Del : SMS

Dansk aktiecomputer skal slå markedet

 STOCK
Denne brug af computere til aktiehandel er kun en primitiv begyndelse, mener danske Maj Invest, som nu forsøger at udnytte computernes evne til at analysere enorme datamængder snarere end blot deres hastighed. Foto:

Ved at finde mønstre i data om aktiekurser, regnskaber og markeder skal en computer hos danske Maj Invest forsøge at finde de bedste langsigtede investeringer.

Artiklen fortsætter under annoncen

På alle de store børser foregår de fleste aktiehandler i dag med meget begrænset menneskelig indgriben, skriver Version2. Lynhurtige computersystemer kan foretage titusindvis af handler pr. sekund i forsøg på at udnytte små udsving i aktiekurserne.

Men den brug af computere til aktiehandel er kun en primitiv begyndelse, mener danske Maj Invest, som nu forsøger at udnytte computernes evne til at analysere enorme datamængder snarere end blot deres hastighed.

»Det er ligesom, at de første skakcomputere kun kunne spille lynskak, og ingen kunne slå dem. Men så kom Deep Blue, og siden har skak ikke været det samme spil. Jeg stoppede selv med at spille skak efter Deep Blue. På samme måde kan man forestille sig, at aktieinvestering bliver anderledes,« forklarer partner og Chief Portfolio Manager Kurt Kara fra Maj Invest til Version2.

Deep Blue var i stand til at foretage mange flere analyser af modstanderens spil og tænke flere træk frem. Den samme evne kan bruges på aktiemarkedet.

»Jeg sidder for eksempel og investerer i undervurderede aktier. Det mønster, jeg følger, er, at hvis en aktie er undervurderet, så har den en tendens til at slå markedet over en to-treårig periode. Det er én af mange måder at investere mere intelligent på,« siger Kurt Kara.

Maj Invest har nu sat en computer til at analysere historiske data fra aktiemarkedet, regnskaber og andre data for at finde mønstre, der gentager sig og kan bruges til at finde en god langsigtet investering.

I modsætning til de systemer, som i dag handler aktier lynhurtigt, så er kriterierne ikke defineret af aktieanalytikerne på forhånd, hvor systemet eksempelvis instrueres i at købe til en bestemt lav pris og sælge igen til en højere pris.

»Der er ikke noget hårdkodet. Det er vigtigt for os, at vi ikke hælder noget i hovedet på maskinen, men at den i stedet ikke er fordomsfuld og selv skal finde ud af noget nyt,« siger Kurt Kara.

Systemet bliver brugt til at administrere en hedge fund af aktier på det amerikanske aktiemarked, og målet er at se, hvordan det klarer sig over en længere periode.

»Vi holder løbende øje med det, men vi kan først rigtig vurdere det om to-tre år,« siger Kurt Kara.

Han mener, at computernes evne til at finde mønstre vil være med til at forandre måden, der handles aktier på i fremtiden, langt ud over hvordan de bruges i dag.

»Aktiehandelsrobotter, hvor algoritmer kan foretage titusindvis af handler pr. sekund er med til at gøre markedet mere ustabilt. Men computere er også hurtigere og gode til at finde mønstre. Jeg tror ikke, vi stadig bare sidder med regneark om 20 år, men har nogle meget mere intelligente værktøjer. Der vil måske blive grinet meget af computerne her i starten, men latteren vil hurtigt aftage, når man ser resultaterne,« siger Kurt Kara.

Kurt Kara er en af oplægsholderne på Dansk IT's konference om finans-it, der finder sted den 6. marts. Version2 er mediepartner på konferencen.

Deltag i debatten på Version2.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere