Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Cimber-fiasko kan ramme SEB's image

Investeringsbanken SEB Enskilda, der stod bag børsnoteringen af Cimber Sterling, risikerer at få alvorlige ridser i lakken oven på Cimbers nedtur på børsen, mener ekspert.

1 Kommentar

Cimber Sterlings tre første måneder på fondsbørsen har været uhørt dramatiske, og efter to nedjusteringer er aktien faldet med næsten 70 procent. En så dramatisk begyndelse på børsen er meget usædvanlig, og Cimbers nedtur risikerer at ramme den finansielle partner i forbindelse med børsnoteringen, investeringsbanken SEB Enskilda.

”Det er klart, at det risikerer at give ridser i lakken, hvis man laver en børsintroduktion, og den fejler så meget, som Cimber har gjort. Det risikerer at skade SEBs image på corporate finance-området,” siger professor på Institut for Regnskab og Revision på CBS, Thomas Plenborg, til Business.dk.

Det var SEB Enskilda, der samlede opbakning til Cimbers børsintroduktion blandt en række større og mindre investorer, og det store spørgsmål er, om SEB burde have forudset problemerne og gjort mere ud af at oplyse om de forskellige risici.

Thomas Plenborg understreger, at SEB er en stor, anerkendt aktør på corporate finance-markedet, og at Cimber-sagen i sig selv næppe vil få mange virksomheder på vej til børsen til at fravælge SEB. Men hvis der kommer flere uheldige børsintroduktioner, kan det få betydning for SEB’s store corporate finance-forretning.

”Man skal ikke have for mange nitter før, at det kan påvirke valget af corporate finance-partner. Derudover er det ærgerligt for kommende børsintroduktioner, at vi har haft sådan en uheldig børsintroduktion som Cimber,” siger Thomas Plenborg.

SEB Enskilda mener selv, at banken har leveret et solidt og professionelt stykke arbejde i forbindelse med børsnoteringen. Bl. a. ved et detaljeret børsprospekt, der beskrev en række risikofaktorer ved en investering i Cimber Sterling.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Børsprospektets indhold

Jeg tog mig lidt tid til at læse SEB's børsprospekt - og der er da ganske rigtigt en række påpegede risikofaktorer - men det er vasnkeligt at se det samlede prospekt som andet en en anbefaling af køb. Men helt ærligt hvem investerer i aktier kun på baggrund af hvad en virksomhed og deres investeringsbank siger? Det er jo lidt naivt at forestille sig at Cimber og SEB skulle have sagt "Hold jer langt væk fra Cimber!"

Siden børsintroduktionen har Cimbers vilkår i markedet ikke ændret sig synderligt og denne risiko ville efter min mening være en væsentlig årsag til at SEB kunne fraskrive sig et medansvar i den givne situation (Hvis SEBs forbehold omkring markedsudviklingen havde holdt vand, så kunne SEB (efter min mening) sige "Det kunne vi ikke tage højde for") - men det er jo ikke tilfældet; udbuddet skete i November 2009 - altså for mindre end 3 måneder siden. Hvad er ændret siden? Intet andet end at Cimber ikke sælger så meget som de skulle iflg. deres budgetter - som iflg. prospektet ville give en EBITDAR for regnskabsåret 2009/2010 på 175 til ca. 200 mio.

Vi er alle ramt af krisen - også i min virksomhed mærker vi det - og hos mine kunder mærkes det. Og vi må reagere med tilpasning - hvilket jo er yderst kortsigtet og slet ikke godt i forhodl til det fremtidige erhvervsklima - indskrænkning skaber ikke arbejdspladser.

Og flybranchen? Siden Maersk M Møller måtte smide håndklædet i ringen med Maersk Air har det været åbenbart for næsten enhver at fremtiden i frybranchen ejes af lavprisselskaberne og formodentlig nogle af de mindste aktører. SAS reddes pt kun af de nordiske regereringer, der har en ikke-kommerciel agenda (med en transnationalt nordisk flysselskab bevares arbejdspladser blandt andet i Kastrup) og Cimber har formodentlig en omkostningsstruktur, der gør at de ikke kan blive mere lavpris end de er - for så havde de vel gjort det.

Og et tegn på at Cimber ikke har 100 % styr på hvad de skal gribe og gøre i fik vi med det meget omtalte stunt overfor et andet lavprisselskab med parolen "Kan vi ikke selv finde på nye salgsmetoder og effektiv markedsføring, så kan vi da altid ødelægge det for vores konkurrenter!" - Ren Anders And.

Venlig hilsen
Totem

Torsten Taagefeldt




Markedet lige nu