Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Danske Bank sagsøgt i USA

Danske Bank er havnet i en amerikansk retssag sammen med en gruppe af banker, der bl.a. tæller Hypo Real Estate.

Sagsøgeren er en ejendomsudvikler ved navn Base Village Owner, der har sagsøgt bankerne, efter at banker har erklæret selskabet konkurs.

Danske Bank har overtaget sin del af engagementet som pant i forbindelse med Lehman Brothers' konkurs.

Læs også: Merrill Lynch advarede om Lehman

- Vi har en plads som en af de små deltagere i en gruppe af banker med lån til denne låntager. Låntager er blevet begæret konkurs af bankerne efter at have misligholdt sine forpligtelser, siger pressechef Anders Klinkby, og oplyser, at Danske Banks står for under 10 pct. af det samlede lån.

Hypo Real Estate kører sagen på vegne af bankerne. Base Village Owner hævder ifølge Bloomberg News, at bankerne er rendt fra deres løfter om at finansiere et ski-resort nær skisportsedet Aspen i Colorado.

Læs også: Danske Bank har skjult massivt fald i bankudlånet

Det skal have påført Base Village Owner et tab på 406 mio. dollar, som selskabet altså nu sagsøger bankene for. Danske Bank havde et engagement på 1,1 mia. kr. med Lehman Brothers, der kollapsede i 2008. Herved kom banken i besiddelse af en række panter i form af bl.a. lån og ejendomme.

RB-Børsen

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu