Del : SMS
Berlingske Business

Danske pengetanke holder sig ude af Pandora-slagsmål

01BUSPandora-afholder-gener.jpg
Topchef Allan Leighton sad og lyttede på Pandoras generalforsamling i marts i år. Arkivfoto: Nikolaj Linares

Stævningen mod Pandora er især drevet af store udenlandske investorer. De store danske investorer og kapitalforvaltere holder sig ude.

Artiklen fortsætter under annoncen
De største danske investorer og kapitalforvaltere har valgt at stå uden for det søgsmål, som belgiske Deminor og det danske advokatfirma Németh & Sigetty orkestrerer mod smykkegiganten Pandora og den nuværende topchef Allan Leighton.

Pandora og Leighton er, som afsløret i Berlingske i går, blevet stævnet for tilbage i 2011 ikke at have oplyst aktiemarkedet rettidigt om markant dårligere salgstal.

Da tallene kom frem, sendte det Pandora-aktien i gulvet med et fald på 65 pct. på en enkelt dag.

Mange investorer også i Danmark følte sig dengang ført bag lyset og mange var rasende.

Hverken Deminor, Németh & Sigetty eller Pandora ønsker at oplyse navnene på de 36 investorer, der står bag stævningen. Af disse er fire private investorer, mens resten er insitutionelle, ifølge Deminor.

01BUSallanleighton.jpg

Berlingske har foretaget en rundringning blandt de største institutionelle investorer og kapitalforvaltere, og ingen af disse er tilsyneladende en del af sagen.

De to største investorer herhjemme, ATP og PFA, siger direkte, at de ikke er med i den aktuelle sag.

»Vi har tidligere taget del i sager i udlandet, men vi har valgt at undlade at være en del af Pandora-sagen,« siger Jesper Langmack, der er direktør i PFA Kapitalforvaltning.

Derudover har avisen været i kontakt med en række porteføljeforvaltere og aktiechefer, der forvalter midler for de største danske pensionskasser. Meldingen er enslydende, at de ikke er med i sagen. Men de ønsker ikke at stå frem og sige det højt.

»Det var en skandale af dimensioner, og vi var rasende dengang. Men der er løbet meget vand i åen siden da, og i dag har vi lagt det bag os. Vi er også aktionærer i Pandora i dag, og det spiller nok også ind, at vi ikke har lyst til selv at være med til at påvirke vores nuværende investering negativt,« siger en aktiechef hos en stor kapitalforvalter, der bl.a. forvalter midler for en række pensionsselskaber og investeringsforeninger.

Ikke værd at bruge ressourcer på

For flere investorer spiller det også ind, at Pandora-aktien det seneste år har klaret sig overordentligt godt med en stigning på over 100 pct.

Selv om kursudviklingen siden ikke har noget med den konkrete sag at gøre, er den en formildende omstændighed i investorernes hoveder.

Pandoras fyrede koncernchef Mikkel Vendelin Olesen

Hovedparten af investorerne i den aktuelle stævning formodes at være udenlandske. De store danske investorer har derimod vurderet sagen anderledes.

»Vi har overvejet det nøje, men er endt med at vurdere, at det ikke er værd at bruge flere ressourcer på den sag. Men vi har været meget i tvivl undervejs og kunne godt have valgt at tage del i sagen,« siger en porteføljemanager i kapitalforvaltningsarmen i en stor bank.

Trods den udbredte investor-vrede tilbage i 2011 er der også investorer, der i dag er i tvivl om, hvorvidt Pandora forbrød sig mod oplysningsforpligtelsen i børsreglerne.

»Jeg er usikker på, om de gjorde noget ulovligt. Jeg tror simpelthen ikke, de havde styr på deres egne indberetninger. Så hvis man kan klandre Pandora og ledelsen for noget, så er det, at de ikke var klar til livet som børsnoteret virksomhed. De var bare for uprofessionelle,« siger en porteføljemanager, der investerer i danske aktier på vegne af flere pensionskasser.

Mindre opbakning

Ifølge Deminor, som har erfaring fra denne type sager i andre lande, er det meget almindeligt, at de hjemlige investorer vælger at stå uden for en sag, når den kører.

»Vi har set det samme i andre lande. Når vi tager en sag i retten, er de hjemlige institutionelle investorer ikke så meget for at være med. Der er generelt mindre opbakning fra hjemlige investorer i et givent land i den slags sager,« siger Erik Bomans, partner i Deminor, der har specialiseret sig i at samle investorer til erstatningssager mod børsnoterede selskaber.

Ifølge Bomans er det op til investorerne selv at stå frem; han vil ikke oplyse navne.

»Vi oplyser aldrig investorernes identitet, det er op til dem selv at stå frem, hvis de ønsker det,« siger Erik Bomans.

Avisen har spurgt både Deminor, Németh & Sigetty og Pandora om at få udleveret listen over de 36 sagsøgere, men alle har afvist forespørgslen.

US-73685244

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere