Del : SMS
Berlingske Business

Danske lønninger er verdens næsthøjeste

PIXTOMSBIZ
Overskrift
Zeynep Kilinc er medarbejder hos Toms Gruppen. Foto:
 

Udviklingen er katastrofal for danske virksomheders konkurrencekraft, lyder advarslen fra flere sider.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flere års økonomisk krise, politiske opfordringer til løntilbageholdenhed og et stærkt stigende konkurrencepres fra ikke kun vækstlande som Kina og Indien, men også fra nabolande som Tyskland og Sverige, har tilsyneladende ingen effekt haft på det danske lønniveau.

En frisk analyse fra den schweiziske storbank UBS viser, at danskerne er blandt de absolut bedst lønnede arbejdstagere i verden. Kun indbyggerne i Zürich får i gennemsnit en højere timeløn end lønmodtagerne i København, mens vores naboer i Tyskland og i Sverige får markant mindre i løn.

Dermed befinder Danmark sig i en eksklusiv lønningselite. Det viser undersøgelsen, der normalt kun udgives hvert tredje år, men nu er opdateret med tal fra 2009/2010. Andre medlemmer i lønningseliten er lønmodtagerne i Geneve og Oslo. De fire byer er de eneste byer i verden, hvor bruttotimelønnen er højere end i New York.

Se billederne: Her er medarrbejdere dyrest

Tallene fra UBS tegner for alvor et billede af en dansk konkurrenceevne, der er under pres. Det mener Jan Rose Skaksen, professor i økonomi ved CBS og tidligere vismand.

»Når vi spørger virksomhederne, svarer de alle, at de høje danske lønninger er den primære årsag til, at de flytter produktionsarbejdspladser ud af landet. Det er helt afgørende, at vi får den danske lønudvikling under kontrol, hvis vi igen vil skabe vækst i Danmark. Ellers fortsætter udflytningen.«

Også hos UBS bemærker man, at Danmark har lagt sig langt foran de fleste andre europæiske lande, når det kommer til aflønninger. En udvikling, banken mener er blevet cementeret de senere år.

»De danske lønninger har holdt sig i toppen af vores opgørelse stort set uforandret siden 2003. Det er værd at bemærke, at forskellen i aflønninger ikke kun er stor globalt, men også regionalt. I Vesteuropa tjener lønmodtagerne cirka tre gange så meget som deres kolleger i Østeuropa. Det udgør en stærk forklaring på den økonomiske trafik, vi ser med globaliseringen. Arbejdspladserne flytter fra vest til øst, mens østarbejderne søger til Vesten for at arbejde,« lyder analysen fra Daniel Kalt, chef for UBS’ økonomiske research.

Se billederne: Her er medarbejdere dyrest

Hos Danfoss, en af de største arbejdsgivere i Danmark, er topchef Niels B. Christiansen klar i mælet, når det gælder de danske lønninger. »Vi vil gerne bevare produktion og opgaver i Danmark. Men det er afgørende, at forudsætningerne er til stede. Lønniveauet er højt i Danmark, og det er uhyre svært at bevare produktion i Danmark, der ikke kræver særlige kompetencer. Det er mere broget, når vi for eksempel taler ingeniørjob. Her ser vi først og fremmest på kompetencerne, når vi ser på omkostningerne,« siger Niels B. Christiansen.

I stedet for blot at se på det høje danske lønniveau efterlyser Niels B. Christiansen, at den danske produktivitet hæves, så der bliver bedre sammenhæng mellem høj løn og produktivitet.

»Det er nærmest, som om man har glemt betydningen af, at vi har en høj produktivitet i virksomhederne. De seneste år har virksomhederne måske valgt at flytte deres produktion til udlandet i stedet for at investere i at øge produktiviteten og dermed fastholde arbejdspladserne i Danmark. Men det kræver, at vi får bedre vilkår for at investere i Danmark, og så taler vi altså for eksempel om mulighed for straksafskrivninger, bedre kreditmuligheder og en diskussion om skatteniveauet,« siger Niels B. Christiansen.

pix-yuan

Lav ledighed gav højere løn

Det er dog ikke kun Østeuropa, der har langt lavere lønninger end Danmark. Også arbejdsgiverne i vores nabolande Sverige og Tyskland kan slippe af sted med at skrive væsentligt lavere beløb på de ansattes lønsedler. Hvor lønningerne i København når et indeks 118, når de i Stockholm kun et indeks 82,4. I Berlin er lønningsindekset helt nede på 70,8. I UBS’ indeks er medregnet udgifter til forsikringer og sociale ordninger, ligesom der er taget højde for forskelle i arbejdstid.

»Vi kan lære meget af Tyskland. I 90erne oplevede både Danmark og Tyskland meget kraftige stigninger i lønnen, men i modsætning til Danmark har Tyskland bragt udviklingen under kontrol. Det er afgørende for, at Tyskland er kommet meget stærkere ud af krisen end Danmark,« siger Jan Rose Skaksen. Han peger på den rekordlave danske arbejdsløshed i nullerne som den primære årsag til de høje danske lønninger:

»Som en tommelfingerregel kan man sige, at den danske konkurrencekraft bliver forringet med omkring én procent om året som følge af lønudviklingen. Vi er nødt til at lære, at en arbejdsløshed tæt på nul giver overophedning og efterfølgende udløser tømmermænd i form af forringet konkurrencekraft.«

De høje danske lønninger er dog ikke det eneste forhold, der presser den danske konkurrencekraft. Også danskernes arbejdsindsats – eller mangel på samme – er med til at forringe den danske konkurrencekraft. Danskerne arbejder således langt mindre end den gennemsnitlige lønmodtager i Vesteuropa. 1.658 timer om året arbejder en gennemsnitlig lønmodtager i København om året. Det er tæt på 100 timer mindre end gennemsnittet i Vesteuropa og 172 timer mindre om året end en østeuropæisk lønmodtager.

Mange feriedage

En del af forklaringen på de korte arbejdstider i Danmark er vores ferieregler. Mens lønmodtagere i Nordamerika i gennemsnit får ti dages betalt ferie om året, får en dansk lønmodtager 24 dages betalt ferie om året. Danskerne er dog ikke de mest privilegerede i Europa – blandt andet får en lønmodtager i Berlin i gennemsnit 28 dages betalt ferie om året, mens tallet i Stockholm er 25 dage.

Mens de høje danske lønninger de senere år har været brugt som argument for talrige udflytninger af danske produktionsarbejdspladser, har udviklingen været mindre dramatisk, når det kommer til de højtuddannede grupper.

Nokia

Virksomheder som Danfoss, Grundfos, Danish Crown og Mærsk har nedlagt tusindvis af produktionsarbejdspladser under krisen, mens forsknings- og udviklingsafdelingerne i vid udstrækning er blevet bevaret eller i enkelte tilfælde udvidet. Den udvikling advarer UBS dog om, at man tager for givet.

De højtuddannede danskere er nemlig blandt de absolut dyreste i verden, viser bankens rapport. Særligt danske ingeniører placerer sig på de absolut øverste løntrin på den globale lønskala.

Mens en ingeniør ansat i et københavnsk firma således ifølge UBS tjener omkring 80.000 dollar om året, tjener en ingeniør i Berlin 59.200 dollar, en ingeniør i Stockholm 48.100 dollar og en ingeniør i London 54.900 dollar.

Jan Rose Skaksen ser dog ikke de høje lønninger hos den veluddannede del af befolkning som værende et lige så alvorligt problem som lønningerne blandt de produktions-ansatte:

»Den højtuddannede arbejdskraft er ikke lige så konkurrenceudsat som de produk-tionsansatte. Derfor kan man bedre leve med høje lønninger her. Desuden ser vi også, at netop når man taler om ingeniører, er en række andre lande på niveau med Danmark,« siger Jan Rose Skaksen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere