Den alarmende nedtur på det danske aktiemarked har kostet dyrt for tusindvis af danskere. En typisk dansk aktionær kan let have tabt over 100.000 kroner alene i år.
15. december 2008, 07:20 – opdateret 2. november 2010, 13:19
Private småsparere har tabt gigantiske formuer på aktier og investeringsbeviser i år. Alene siden årets start er mere end 160 milliarder kroner forsvundet op i den blå luft. Siden aktierne toppede i maj sidste år, er tabet på op mod 250 milliarder kroner.
Det viser de seneste nye tal fra Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik, der tilmed kun rækker frem til og med oktober i år. Siden er aktierne faldet yderligere, så tabet har vokset sig endnu større. Der er tilmed her alene tale om tab på frie formuer uden for pensionsdepoter ejet af private husholdninger.
Lægges de tab til, som virksomheder, udenlandske investorer, pensionskasser med videre har lidt, bliver tallet langt større. Det er heller ikke kun på aktier, at danskerne har tabt store summer i år.
gså boligpriserne og pensionsdepoterne er blevet slanket betydeligt i år, hvorfor en pæn luns af de store formuegevinster, der kom flyvende ind ad postkassen i de gode år, og op til en markant vending satte ind sidste efterår, nu er forduftet.
Private aktionærer taber
Der findes ikke nye og gode tal for, hvor mange danskere, der har sat sparepenge i aktier eller investeringsbeviser. Men de seneste tal fra Skatteministeriet antyder, at der er op mod 1,4 million private aktionærer i Danmark. De har så i snit tabt tæt ved 115.000 kroner alene i år, og 180.000 kroner siden aktierne toppede.
De flere danskere har dog forholdsvis få aktier. Tæt ved halvdelen af alle private aktiedepoter er på under 25.000 kroner. Så det er en mindre gruppe af velhavere med store private formuer, der har tabt de største summer på den historiske nedtur, der har ramt det danske aktiemarked i år.
En del kan også havde anskaffet aktierne for mange år siden, sådan at de fortsat kan sælges med gevinst. Men eksempelvis C20-indekset over de største danske aktier, er nu bombet tilbage på niveauet for foråret 2004. Så en typisk C20-aktie skal man nu have ejet i mere end fire et halvt år, før den kan give gevinst.
Læs også: Har finanskrisen givet aktieskræk?
Har man været uheldig, og sat sparepenge i en aktie som eksempelvis Danske Bank, der engang gik for at være en sikker og stabil aktie, så skal man nu mere end ti år tilbage i tid, før det i dag kan give gevinst.
Vel har der været lidt udbytter under vejs, men ellers er den aktuelle kurs på tæt ved 60 ikke set lavere siden maj 1997. Danske Bank har over 300.000 aktionærer og er dermed en af de mest populære aktier herhjemme blandt private.
Faldet i friværdier
Oven i dette er boligejernes samlede friværdier faldet med 350 milliarder kroner siden starten af 2007. Det er første gang siden midtfirsernes alvorlige krise i dansk økonomi, at bolig- og aktieformuerne falder så meget på så kort tid. Formuefaldet er endda større nu end dengang – selv hvis det sættes i forhold til danskernes højere indkomster og velstand.
Det er tilmed kommet meget hurtigt og pludseligt, og i modsætning til for 20 år siden, så er der ikke tale om en isoleret dansk nedtur, men en omfattende international krise, som også rammer andre lande. Udviklingen risikerer derfor at ramme dansk økonomi ekstra hårdt, eftersom også eksporten ser ud til at løbe ind i problemer.
Formuetab af den aktuelle kaliber er så store, at det vil ramme det private forbrug hårdt.
Det sker normalt med en vis forsinkelse. Forbrugerne har det med at reagere langsomt på faldende formuer. De fleste skærer ikke deres forbrug ned i ét hug, eftersom mange allerede har planlagt den årlige skiferie, køb af ny bil eller en ombygning af huset.
Men langsomt skæres meget luksusforbrug nu bort, og i stedet for at købe og forbruge, så begynder mange også at spare flere penge op, når tiderne er dårlige. Denne negative udvikling kan blive forstærket betydeligt, hvis arbejdsløsheden snart begynder at stige for alvor, sådan som mange frygter. Vokser nervøsiteten for at miste jobbet, kan det sætte gang i en direkte ond cirkel, som er svær at bryde, eftersom det også får folk til at spare mere op og forbruge mindre.
Da formuerne omvendt voksede, skød forbruget i vejret, fordi færre lagde penge til side, og mange belånte deres friværdier. Af samme grund steg forbrugskvoten – altså forbrugets andel af den disponible indkomst – kraftigt under den hastige optur i dansk økonomi frem til efteråret 2006. Nu er udviklingen den stik modsatte.
Læs også på Business.dk: 2008 bliver værste aktieår - nogensinde
