samt vold eller seksuelle overgreb mod ansatte.

Sagspuklen har gennem et stykke tid hobet sig op i Datatilsynet, som skal godkende ordningerne. Ansøgningerne har været forsinket, fordi tilsynet først har skullet udarbejde en vejledning for, hvordan whistleblower-ordningerne skal indrettes. Vejledningen er nu på plads, men reglerne er alt for restriktive, mener både Dansk Industri og Advokatrådet.

De to organisationer mener, at den danske whistleblower-ordning er blevet stærkt handicappet af, at det kun er ansatte og bestyrelsesmedlemmer i en virksomhed, som har mulighed for at foretage indberetninger under ordningen.

»Ifølge Datatilsynet må leverandører, kunder og aktionærer ikke have adgang til at foretage anmeldelse. Alle sammen grupper, som mange virksomheder ellers ser som naturlige interessenter,« siger advokat Pia Kirstine Voldmester fra Kromann Reumert, som kalder det en unødig restriktion, der reelt risikerer at påvirke ordningernes effektivitet som kanal for professionelle sladrehanke.

»Adgangen til at foretage indberetninger må som konsekvens heraf ikke etableres på virksomhedernes hjemmesider, men skal flyttes til interne intranetportaler,« siger hun.

DI lægger sig på linje med advokaterne: »Det er væsentligt, at eksterne parter såsom kunder, leverandører, samarbejdspartnere og andre med tilknytning til virksomheden får mulighed for at benytte en virksomheds whistleblower-system i samme omfang som ansatte og bestyrelsesmedlemmer,« siger konsulent Christine Jøker Lohmann.

Tilsynet lytter

Direktøren i Datatilsynet, Janni Christoffersen, har modtaget flere protester fra forskellige interessenter om problemet, og hun erklærer sig nu klar til at genoverveje de nye regler:

»Vi har fået mange henvendelser fra organisationer og virksomheder, som finder reglerne for restriktive. Modsat har vi også hørt fra arbejdstagerorganisationer, som finder reglerne for lempelige,« siger hun.

»Vi er jo teoretikere, og vi lytter naturligvis til de parter, som skal bruge reglerne i praksis. Men vi skal hele tiden passe på, at persondataloven ikke bliver brugt til, at danske virksomheder leger politi. Ordningerne skal først og fremmest etableres af hensyn til ansatte, som risikerer deres job ved at melde en mistanke om uregelmæssigheder.«

Den danske whistleblower-ordning er også på et andet punkt restriktiv i forhold til den amerikanske. I Danmark må virksomheder kun indsamle oplysninger om »alvorlige forseelser« eller mistanke herom. Det kan være mistanke om alvorlig økonomisk kriminalitet, herunder bestikkelse, bedrageri eller dokumentfalsk. Virksomhederne må også indsamle oplysninger om uregelmæssigheder inden for regnskabsføring, intern regnskabskontrol og revision. Miljøforurening, alvorlige brud på arbejdssikkerheden samt andre alvorlige forhold, der retter sig mod de ansatte som f.eks. vold eller seksuelle overgreb må ligeledes anmeldes under whistleblower-ordningen.

Bredere ordninger

I Danmark er det til gengæld ikke tilladt at rapportere om mindre alvorlige forseelser som mobning, samarbejdsvanskeligheder, inkompetence, fravær og overtrædelse af retningslinjer for f.eks. påklædning, rygning, alkohol, brug af e-mail og Internet. Ifølge Janni Christoffersen har danske virksomheder tillidsmandssystemet eller andre samarbejdsordninger, der kan håndtere sådanne problemer. Avokat Pia Kirstine Voldmester siger:

»Særligt meget store virksomheder kan have et berettiget ønske om at fastholde en bred whistleblower-ordning som en omsorgsfunktion for medarbejderne. Bredere ordninger kan være endog særdeles sympatiske - og måske endda nødvendige - ud fra et medarbejdersynspunkt.«