Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Computere overtager aktiehandel

I 2007 stod computere for små 5 procent af handlen med aktier i Danmark. I dag er andelen næsten femdoblet til 22 procent. Men udviklingen er kun lige startet.

I 2007 stod computere for små 5 procent af handlen med aktier i Danmark. I dag er andelen næsten femdoblet til 22 procent, skriver Politiken. Dermed er Danmark et af de lande i verden, hvor udviklingen er gået hurtigst de seneste år. Om få år vil halvdelen af alle danske handler med aktier være foretaget af maskiner, forudser Københavns Fondsbørs' direktør, Bjørn Sibbern.

"De seneste 6-18 måneder er der sket den største revolution i nyere tid inden for aktiehandel. Computerhandlen er en større omvæltning, end da vi flyttede handlen fra gulvet på Fondsbørsen til vores egne kontorer," siger Erik Schødt, aktiechef i SEB Enskilda, til Politiken. Her har man på blot et år skiftet 50 procent af handlerne fra mennesker til computere.

Fordelene er mange, hvis aktierne i ens opsparing bliver handlet af en maskine.

"Vi er begyndt at bruge computere i stedet for mennesker til nogle opgaver, fordi det for det første bliver mere nøjagtigt. For det andet er det meget mere ressourcekrævende at have et menneske til at følge et marked. Og for det tredje kan computeren reagere langt hurtigere," siger Erik Schødt til Politiken

 




Markedet lige nu