Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Danmark spinder guld på iværksættere

Selvstændige, som etablerer egen virksomhed, betyder langt mere for dansk økonomi end hidtil antaget, viser ny forskning. Det går også langt bedre med iværksætterkulturen i Danmark, end i andre lande, viser undersøgelsen.

Iværksættere, der starter nye virksomheder, er guld værd for det danske samfund. De skaber nemlig nye job i den helt store stil, mens der omvendt forsvinder arbejdspladser i ældre virksomheder. De nye virksomheder skaber i snit 62.000 nye job herhjemme årligt, selv når der tages højde for, at ganske mange iværksættere ikke overlever de første svære år. Ud over dette vokser unge virksomheder hurtigere end ældre, lige som de er mere fleksible og har større mod og lyst til at udforske nye markeder, afprøve mere ny teknologi og være mere eksperimenterende.

Det viser et omfattende forskningsarbejde, »Jagtens på fremtidens nye vækstvirksomheder,« som i dag udkommer i bogform.
Undersøgelsen er udarbejdet af lektor Michael S. Dahl, ph.d.-studerende Pernille Gjerløv Jensen og ph.d.-studerende Kristian Nielsen, der alle er tilknyttet institut for Erhvervsstudier ved Aalborg Universitet. Projektet er udarbejdet i samarbejde med Rockwoolfonden.

Danmark kritiseres ofte for at mangle en iværksætterkultur og for at have for få selvstændige. Antallet af selvstændige er da også faldet fra 15 procent af den samlede beskæftigelse i 1983 til ni procent i 2007. Men nedgangen på dette område stoppede i 1997, og de sidste ti år har andelen af selvstændige ligget på et uændret niveau, der tilmed er højere end i USA.
»Danmark har en højere andel af iværksættere end Norge og ikke mindst USA, der ofte fremhæves som en nation med en meget stærk iværksætterkultur. Så det ser ikke så slemt ud, som det ofte fremstilles. Der er en ret stærk iværksætterkultur i Danmark, både når der ses på, hvor mange af de beskæftigede, der er selvstændige, og hvor mange nye virksomheder, der bliver etableret hvert år,« siger lektor Michael S. Dahl.

Med andre ord ser regeringens mål om, at »Danmark skal være i den europæiske elite på iværksætterområdet,« allerede nu ud til at være opfyldt.

Succes for udbrydere
Analysen fra de tre forskere kaster nyt lys over hvilke iværksættere, der har bedst chance for at overleve. Det er ved at følge 26.000 virksomheder, som blev etableret i en periode fra 1996 til 2004, og kombinere det med en spørgeskemaundersøgelse, der er sendt ud til mere end 3.000 iværksættere, at sandsynligheden for at overleve er undersøgt. Facit af dette arbejde er, at de mest succesfulde iværksættere er udbrydere fra eksisterende virksomheder, som i undersøgelsen kaldes for »spin-off«-virksomheder.

Det skyldes, at udbryderne har et netværk, en erfaring og viden om branchen, som giver dem et solidt forspring i konkurrencen. Samtidig har nye spin-off-virksomheder en tendens til at være mere fleksible, end de ældre i samme branche, hvorfor de nemmere kan ændre rutiner og arbejdsgange, mens de gamle er låst fast i gamle traditioner og tankegange. Der er ligefrem tale om, at enkelte virksomheder kan »være født til succes«, hvis de stiftes af personer med særlig stor viden om markedet, processer, rutiner, teknologier, produkter med videre fra succesrige modervirksomheder.

Unge klarer sig dårligst
Undersøgelsen peger dermed på, at det ikke nødvendigvis handler om at få flere iværksættere i Danmark, men snarere om at få de rette.
Hvis iværksættere med særligt stort potentiale styrkes, kan samfundet høste en større gevinst, uden der nødvendigvis etableres flere nye virksomheder, fremhæves det.

»Erhvervspolitikken i Danmark har haft alt for meget fokus på at få flere iværksættere generelt, og mindre fokus på i hvilken grad disse iværksættere er succesfulde eller ej,« siger Michael S. Dahl.
Mens erfarne iværksættere med stor viden har gode muligheder for at klare sig med egen virksomhed, ser det værre ud for unge iværksættere under 25 år. De har en klart større risiko for at bukke under, end andre grupper. De såkaldte »studenteriværksættere,« som de kaldes i undersøgelsen, mangler nemlig erfaring og netværk.
»Også arbejdsløse eller andre, som modtager offentlig støtte for at blive selvstændige, klarer sig dårligt. De mangler typisk både et netværk af iværksættere og ressourcer på anden vis. Arbejdsløse har også en tendens til at betragte livet som selvstændig som en midlertidig beskæftigelse, før de igen kan blive lønmodtagere. De frivillige iværksættere, der ikke modtager støtte, har som udgangspunkt også en bedre forretningsidé, der er mere levedygtig,« siger Michael S. Dahl.

Personer, der bliver iværksættere, alene fordi de tror, at alle arbejdsopgaver så bliver mere spændende, har det også med at knække halsen.
»Derimod klarer selvstændige, som er positivt indstillet over for mere kedelige og rutinemæssige arbejdsopgaver sig bedre. Det er i det hele taget folk, der er indstillet på at bruge meget tid på deres nye virksomhed – uanset hvad slags arbejde der er tale om – som klarer sig bedst,« siger Michael S. Dahl. Forskeren vil ikke afvise, at en eller flere af de virksomheder, som er etableret herhjemme de senere år, på sigt kan udvikle sig til en ny Nokia eller Novo Nordisk med enorm betydning for det danske samfund.

»Det kunne man sagtens forestille sig. Det kan godt tænkes, at en eller flere af de seneste års iværksættere udvikler sig til at blive erhvervseventyrere af de helt store,« siger Michael S. Dahl.

 




Markedet lige nu