Rapporten er misvisende idet den ikke tager højde for forskelle opkrævningssystemer.
I f.eks Sverige er bruttolønningerne rigtig nok lavere, men en arbejdesgiver bliver der så pålagt en arbejdesgiverafgift på ca. 28 pct. af den ansattes løn, udover atp og lign., hvorimod dette i Danmark trækkes i medarbejderens skat.

I verdens mest forkælede land har vi - mens det "gik ufatteligt godt" - og vi kunne købe hele verdenen tilddelt hinanden rekordstore lønstigninger, som slet ikke står mål med den effektive arbejdstid, effektivitet, produktivitet. Samtidig har vi udviklet et offentligt bureukrati og kontrolsystem, der yderligere har bidraget til faldende konkurrenceevne. I takt med de accelererendelønninger, har vi udviklet verdens højeste prisniveau - priser på varer og ydelser fastsættes ALDRIG efter de faktiske omkostninger, men efter hvilken pris, forbrugerne er villige til at betale. Og danskerne er villige til at betale meget høje priser, da de "tilsyneladende" har høje lønninger. Denne giftige cocktail er desværre ved at gøre alle danskere fattige, selv om de har høje lønninger. Og der er ikke en hokus pokus kur. Enten skal lønningerne nominelt ned, eller arbejdstiden skal op, så omkostningerne pr. lønkrone kan reduceres - altså uden lønkompensation. Dette er et fælles ansvar for både arbejdsgivere og arbejdsgivere, som i fællesskab har bidraget til at forringe den danske konkurrenceevne. 3 timer ekstra pr. uge pr. dansker kunne vel være et godt udgangspunkt. Med mindre, der kan blive enighed om f.eks. en generel lønnedgang på 10%. Det haster.

Når man nærlæser tabellerne i artiklen, kan man undres over, at fokus er på bruttotallene. Hvis vi kigger på nettotallene over det gennemsnitlige lønniveau, ryger vi jo ned på en 7.-8.-plads bag lande som Svejts, Norge, U.S.A. og Luxemburg. Afstanden til fx Tyskland og Sverige mindskes også betragteligt, omend vi stadig ligger over. Sammenlignes København og Stockholm, er danskerne "kun" ca. 17 % dyrere netto mod 30% brutto.
Kigger vi på den sidste tabel over arbejdstid, ser vi, at vi ligger på niveau med U.S.A. og Svejts, men dog en del over Sverige.

På den baggrund kunne man lige så godt have anlagt den vinkel, at Danmark ikke er så ekseptionelt meget dyrere, end de lande vi sammenligner os med, hvis man udgår fra nettotallene.

Undersøgelsen viser snarere, som andre debattører også har påpeget, at der er en klar sammenhæng mellem bruttolønninger, skattetryk og prisniveau - og det er der vel egentlig ikke noget nyt i?

Det problematiske i forhold til konkurrenceevnen er, at det er svært for en arbejdsgiver at indføre nettotal i sine kalkuler, da man i så fald skulle indregne faktorer, som selvstændig arbejdskraft, uddannelsesniveau, flexicurity og ikke mindst, hvilket prisniveau man kan sælge dine produkter/ydelser for i det pågældende land. (I et højtlønnet land, kan man jo også sælge bic-mac'en til en højere pris, end i et lavtlønnet land). Derfor vil virksomhedernes kalkuler også altid tage udgangspunkt i bruttotallene, da de giver det bedste øjebliksbillede - omend det er misvisende - og dermed vil konkurrencekraften i Danmark også se væsentlig værre ud, end den er.

Løntilbageholdenhed i årene fremover vil utvivlsomt styrke vores konkurrenceevne i forhold til Sverige og Tyskland, men dette er kun muligt så længe prisstigningerne dæmpes. Over de seneste år er reallønnen for de privatansatte i Danmark decideret faldet grundet svage lønstigninger og stigende priser og afgifter på fødevarer, brændstof, forsikringer osv. Stoppes denne reallønstilbagegang ikke, skal man næppe forvente, at lønstigningstakten kan mindskes.

Som udgangspunkt bestemt interessant. Men vi er bnødt til at se udviklingen i mere ned blot i "grundlønnen".
Vi er i Danmark også udsat for et meget højt skattetryk og så ikke mindst moms og andre afgifter på de varer vi køber og forbruger.
Så er mere relevant sammenligning vil være at se på den reelle købekraft som lønnen giver adgang til.
Så måske skulle vi også se på vores prisniveauer, hvis vi ønsker at skabe en bedre konkurrencesituation for Danmark.
Og mere interessant er, at vi under ingen omstændigheder vil kunne konkurrerer på lønniveau med de " nye" lavlønslande. Men vi er desværre nødt til at sikre et meget højt kompetenceniveau for at holde på arbejdspladser indenfor de danske grænser.
Så alt i alt - op i helikopteren og vis hele billedet.

... at vi har så høj lønninger i Danmark. Det er jo hammer dyrt og bo her. I takt med priser stiger på forbrugsvare, vil folk jo også kræve mere i løn. Hvis man kunne lave en deal med staten om, hvis man satte arbejdes ugen op til eksempelvis 42 timer om ugen. Og så de satte momsen ned til en 16% på alle forbrugsvare. Så skulle jeg da gerne arbejde mere, hvis det betød det bliev billigere at handle i danmark.

at vi ikke har de højeste lønninger i verden. Til gengæld har vi meget utroværdige politikere og inkompetente erhvervsledere. Skandalerne vælter jo ind: DSB-First, Amagerbanken + andre banker osv. , IC4. Alt sammen noget danske skatteydere (lønmodtagere) skal betale for

Jeg er en af dem der regnes for nogenlunde højtuddannet, derfor følger jeg interesseret med i denne problematik og da jeg var arbejdsløs for et år siden undersøgte jeg mulighederne internationalt.

Min løn i danmark ligger på ca. 50.000,- i det private, i det offentlige hvor jeg er ansat lige nu er den 35.000,-.

Kigger jeg på en Amerikansk jobside ligger de IT jobs, jeg kan bestride på $100.000 til 125.000,- om året. Med en kurs på ca. 5 kr. er lønnen lige omkring den danske.

Jeg var også inde på en tysk jobside og her er lønnen opgivet til € 7.000 om måneden. altså en smule over den danske løn.

Det er derfor utroligt vanskeligt at se lønnen som et problem, når man kender det internationale niveau. Skatten er så det næste problem, men det er jo ikke fordi vi ikke har gavn af vores skat.

Ja, det er altså bruttoløn Danmark er "verdensmester" i.

Man lad os se, hvor danskeren er på listen, når vi taler: lønnen, som de ansatte får udbetalt.
Hvad reallønnen er og købekraften.
Sammenlignet med andre lande.
Så er billedet et helt, helt, helt andet.

Det er klart, at skatterne og afgifterne skal ned - helt ned.
Så bruttolønnen kan følge med ned.

Meget fin undersøgelse,som der iøvrigt er lavet rigtig mange ubrugelige, eller brugelige af, men jeg savner hver gang at det fremhæves at vi har verdens højeste skattetryk, og derfor skal have relativt høje lønstigninger for at kunne se det på bundlinien. Man behøver vel ikke være økonom for at kunne regne ud det går ud over konkurrenceevnen. Ikke mindst hvis der skal betales topskat af en lønstigning. Der er der ikke meget tilbage af en 500 kr !!! Niels B. Christiansen drister sig dog til en lille sidebemærkning om skatteniveauet. Det syntes jeg er modigt og banebrydende.