Citat "timeløn end lønmodtagerne i København".
Endnu en grund til at få spredt befolkningen noget bedre. De høje huspriser og centraliseringen i København har skabt denne prisboble, som er ugunstig for hele Danmark. En ingeniør i vest Danmark tjener jo væsentligt mindre end en ingeniør i København, så problemet med højløn er størst omkring Aarhus og København.
Få nu decentraliseret Danmark og spredt virksomhederne noget mere - det vil sikre højere vækst PÅ LANGT SIGT.
Skrevet af Johnny, Torsdag den 26. maj 2011, 09:02
Jeg fik tilbudt job på Als som ingeniør, da jeg var færdiguddannet men fravalgte det. Der er for få virksomheder i udkants Danmark så man hæger på de enkelte virksomheder og det kræver udskiftning af boligen at flytte til et andet job. Fremover kommer der mere centralisering og det er en fordel for både arbejdsgiver og arbejdstager. Det duer ikke at lægge en virksomhed, hvor der er fuglekvidder, det høres ikke indenfor. Bemærk at alle vækstområder er centraliseret.
Skrevet af Søren Jensen, Torsdag den 26. maj 2011, 15:09
Jeg fik tilbudt job på Als som ingeniør, da jeg var færdiguddannet men fravalgte det. Der er for få virksomheder i udkants Danmark så man hæger på de enkelte virksomheder og det kræver udskiftning af boligen at flytte til et andet job. Fremover kommer der mere centralisering og det er en fordel for både arbejdsgiver og arbejdstager. Det duer ikke at lægge en virksomhed, hvor der er fuglekvidder, det høres ikke indenfor. Bemærk at alle vækstområder er centraliseret.
Skrevet af Søren Jensen, Torsdag den 26. maj 2011, 15:01
Det som jeg savner i denne undersøgelse fra UBS er en sammenligning mellem forbrugsvarer og skattetrykket i forhold til vores løn, for at få det realle billede af den høje løn. Samt har de ikke lavet en udregning pr. time for så at få en bedre sammenligningsgrundlag landene imellem i forhold til antallet af arbejdstimer.
Vi har i Danmark også nogle af verdens dyreste fødevarepriser ca. 35-40 % over EU-gennemsnittet.
Vores forbrugsvarer som biler, køleskabe m.m. har mærkelige afgifter og høje beskatninger, som ødelægger konkurrence evnen.
Men virksomhederne imellem er heller ikke gode til at slås for kunderne, man skulle tro at der er hemmelige monopol aftaler virksomheder imellem.
Når man som forbruger skal og og handle oplever man ikke den store prisforskel.
Men hvis konkurrence evnen i Danmark skal forbedres på arbejdsmarked, så må de selv samme virksomheder gøre noget ved den samme markedspris de tager for deres varer/service.
Tag nu Post Danmark som eksempel, her har vi en virksomhed der har monopol på det danske marked og 1 April stiger priserne 45 % på frimærker, I skal ikke komme og sige at det er postbudene, som har fået hårdere arbjedsgang og skal have tilsvarende i løn.
Men hvis de danske lønninger er for høje og virksomhederne undskylder med at udflytte produktionen til udlandet eller hente billigere arbejdskraft fordi de så dette som løsningen.
Så skulle de hellere kigge på lønningerne på direktionsgangen.
Hvis de danske virksomheder kunne nedbringe de sidste mange års høje lønstigninger på direktionsgangen så havde vi ikke haft denne problemstilling i samme grad som vi har idag.
Havde virksomheder valgt at bruge pengene på invisteringer i at optimere og effektivisere deres produktion frem for lønninger, så havde den danske konkurrence evne været bedre stillet idag.
Det er ikke lønningerne som er et problem, men inkompotente ledere, chefer, bestyrelser og for den sags skyld medarbejdere i virksomhederne.
Den danske mentalitet i forhold til arbejde er ringe, kig på de udlandske medarbejder på det danske arbejdsmarked, de fleste er stolte af deres arbejde og giver den en skalle ekstra i forhold til danske kollegaer, fordi de har en anden mentalt indstilling.
Men hvis den danske konkurrencekraft skal være bedre, så må politikerne også på banen. Hvordan kan man tillade flere butiksåbningstider og virksomheder gerne ønsker at vil havde længere åben, for så kunne udnytte deres nu kompetente medarbejdere, når man samtidig tillader flere lukkedage i dagsinstitutioner, hvordan kan den enkelte forældre få passet deres børn, når der er lukket selv i weekenden...
Den manglende kunkurrencekraft, har flere huller i det danske samfund og det er vores alle pligt, at bidrage til bedre forståelse for hvilket problemer vi selv står i.
Så her en opfordring til politikerne! gør nået ved vores institutioner, så børnene kan får bedre pasningsordning, bedre undervisning, så virksomhederne kan få bedre kvalificeret arbejdskraft på sigt.
Til virksomheder, kig på jeres lønninger kontra jeres produkt/service priser og spørg medarbejderne på gulvet om der er noget som kan gøres bedre.
Til lønmodtagerne, tag jer sammen, og spørg hvad kan jeg gøre for min virksomhed og er jeg alle penge værd for denne virksomhed.
Dette er et samfundsproblem som skal løse... for os selv, men også for fremtiden konkurrenceevne i Danmark
Skrevet af Daniel M. Zielinski, Torsdag den 26. maj 2011, 08:50
Verdens højeste skatte tryk, udløser vel af gode grunde verdens højeste lønninger..... Alt er i øvrigt for højt i Danmark ..... misbrug af SU/kontanthjælp/socialt bedrageri, kriminalitet blandt anden herkomst, subsidier til boligmarkedet (skattestop, rentefradrag etc etc)...... Så se at få ryddet op, dermed bliver der råd til både lavere lønninger (samme rådighedsbeløb), skoler, børnehaver osv osv
Skrevet af T.R.S.H., Torsdag den 26. maj 2011, 08:39
Verdens højeste skatte tryk, udløser vel af gode grunde verdens højeste lønninger..... Alt er i øvrigt for højt i Danmark ..... misbrug af SU/kontanthjælp/socialt bedrageri, kriminalitet blandt anden herkomst, subsidier til boligmarkedet (skattestop, rentefradrag etc etc)...... Så se at få ryddet op, dermed bliver der råd til både lavere lønninger (samme rådighedsbeløb), skoler, børnehaver osv osv
Skrevet af T.R.S.H., Torsdag den 26. maj 2011, 08:38
Når man ser på de høje danske lønninger, må man også se på det danske skatte- og afgiftstryk. Når en medarbejder får en lønstigning, ser han eller hun straks, hvor meget der er tilbage efter skat. Og i Danmark er det ikke meget!
Det samlede skatte- og afgiftstryk i Danmark virker i sig selv stærkt fremmende for inflationen. Men det fremmer ikke produktiviteten.
Skrevet af Otto Fabricius, Torsdag den 26. maj 2011, 08:35
Det er jo ikke virksomhederne der skal betale indkomstskatten, så de er da ligeglade med skattetrykket. Når de skal ansætte en medarbejder kigger de på de reelle udgifter, og de kan altså let være 1 mil. danske kroner pr medarbejder her i landet.
Dermed er rapporten meget sigende for virksomhedernes evne og lyst til at investere i Danmark. Jeg er grundlæggende enig i at et lavere skattetryk kan være med til at skabe et grundlag for en lavere løn. Men det er historisk svært at fjerne noget når først man har lavet det, være det sig mindsteløn, afgifter, skatter, fradrag etc.
Der skal derfor en helt exceptional politisk og folkelig vilje til for at gøre noget effektivt ved problemet. Vi kan ikke bare med et slag skære lønninger og skatter ned til det halve, fordi vi befinder os i en global økonomi hvor en stor del af vores kredit er udenlandsk. Devaluering er også upraktisk da dette kun vil tilgodese eksportvirksomheder, eller andre med en udenlandsk valuta som baggrund. Der skal med andre ord tænkes på den lange bane. Vi skal se rapporten som et tegn på at vi skal bevæge os i en anden retning. Der skal bedre virksomhedsordninger til (færre regler, simplere skat, mindre administration), lavere indkomstskat (stort set alle de lande vi sammenlignes med i rapporten har lavere afgifter på forbrugsgoder, lavere moms, lavere indkomst skat osv.), lavere afgifter på forbrugsgoder og erhverv.
Finansieringen skal jeg ikke blande mig i, men vi kan altså i længden ikke leve af at klippe håret af hinanden......
Skrevet af H. Hansen, Fredag den 27. maj 2011, 09:48
Det kunne være interessant med en sammenligning af inflationens udvikling i de lande, der sammenlignes med. Ligesom det kunne være interessant med en sammenligning af købekraftens udvikling blandt højt- og lavtlønnede.
Det rokker ikke ved problemet, men det forklarer måske, hvorfor lønninger har udviklet sig de seneste år på den måde, som de har.
Skrevet af Thomas, Torsdag den 26. maj 2011, 08:26
Kommentarer
Centraliseringen bagside
Citat "timeløn end lønmodtagerne i København".
Endnu en grund til at få spredt befolkningen noget bedre. De høje huspriser og centraliseringen i København har skabt denne prisboble, som er ugunstig for hele Danmark. En ingeniør i vest Danmark tjener jo væsentligt mindre end en ingeniør i København, så problemet med højløn er størst omkring Aarhus og København.
Få nu decentraliseret Danmark og spredt virksomhederne noget mere - det vil sikre højere vækst PÅ LANGT SIGT.
Centralisering en fordel
Jeg fik tilbudt job på Als som ingeniør, da jeg var færdiguddannet men fravalgte det. Der er for få virksomheder i udkants Danmark så man hæger på de enkelte virksomheder og det kræver udskiftning af boligen at flytte til et andet job. Fremover kommer der mere centralisering og det er en fordel for både arbejdsgiver og arbejdstager. Det duer ikke at lægge en virksomhed, hvor der er fuglekvidder, det høres ikke indenfor. Bemærk at alle vækstområder er centraliseret.
Centralisering en fordel
Jeg fik tilbudt job på Als som ingeniør, da jeg var færdiguddannet men fravalgte det. Der er for få virksomheder i udkants Danmark så man hæger på de enkelte virksomheder og det kræver udskiftning af boligen at flytte til et andet job. Fremover kommer der mere centralisering og det er en fordel for både arbejdsgiver og arbejdstager. Det duer ikke at lægge en virksomhed, hvor der er fuglekvidder, det høres ikke indenfor. Bemærk at alle vækstområder er centraliseret.
Høje lønninger = høje markedspriser
Det som jeg savner i denne undersøgelse fra UBS er en sammenligning mellem forbrugsvarer og skattetrykket i forhold til vores løn, for at få det realle billede af den høje løn. Samt har de ikke lavet en udregning pr. time for så at få en bedre sammenligningsgrundlag landene imellem i forhold til antallet af arbejdstimer.
Vi har i Danmark også nogle af verdens dyreste fødevarepriser ca. 35-40 % over EU-gennemsnittet.
Vores forbrugsvarer som biler, køleskabe m.m. har mærkelige afgifter og høje beskatninger, som ødelægger konkurrence evnen.
Men virksomhederne imellem er heller ikke gode til at slås for kunderne, man skulle tro at der er hemmelige monopol aftaler virksomheder imellem.
Når man som forbruger skal og og handle oplever man ikke den store prisforskel.
Men hvis konkurrence evnen i Danmark skal forbedres på arbejdsmarked, så må de selv samme virksomheder gøre noget ved den samme markedspris de tager for deres varer/service.
Tag nu Post Danmark som eksempel, her har vi en virksomhed der har monopol på det danske marked og 1 April stiger priserne 45 % på frimærker, I skal ikke komme og sige at det er postbudene, som har fået hårdere arbjedsgang og skal have tilsvarende i løn.
Men hvis de danske lønninger er for høje og virksomhederne undskylder med at udflytte produktionen til udlandet eller hente billigere arbejdskraft fordi de så dette som løsningen.
Så skulle de hellere kigge på lønningerne på direktionsgangen.
Hvis de danske virksomheder kunne nedbringe de sidste mange års høje lønstigninger på direktionsgangen så havde vi ikke haft denne problemstilling i samme grad som vi har idag.
Havde virksomheder valgt at bruge pengene på invisteringer i at optimere og effektivisere deres produktion frem for lønninger, så havde den danske konkurrence evne været bedre stillet idag.
Det er ikke lønningerne som er et problem, men inkompotente ledere, chefer, bestyrelser og for den sags skyld medarbejdere i virksomhederne.
Den danske mentalitet i forhold til arbejde er ringe, kig på de udlandske medarbejder på det danske arbejdsmarked, de fleste er stolte af deres arbejde og giver den en skalle ekstra i forhold til danske kollegaer, fordi de har en anden mentalt indstilling.
Men hvis den danske konkurrencekraft skal være bedre, så må politikerne også på banen. Hvordan kan man tillade flere butiksåbningstider og virksomheder gerne ønsker at vil havde længere åben, for så kunne udnytte deres nu kompetente medarbejdere, når man samtidig tillader flere lukkedage i dagsinstitutioner, hvordan kan den enkelte forældre få passet deres børn, når der er lukket selv i weekenden...
Den manglende kunkurrencekraft, har flere huller i det danske samfund og det er vores alle pligt, at bidrage til bedre forståelse for hvilket problemer vi selv står i.
Så her en opfordring til politikerne! gør nået ved vores institutioner, så børnene kan får bedre pasningsordning, bedre undervisning, så virksomhederne kan få bedre kvalificeret arbejdskraft på sigt.
Til virksomheder, kig på jeres lønninger kontra jeres produkt/service priser og spørg medarbejderne på gulvet om der er noget som kan gøres bedre.
Til lønmodtagerne, tag jer sammen, og spørg hvad kan jeg gøre for min virksomhed og er jeg alle penge værd for denne virksomhed.
Dette er et samfundsproblem som skal løse... for os selv, men også for fremtiden konkurrenceevne i Danmark
Alt er for højt ....
Verdens højeste skatte tryk, udløser vel af gode grunde verdens højeste lønninger..... Alt er i øvrigt for højt i Danmark ..... misbrug af SU/kontanthjælp/socialt bedrageri, kriminalitet blandt anden herkomst, subsidier til boligmarkedet (skattestop, rentefradrag etc etc)...... Så se at få ryddet op, dermed bliver der råd til både lavere lønninger (samme rådighedsbeløb), skoler, børnehaver osv osv
Alt er for højt ....
Verdens højeste skatte tryk, udløser vel af gode grunde verdens højeste lønninger..... Alt er i øvrigt for højt i Danmark ..... misbrug af SU/kontanthjælp/socialt bedrageri, kriminalitet blandt anden herkomst, subsidier til boligmarkedet (skattestop, rentefradrag etc etc)...... Så se at få ryddet op, dermed bliver der råd til både lavere lønninger (samme rådighedsbeløb), skoler, børnehaver osv osv
Se på skattetrykket
Når man ser på de høje danske lønninger, må man også se på det danske skatte- og afgiftstryk. Når en medarbejder får en lønstigning, ser han eller hun straks, hvor meget der er tilbage efter skat. Og i Danmark er det ikke meget!
Det samlede skatte- og afgiftstryk i Danmark virker i sig selv stærkt fremmende for inflationen. Men det fremmer ikke produktiviteten.
Skattetrykket er ligegyldigt - For virksomhederne
Det er jo ikke virksomhederne der skal betale indkomstskatten, så de er da ligeglade med skattetrykket. Når de skal ansætte en medarbejder kigger de på de reelle udgifter, og de kan altså let være 1 mil. danske kroner pr medarbejder her i landet.
Dermed er rapporten meget sigende for virksomhedernes evne og lyst til at investere i Danmark. Jeg er grundlæggende enig i at et lavere skattetryk kan være med til at skabe et grundlag for en lavere løn. Men det er historisk svært at fjerne noget når først man har lavet det, være det sig mindsteløn, afgifter, skatter, fradrag etc.
Der skal derfor en helt exceptional politisk og folkelig vilje til for at gøre noget effektivt ved problemet. Vi kan ikke bare med et slag skære lønninger og skatter ned til det halve, fordi vi befinder os i en global økonomi hvor en stor del af vores kredit er udenlandsk. Devaluering er også upraktisk da dette kun vil tilgodese eksportvirksomheder, eller andre med en udenlandsk valuta som baggrund. Der skal med andre ord tænkes på den lange bane. Vi skal se rapporten som et tegn på at vi skal bevæge os i en anden retning. Der skal bedre virksomhedsordninger til (færre regler, simplere skat, mindre administration), lavere indkomstskat (stort set alle de lande vi sammenlignes med i rapporten har lavere afgifter på forbrugsgoder, lavere moms, lavere indkomst skat osv.), lavere afgifter på forbrugsgoder og erhverv.
Finansieringen skal jeg ikke blande mig i, men vi kan altså i længden ikke leve af at klippe håret af hinanden......
Sammenligninger
Det kunne være interessant med en sammenligning af inflationens udvikling i de lande, der sammenlignes med. Ligesom det kunne være interessant med en sammenligning af købekraftens udvikling blandt højt- og lavtlønnede.
Det rokker ikke ved problemet, men det forklarer måske, hvorfor lønninger har udviklet sig de seneste år på den måde, som de har.