Del : SMS
Berlingske Business

C20 rejser sig med Europa

På linje med de europæiske aktier løfter det toneangivende C20-indeks sig pænt tirsdag morgen godt hjulpet af Novo Nordisk, der vinder noget af mandagens tab tilbage.

Artiklen fortsætter under annoncen

Investorerne har skullet forholde sig til en stribe anbefalingsændringer tirsdag morgen, hvor ikke mindst Novo Nordisk har medvind.

Samlet stiger C20-indekset med 0,5 pct. til indeks 495,39, mens de toneangivende europæiske markedet i England, Tyskland og Frankrig stiger med 0,3 til 0,4 pct. Det sker på ryggen af små fremskridt i de amerikanske forhandlinger mellem republikanerne og demokraterne og et kompromis i forhold til den såkaldte "fiscal cliff".

Natten til tirsdag har demokraterne givet sig en smule i forhold til, hvor rig man skal være for at blive ramt af skattestigninger. Samtidig har republikanerne blødt op i forhold til skattestigninger generelt. Dermed ser luften ud til at være blevet et par grader varmere i forhandlingslokalerne, hvilket er godt nyt for markederne. Nås der ikke et kompromis vil USA blive ramt af skattestigninger og finanspolitiske stramninger i 2013, der truer med at sende landet tilbage i recession.

Selskabsspecifikt stiger Novo Nordisk pænt med 0,5 pct. til 919 kr. tirsdag efter tyske Commerzbank har indledt dækning med anbefalingen "køb" og kursmålet 1200 kr. Ifølge Bloombergs data er 23 analytikeres gennemsnitlige kursmål på aktien 1001,65 kr. Godt halvdelen af de 36 analytikere, der har oplyst anbefaling på Novo Nordisk, har en købsanbefaling.

GN Store Nord tager teten i C20 med en stigning på 1,6 pct. til 78,50 kr. Det sker efter Danske Markets har hævet sin anbefaling til "køb" fra tidligere "hold".

Lige bag GN Store Nord ligger Coloplast, der også nyder godt af en hævet anbefaling. Aktien stiger 1,3 pct. til 1340 kr. efter Deutsche Bank har løftet sit kursmål til 1596 kr. per aktie fra 1415 kr.

DSV kan notere en kursstigning på 0,8 pct. til 139,60 kr. efter canadiske Royal Bank of Canada har hævet sit kursmål til 160 kr. per aktie fra 145 kr. per aktie. RBC ser en bedring i det europæiske marked og venter nu en stigning i resultatet per aktie på 17 pct. i 2013.

I bunden af C20 ligger Pandora, der falder 0,6 pct. til kurs 120,80. Dermed fortsætter faldet fra mandag, hvor aktien dykkede 4,4 pct. Aktien er dog fortsat klart den mest stigende i 2012, da kursen er øget med 123,70 pct. siden nytår.

Senere tirsdag kommer Intermail med regnskab for 2011/12. Selskabet forventer for året en omsætning på 510 til 530 mio. kr. med en et driftsresultat, EBIT, på 0-10 mio. kr. Siden 2007/2008 er omsætningen for selskabet, der operer i det pressede konvolutmarked, faldet fra 645,7 mio. kr. til 540,9 mio. kr. i 2010/11.

/ritzau/FINANS

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere